Forvandlingens Time
Mette gik hjem, udmattet og tom. I den ene hånd havde hun tasken, i den anden en pose med indkøb fra vejen. Benene dirrede under hende. Hun ønskede bare at synke ned på jorden og lade alt være. Men derhjemme ventede Lukas. Sønnen. Hendes eneste mening med tilværelsen. Uden ham ville hun for længst have opgivet denne meningsløse tilværelse.
Nogle mennesker fødes med en sølvsked i munden, alt lykkes for dem uden besvær. Andre, som Mette, er født til evig lidelse. I gymnasiet, til en klassekammerats fødselsdag, mødte hun en dreng to år ældre. Han virkede som en voksen, stærk, uden forhindringer. Hun forelskede sig og miste forstanden.
Mette var ikke smuk, men sød og tiltalende, som alle unge piger i den alder. Hendes åbne, grå øjne, det lige, kastanjebrune hår, de velformede læber og den slanke skikkelse med kurver på de rigtige steder.
I januar blev hendes mor indlagt med lungebetændelse. Lejligheden var nu Mettes og hendes kærestes. Det skete, hvad der sker med uerfarne piger på sytten. Hun gav efter for løfterne og kærlighedens lette ord, sagt af forelskede.
Da Mette opdagede, hun var gravid, løb hun straks til ham.
“Hvad har jeg med det at gøre? Hvordan skal jeg være far? Se på mig. Find en anden fjols” sagde han og forsvandt lige så hurtigt, som han var dukket op.
Hvad nu? Hvem skulle hun rådføre sig med? Tiden gik, og Mette kunne ikke få sig til at fortælle det til sin mor.
Foråret kom, og det blev tid til lette, sømmelige tøj. Mette stod foran spejlet og prøvede at knappe sine bukser over den fyldige talje. Blusen passede ikke længere over brystet.
“Du er blevet lidt rund,” lød morens stemme bag hende. Mette fo’r sammen. “Lad mig se” Moren vendte hende mod sig, sukkede og greb sig til halsen.
“Hvem er faderen? Hvor langt er du? Hvorfor har du tavt?” begyndte hun at spørge.
Moren skreg, ydmygede hende og løb efter Mette, der hulkede med en håndklæde i hænderne. Så sad de på sofaen, omfavnet, og græd sammen. Det var for sent til en abort.
Mette bestod sin studentereksamen, men kom ikke på universitetet. I slutningen af september fødte hun en sød lille dreng, hvis træk afslørede spor af hendes letsindige, uansvarlige kæreste.
Da drengen blev større, hjalp hendes mor ham med at få arbejde på en boligadministration. Mette kunne ikke lide jobbet. Klagerne kom konstant, folk krævede, truede. Det var hårdt at følge med. Om aftenen gjorde hun rent på kontorer og gangarealer med skoaftryk. Sønnen voksede, skulle have tøj, børnehaven skulle betales.
Lukas var en stille dreng, der ikke gav problemer for sin mor eller bedstemor. Mette ofrede alt, bare han ikke skulle mangle kærlighed, omsorg eller legetøj.
Da han startede i skole, blev hendes mor alvorligt syg og døde otte måneder senere. Mette tog et ekstra job rengøring på et nærliggende kontor. At vaske gulv var ikke det værste, men vinduerne skulle også gøres efter renoveringen. Hun kom hjem helt udkørt.
Så kom sønnen i puberteten. Han blev stædig og tilbageholden. Han svarede ikke på spørgsmål om skolen, virkede sur. Mette vidste, hun burde holde øje med ham. Han kunne falde i dårligt selskab. Men hun kom sent hjem, kunne knap nok lave en simpel aftensmad og spørge, hvordan skolen var.
På det sidste begyndte Mette at bemærke ridser og blå mærker på Lukas. Han viftede det væk, sagde, han var faldet i idræt, snublet
En dag så hun ham sammen med en pige. Det kunne have været fint, men hun så mærkelig ud. En sort bluse, fire størrelser for stor, vid
