**Lykke med en smule sorg**
Mette, en sød og rundkindet pige med krøller, der altid slap ud af de stramme fletter omkring hendes runde ansigt, havde været forelsket i den smukke Jakob fra parallelklassen siden første klasse. Men uheldigvis lagde han slet ikke mærke til hende.
Jakob var den flotteste dreng i skolen. Naturen havde været gavmild mod ham høj, med en jævn, gylden hud og fint skårne ansigtstræk. Han var fysisk fremadskridt for sin alder. Alle de ældre piger var vilde med ham, og ikke kun dem, men også de yngre. Og ikke bare skolepigerne selv kvindelige lærere kunne ikke undgå at blive betaget af den smukke elev.
Jakob klarede sig godt i skolen uden at være en nørd. Rygtet ville vide, at han efter studentereksamen ville søge ind på Københavns Universitet eller handelshøjskolen. Jakob grinede af det, men afviste det ikke. Der gik også rygter om, at den unge charmer havde rig erfaring i kærlighedsaffærer og havde knust adskillige pigers hjerter. Hvilken pige kunne modstå sådan en smuk fyr? Og netop ham var Mette håbløst forelsket i.
Ved 3.g havde hun pludselig tabt sig, blevet højere, holdt op med at flette sit hår og gik nu med det løst. En dag i frikvarteret gik Mette ned ad gangen og fangede Jakobs blik. Han stoppede endda og så på hende den spinkle figur, de lange, slanke ben og det lyse hår, der flød ned over skuldrene. Hendes hjerte hamrede af glæde: *”Han lagde mærke til mig! Endelig.”*
“Hej, Nielsen,” sagde Jakob med en hæs stemme.
Mette nikkede, smilede og gik videre med hovedet højt som en dronning. Hvor kom det fra? Men uanset hvor meget hun kunne lide Jakob, uanset hvor meget hendes hjerte dunkede, forholdt hun sig afmålt og skyndte sig ikke at svare på hans opmærksomhed. Hun vidste, rivalerne var mange.
Fra den dag mistede Jakob roen, opsøgte hende med vilje, fulgte hende hjem og inviterede hende i biografen. Men Mette forblev standhaftig.
Efterhånden kunne selv den blinde se de intense blikke, Jakob sendte i retning af den smukke pige. Luften gnistrede af spænding, når de var i nærheden af hinanden.
Alt ændrede sig til skolens julebal. Først dansede Jakob et par gange med hende, så fulgtes de hjem. Og dér tilstod han sin kærlighed at han havde mistet søvn og ro, ikke så nogen andre. Og Mette, svimlende af lykke, accepterede endelig hans invitation til biografen.
Mette boede med sin mor, en streng og ikke særlig kærlig kvinde, der havde opdraget hende alene og arbejdede som bogholder. Da hun så sin datters modnende skønhed, bekymrede hun sig hver dag og mindede hende om pigers ære og de mulige konsekvenser af den første forelskelse.
Foråret kom, naturen vågnede efter en lang vinter, og Mette og Jakobs kærlighed blussede op med ny styrke. I smug kyssede de hinanden til det vanvittige, udmattede hinanden med kærtegn og uopfyldte længsler. Og en dag, helt fortabt i kærlighed, overskred de alle grænser og blev intim
