“Hvad er det for en ‘bondsk’ kjole?” min søster ydmygede mig foran alle. Min “gave” som svar fik hende til at løbe sin vej…
Forestil jer dette billede. Min Katrine er en modefiksering, altid tynd som en pind, sådan en lille stilfulde ting. Og jeg… jeg er en almindelig kvinde. Måske er jeg blevet lidt fyldigere her og der, måske har en rynke dukket op. Men livet går jo videre, hvad skal man sige?
Hver af vores møder blev en lille tortur for mig. Hun gjorde det måske ikke af ond vilje, men med de “bedste intentioner.” Hun kom hen til mig, målte mig med sit røntgenblik og begyndte:
“Sanne, øh, er den kjole ikke lidt for stram? Den ser sådan… gammeldags ud.”
“Sanne, du burde prøve en anden frisure, den der giver dig fem ekstra år.”
“Åh, piger, den læbestift! Den farve har ingen båret i ti år!”
Og alt sammen med et sødt, medfølende smil. Hvordan kan man overhovedet reagere på det? Som om hun ønsker mig det bedste. Men efter hver sådan “kompliment” var min selvtillidt helt i bund, og jeg kunne ikke lide at se mig selv i spejlet i en hel uge.
Er det trist? Mere end trist! Jeg er jo ikke en forsidemodel til at begynde med, og så skal min egen søster konstant prikke til mine svage punkter.
Først tålte jeg det, prøvede at joke det væk eller skifte emne. Men dråben var mors fødselsdag.
Jeg havde forberedt mig så grundigt! Købt en ny, flot kjole, lavet en god frisure, makeup. Jeg følte mig som en dronning, helt ærligt!
Så var vi alle samlet på restauranten. Gæster, familie, alle pyntede og glade. Og så kommer Katrine hen til mig. Måler mig fra top til tå og siger, højt nok til at alle kan høre det:
“Sanne, hvad er det for en kjole? Det er til at grine og græde over… Som noget fra moster Agnete på landet. Du kunne da i det mindste have spurgt mig om råd, så havde jeg fundet noget ordentligt til dig.”
Kære venner, i det øjeblik forsvandt jorden under mig. Hun gjorde det foran alle! Bare spyttede mig lige i ansigtet. Og hvordan i alverden skulle jeg have det festlige humør tilbage efter det?
Så slog det bare klik i mig. Nok er nok! Jeg havde ikke tænkt mig at tie stille længere. Og jeg havde, piger, forberedt mig godt til den fødselsdag…
Jeg lavede ingen scene. Hvorfor skulle jeg også? Jeg tog en dyb indånding, smilede mit mest strålende smil og afbrød hende midt i en sætning.
“Katrine!” sagde jeg højt og glad. “Tusind tak! Jeg sætter virkelig pris på din omsorg! Du er jo en ægte ekspert i at finde fejl hos andre!”
Katrine lyste op. Hun troede sikkert, jeg roste hende. Naivitet er en underlig ting.
“Når du nu ved så meget om alt,” fortsatte jeg og tog en indpakket boks, jeg havde gemt under stolen, “så tænkte jeg, jeg ville give dig en gave!”
Alle gæsterne kiggede nysgerrigt i vores retning. Jeg rakte hende den flotte æske med et bånd om. Hun åbnede den utålmodigt, sikkert forventende parfume eller makeup.
Men indeni, piger, lå der et smukt udført gavekort på finpapir. Til en individuel konsultation hos en kendt psykolog – emnet lød: “Hvordan man forbedrer sin selvtillid uden at nedgøre sine nærmeste.” Og selvfølgelig læste jeg det højt – så alle kunne høre det! Både dem i lokalet, på køkkenet, og måske endda buschaufføren udenfor! Åh, det var så tilfredsstillende!
“Værsgo, søster!” tilføjede jeg, da hun så forvirret op på mig. “Jeg tænkte, det kunne være nyttigt for dig. Så du kan blive virkelig selvsikker i stedet for at bygge din egen selvtillid op på min bekostning! Som man siger – lige i øje!”
I skulle have set hendes ansigt! Først total forvirring. Så indsigt. Og så blev hendes kinder røde som en tomat.
Der blev helt stille i lokalet, indtil en af onklerne brød ud i latter. Og så fulgte alle de andre. Alle hendes giftige bemærkninger kom frem i lyset! Hun ville ydmyge mig, men endte med at gøre sig selv til grin.
Slutningen kom hurtigt. Katrine mumlede noget, greb sin taske og forsvandt ud af døren…
Og for at svare på det uundgåelige spørgsmål – ja, vi blev forsonet. Vi er jo søstre.
Og siden den dag, forestil jer, har hun ikke en eneste gang kommenteret mit udseende. Når vi ses, taler vi kun om vejret. Og ved du hvad? Det er faktisk ret rart.
Så det var historien. Tak fordi du læste med til slut! Hvis du kunne lide den, så giv den et like, det ville glæde mig meget! Og skriv endelig i kommentarerne – har du prøvet noget lignende? Og hvis du deler det med en veninde, så er det bare perfekt!
