“Du kan kalde mig far.”
“Mor, er du på hans side igen?” spurgte Freja, da hun stod ansigt til ansigt med sin mor og mærkede, hvordan læberne begyndte at dirre af undertrykte tårer.
“Freja, hvad mener du med ‘igen’? Og forresten, du tager fejl! I denne situation er det dig, der er urimelig, min pige!” svarede Hanne, hendes mor.
“Mor, det var mine varer! Vi havde en aftale, og jeg er ikke en millionær, der kan forsørge en fremmed!” protesterede Freja igen, nu knap nok i stand til at holde tårerne tilbage.
“Er du utaknemmelig? Jeg har opfostret dig, givet dig mad, og nu begræder du et stykke ost og noget spegepølse?” lød den halvfulde stemme af Niels, Frejas stedfar, fra stuen.
“Præcis! Skammer du dig ikke?” bakkede Hanne op om sin mands ord.
Freja gemte ansigtet i hænderne. Hun kunne ikke holde tårerne tilbage længere. På det seneste var hendes liv blevet til et mareridt…
…Frejas far forlod familien, da hun knap nok var tre år gammel. Som Hanne senere fortalte, havde hun og Jacob sådan hed manden aldrig rigtig elsket hinanden. Efter en kort affære blev Hanne gravid, og Jacobs forældre pressede ham til at gifte sig. Men mangel på kærlighed påvirkede selvfølgelig forholdet. De levede sammen i knap to år, før Jacob pakkede sine ting og forlod dem.
Hanne viet sig helt til at opdrage Freja. Sådan levede de, indtil Freja blev tolv. En morgen fortalte Hanne sin teenage-datter, at de skulle have en alvorlig snak.
“Freja, du er jo ikke lille længere, og du forstår en del…” begyndte Hanne forsigtigt.
“Nej, vel?” svarede pigen usikkert.
“Jeg har mødt en mand, og jeg elsker ham. Vi vil giftes, og han flytter snart ind hos os. Jeg håber, du er okay med det.”
Freja tog nyheden uden stor begejstring, men heller ikke med sorg. Hun vidste, at mange i hendes klasse boede med stedfædre, og det gik fint. Som man siger, ingen er død af det endnu.
Men da Niels første gang kom hjem til dem, kunne Freja straks ikke lide ham. Hans udseende og adfærd var simpelthen ubehagelig.
“Du kan kalde mig far,” sagde Niels med det samme.
Freja nikkede tavst, men ordet “far” forblev ubrugt. Fra starten erklærede Niels, at han ikke var opdraget med forkælelse, så han ville heller ikke give efter for alt. Fra det øjeblik begyndte et hårdt liv for Freja.
“Mor, jeg skal i biblioteket med Ida, og så vil vi måske gå en tur,” sagde Freja engang.
“Hvor er hun dog fræk! Hanne, hvordan tillader du, at hun trækker dig rundt i manegen? Den lille møgunge vil sidde på nakken af dig før længe!” råbte Niels straks.
“Jeg er ingen møgunge!” forsøgte Freja at forsvare sig, mens Hanne tavs fortsatte med at vaske op.
“Vov at sige mere! Du har én time til at gå i biblioteket, og så hjem. Kommer du ikke til klokken tre, sætter jeg dig i skammekrogen med ærter under knæene. Så lærer du at svæve rundt og modsige voksne!” Niels var helt opslugt af sin “opdragelse.”
“Mor, jeg går en tur!” sagde Freja.
“Datter, lyt nu til din far. Han er trods alt familiens overhoved,” svarede Hanne.
Fra Niels ankomst havde Freja kun ventet på én ting: når han skulle på forretningsrejse. Så kunne hun endelig træffe veninder, invitere dem hjem og bare leve i ro.
…Så gik der seks lange år. Freja blev atten og startede på universitetet. Hun troede, endelig at få frihed. Måske kunne hun få et værelse på kollegiet og endelig flytte hjemmefra, hvor livet var blevet ulideligt.
Men snart blev glæden afløst af skuffelse:
“Kollegieværelser gives kun til studerende udenfor byen. Der er ingen ledige pladser,” blev der meddelt til alle, der som Freja håbede på et sted at bo.
“Jeg skulle have søgt ind i en anden by,” mumlede Freja for sig selv og slæbte sig hjem.
Midt i september blev Freja venner med to medstuderende. De ville også flytte hjemmefra. De fandt en lejlighed og ville dele den.
“Mor, jeg vil bo for mig selv. Det er tættere på universitetet, og…”
“Nej, det bliver der ikke tale om! I vil bare holde orgier derovre! Lejer I en lejlighed for at have fyre rendende, mens studierne bliver glemt!” brød Niels ind.
“Hvad rager det dig?” spurgte Freja.
“Hvad mener du? Tal pænt til din far! Tror du, din SU rækker til husleje? Din mor er blevet nedsat til halv tid, min løn er skåret ned, og så vil du leje en lejlighed? Du får ikke en krone!” råbte Niels.
“Jeg tjener selv!” skreg Freja og smækkede med døren på vej til sit værelse.
Men Freja fandt ingen aftenjob, så idéen om at flytte blev udskudt.
En morgen vågnede Freja af larm i entreen. Hun så en fremmed dreng, som Niels omfavnede.
“Nå, Freja, mød min søn fra mit første ægteskab Mads. Han har boet med sin mor på landet, men nu
