Vi efterlod vores handicappede søn med dobermannen, og en halv time senere hørte vi hundens skræmmende gøen. Min mand og jeg var optaget af husarbejde og lod vores fireårige, lammede søn blive sammen med vores dobermann, Freja. Hvem kunne have troet, hvad der ville ske en halv time senere
Først legede vores barn og hunden glad sammen, men efter få minutter hørte vi højt, frygtindgydende gøen. Min mand og jeg skyndte os ud i panik, bange for det værste. Vi troede, Freja havde gjort vores søn fortræd, men hvad vi så, rystede os til benene.
Vores søn var født med en svær diagnose en handicaprelateret til muskler og skelet. Indtil han blev tre, kunne han ikke gå. Lægerne sagde, chancen for, han nogensinde ville rejse sig, var minimal, men vi klyngede os til håbet af al kraft.
Hver dag bad vi, mens vi så ham kravle rundt i huset og længselsfuldt iagttage andre børn udenfor. Han havde ingen at lege med de andre børn forstod ikke hans tilstand, og vi voksne kunne ikke erstatte en rigtig ven. Derfor besluttede vi at anskaffe en hund. Vi ville give ham mindst én sand ven. Vi valgte en dobermann fra dyrehjemmet og gav hende navnet Freja.
I starten holdt Freja afstand. Hun undgik os og især vores søn. Vi troede, vi havde begået en fejl. Men så ændrede alt sig.
Freja begyndte at nærme sig drengen, lægge sig ved siden af ham, lade ham røre hendes ansigt og bringe ham legetøj. De blev venner. Uadskillelige. For første gang i lang tid kunne vi forældre ånde lettet op. Drengen smilede og lo alt sammen takket være Freja. Vi stolede så meget på hende, at vi efterlod dem alene i haven, mens vi tog os af huset.
Og så en dag
Et skarpt, hjerteskærende gøen fyldte huset. Det var så højt, vi troede, vores hjerte stoppede. Vi løb ud i panik, bange for det værste. Men hvad vi så, fik os til at stivne.
Vores fireårige sån stod. HAN STOD, mens han holdt fast i barnevognen. Hans knæ skælvede, hænderne klyngede sig til håndtaget, og ved siden af ham stod Freja og gjorde som om hun råbte: “Se! Se, hvad han kan!”
Jeg begyndte at græde. Vi skyndte os hen til ham. Han så på os med frygt, men i hans øjne var der noget nyt selvtillid, styrke.
Det var et virkeligt mirakel.
Moral: Nogle gange kommer hjælpen fra de mest uventede steder. Troen og kærligheden kan flytte bjerge selv når oddsene synes umulige.
