**Dagbogsnotat**
Et halvt år senere blev jeg bragt til et børnehjem, mens min tante solgte min forældres lejlighed på det sorte marked.
Da jeg blev fem år, blev jeg forældreløs. Ansvaret for mig blev overgivet til min tante, min fars søster. Mens mine forældre levede, manglede vi intet. De havde høje stillinger, vi boede i en rummelig lejlighed og havde et lille sommerhus udenfor byen. Da de døde, ændrede alt sig.
Min tante tog sig af sin egen datter, Freja, men vi kom aldrig rigtig tæt på hinanden. Min kusine drillede mig konstant, selvom hun var yngre. Tante Lise virkede venlig over for fremmede, men i virkeligheden var hun beregnende og smålig. Hun missede aldrig en chance. Jeg fik aldrig en kærlig hånd, støtte eller et venligt ord fra hende.
Allerede som barn skulle jeg rydde op og gøre rent. Jeg måtte ikke se fjernsyn, og slik blev kun købt til Freja. Snart solgte tante min fars bil. Mine mors tøj og smykker forsvandt, mens tante og Freja blev mere og mere velklædte. De spiste på caféer og restauranter, men tog aldrig mig med.
Som barn forstod jeg ikke, at Lise havde solgt alt og påstået, at pengene gik til min opvækst. Et par år senere flyttede vi ind i hendes lejlighed en lille etværelses i udkanten af byen. Et halvt år efter blev jeg sendt til børnehjemmet, og tante solgte vores lejlighed.
Det var svært at vænne sig til de nye forhold, men jeg tilpassede mig hurtigt. Jeg fik en god uddannelse, og efter endt skolegang lejede jeg en lille lejlighed. Jeg arbejdede som rengøringsassistent i en supermarkedskæde, men der var løfte om forfremmelse. En dag kom ejeren forbi.
Da hr. Mads så mig, inviterede han mig på sit kontor efter arbejde. Der fortalte jeg ham om mit liv og mine forældres arbejde. Han smilede og sagde, at han mindede mig fra min barndom. Han havde været venner med mine forældre. For år siden startede han sin forretning, og nu byggede han et nyt indkøbscenter. Da det var færdigt, skulle de bruge en manager. Han tilbød mig stillingen, men jeg manglede den rette uddannelse.
Lige da jeg skulle sige nej, lovede hr. Mads at hjælpe mig med at få den nødvendige uddannelse. Under de omstændigheder kunne jeg ikke sige nej. Studiet var ikke let, men det var spændende. Jeg gennemførte kurset uden problemer og fik til sidst det lovede job og lønnen var god.
Årene gik. Jeg købte en toværelses lejlighed. En dag bankede min kusine på døren. Jeg ved ikke, hvordan hun og tante fandt ud af, hvor jeg boede, men Freja sagde i en autoritær tone, at jeg skulle lukke hende ind og hjælpe hende med at finde arbejde.
Freja havde ingen videregående uddannelse, så jeg tilbød hende et midlertidigt job som rengøringsassistent. Forarget afslog hun tilbuddet og ringede straks til sin mor. Tante Lise råbte i telefonen, at jeg skyldte hende for tiden og opdragelsen, og at det var takket være hende, jeg ikke var endt værre. Hun truede med hævn, hvis jeg ikke hjalp Freja.
Jeg havde blandede følelser. Gennem alle de år uden kontakt havde hun ikke ændret sig. Men jeg havde. Jeg var ikke længere det lille forsvarsløse barn. Jeg besluttede, at jeg ikke havde brug for sådan en tante eller kusine.
**Lærdommen:** Nogle mennesker forbliver de samme, mens andre vokser. Det er okay at lukke døren for dem, der aldrig ville åbne den for dig.
