I husker det så tydeligt, som om det var i går. Her på plejehjemmet er der stille, men i mine tanker maler de gamle familiehistorier sig stadig klart. Den her vil jeg fortælle jer, så I forstår, hvordan kærlighed nogle gange kan forvandle sig til et eventyr – og derefter til en bitter sandhed.
Det handlede om min gode veninde, Agnete Mikkelsen. Hendes søn, Mads, levede et roligt liv, indtil han en dag bragte sin forlovede hjem. Lise var smuk, perfekt påklædt, med negle så lange som min strikkepind. Men hun kunne ikke lave en skid.
Jeg husker, hvordan Agnete sukkede:
“Det her bliver en katastrofe. Den lille dame vil kun have penge og sjov.”
Og hun fik ret. Engang smed Lise sin beskidte tallerken i vasken og sagde:
“Jeg gider ikke svine mine hænder til.”
Og Agnete svarede:
“Jeg har ikke tænkt mig at gøre rent efter dig. Vask selv!”
Men Lise tog kun tallerkenskålen med to fingre, skrubbede halvhjertet – og den var stadig fedtet. Hun blinkede bare frækt.
Og Mads, forestil jer, erklærede:
“Jeg gifter mig med hende.”
Agnete rystede på hovedet:
“Du kommer til at fortryde det.”
Han svarede bare:
“Jeg elsker hende!”
To måneder senere blev de gift. Modvilligt gav Agnete dem nøglen til bedstemors lejlighed. Men da hun engang besøgte dem – åh, du milde! Kaos overalt. Støv, tøj over det hele, en bjergkæde af beskidt service. Lise sad og polerede sine negle og sagde:
“Jeg skal finde mig selv.”
Agnete så det – og hendes hjerte sank. Og så fandt hun ud af, at Mads havde taget et tredje lån. Imens krævede Lise en bil.
“Hvorfor?” spurgte Agnete.
“Til jobsamtaler. Med bil bliver man taget seriøst!” svarede hun stolt.
Hvem der skulle betale? Det var ikke hendes problem. Og tallerkener? Mads kunne gøre det – hendes manicure var for dyr.
Der kneb det for Agnete:
“Kender min søn ret, så smider han dig ud inden for en måned.”
Hun besluttede sig for ikke at give dem en krone mere. En måned senere kom Mads løbende og bad hende om at tage et lån i sit navn. Hun svarede:
“Glem det!”
Da han kom hjem og fortalte Lise, at der ikke ville komme nogen bil, hylede hun op. Skandalen kunne høres i hele opgangen.
Og så kneb det også for Mads. Han smed hende ud og indledte skilsmisse.
Sådan kan det gå, kære børn: Kærlighed forsvinder, men gælden bliver. Husk nu – en smuk facade kan ikke brødføde dig eller holde hjemmet rent.
