**Dagbog**
I dag var det sidste dråbe. Min svigermor, Birthe, stod i køkkenet med sit sædvanlige bedrevidende smil og sagde: “Hvis du siger imod, smider min søn dig ud på gaden.” Hun havde glemt, hvis lejlighed det egentlig var.
“Freja, du skal bage en kålpostej til aftensmad i morgen,” sagde Birthe og satte sig ved bordet. “Det er længe siden, jeg har fået ordentlig bagværk. Du laver altid sådan nogle underlige retter.”
Freja drejede sig væk fra komfuret, hvor hun stegte frikadeller til middag. Hendes svigermor sad med sit bedrevidende ansigtsudtryk og rettede på sin røde sweater.
“Jeg er allergisk over for kål, Birthe,” svarede Freja roligt og vendte en frikadelle. “Jeg laver den ikke.”
“Hvad mener du med, at du ikke laver den?” Svigermors stemme blev skarp. “Jeg beder dig om noget, og du nægter? Hvem tror du, du er, at du taler sådan til mig? I min tid havde svigerdøtre respekt for deres ældre!”
“Det handler ikke om respekt,” sagde Freja og flyttede panden til en anden blus. “Hvis jeg laver kål, får jeg en allergisk reaktion. Lav den selv, hvis du vil have den så meget.”
“Lave den selv?” Birthe sprang op fra stolen. “Jeg er ikke din tjener! Du er husets frue, så lav, hvad jeg siger! Og din allergi er bare en undskyldning. Du er for doven til at arbejde med dej!”
“Birthe, hvad har dovenskab med det at gøre?” Freja vendte sig mod hende. “Jeg laver mad hver dag, gør rent, vasker tøj. Men jeg laver ikke kålpostej, for jeg kan det fysisk ikke!”
“Kan ikke eller vil ikke?” Svigermoren gik tættere på og kneb øjnene sammen. “Tror du, fordi min søn har giftet sig med dig, at du kan bestemme over mig? Vi får at se, hvem der virkelig bestemmer her!”
Nøgler raslede i entreen Andreas var kommet hjem. Birthes ansigt skiftede øjeblikkeligt til et forpint udtryk.
“Andreas, min dreng,” løb hun hen til ham. “Godt, du er her. Din kone er blevet helt fræk! Jeg bad hende om at bage en postej, og hun er uhøflig og nægter!”
Andreas tog jakken af og gav sin kone et træt blik. Hun stod ved komfuret med et anspændt ansigt.
“Freja, hvad foregår der?” spurgte han og hængte jakken i skabet. “Hvorfor nægter du din mor?”
“Jeg er allergisk over for kål, Andreas,” sagde Freja stille. “Jeg har allerede forklaret det til Birthe.”
“Allergi? Hvilken allergi?” Andreas viftede afværgende. “Mor, bare rolig. Freja laver postejen i morgen. Ikke også, skat?”
Freja så tavst på sin mand og derefter på sin svigermor, der triumferede. Hun følte, hvordan hjertet knugedes af smerte.
“Nej, jeg laver den ikke,” sagde hun bestemt, tog forklædet af og gik mod døren. “I kan selv ordne aftensmaden.”
Freja gik ind på soveværelset og lukkede døren efter sig. Stemmerne dæmpede sig bag væggen Andreas og hans mor spiste roligt aftensmad og talte om hverdagen. Som om intet var sket. Som om hans kone ikke var gået sur ud, men bare forsvundet i løse luft.
Næste morgen stod Freja tidligere op end sædvanligt. Birthe sov endnu huset var usædvanligt stille. Andreas sad ved bordet med en kop kaffe og scrollede gennem nyheder på sin telefon.
“Andreas, vi skal tale sammen,” sagde Freja og satte sig overfor ham med hænderne foldet. “En alvorlig snak.”
Han så op fra skærmen med et forvirret udtryk.
“Om hvad?”
“Om din mor,” trak Freja vejret dybt. “Jeg er træt af de konstante bebrejdelser. Birthe kritiserer alt hvordan jeg laver mad, gør rent, hvad jeg har på. Jeg er træt af at adlyde hende i mit eget… i vores hjem.”
“Freja, hvad siger du?” Andreas lagde telefonen fra sig. “Mor opfører sig fint. Hun har bare sine vaner.”
“Vaner?” Frejas stemme skar igennem. “Er det det, du kalder at bestemme over voksne mennesker? Andreas, måske skulle vi finde en lejlighed til din mor? Så hun kan bo for sig selv? Vi er stadig unge vi har brug for vores eget rum.”
Andreas hamrede koppen i
