En Overraskende Møde i Supermarkedet med Min Ekssvigermor: Hun Var Uigenkendelig!
En lørdag i Føtex stødte jeg pludselig ind i min ekssvigermor. Hun havde ændret sig helt vildt hun så ældre ud, mere træt. Jeg skyndte mig hen til hende, hilste venligt, og vi begyndte at snakke om livet. Hun klagede ikke over sin søn, men jeg kunne straks mærke, at tingene ikke var lette for hende. Hun sagde farvelt men bad mig insisterende om at ringe dagen efter. Jeg har ondt af hende jeg boede jo i ti år i hendes hus og havde det egentlig fint. Men så fandt min mand en ny kone og sagde, hun ville være bedre end mig.
Vi boede hos min svigermor i hele ti år. Lars mente, det var ligemeget at købe hus, for moren havde jo kun ham, og huset ville alligevel blive hans engang. Det lød lidt kynisk, syntes jeg man skal ikke sige sådan noget. Da jeg først flyttede ind, opdagede jeg hurtigt, at min svigermor var en virkelig rar og rolig kvinde. Hun var fuld af varme og omsorg.
Efter brylluppet ændrede Lars sig fuldstændig. Selv vores søns fødsel ændrede ikke på hans attitude. Jeg følte mig ikke rigtig som en del af et ægteskab. Den eneste, jeg kunne tale ærligt med, var min svigermor. Jeg sagde aldrig noget dårligt om Lars af respekt men hun forstod det alligevel. Hun hjalp mig med barnet gennem årene, tog ham i børnehave og senere i skole, og lavede altid mad til os.
Så, efter ti år, kom bomben: Lars sagde pludselig, han ville skilles. Han nægtede at flytte, for huset var jo hans. Så det var mig, der måtte finde et nyt sted. For første gang blandede min svigermor sig og bad ham om at genoverveje, redde familien og tænke på barnet. Men det hjalp ikke han havde allerede taget sin beslutning. Jeg pakkede mine ting og flyttede. Nu bor han der med sin nye kone, mens jeg må leje et værelse hos en ældre dame.
Det er hårdt jeg tjener nok til at overleve, men min søn og jeg er afhængige af andres godvilje. Damen, vi bor hos, er ikke ond, men hun er svær at please. Alt, hvad jeg gør, er forkert, så vi spiser ofte på værelset for at undgå hende.
Så mødte jeg min svigermor igen i Netto. Hendes øjne var fulde af sorg. Hun klagede ikke, men jeg kunne se, hun heller ikke havde det godt derhjemme. Vi talte ærligt, og hun bad mig at ringe. Jeg ville så gerne hjælpe hende måske bo sammen igen, hvor hun kunne støtte mig, som hun altid har gjort. Men jeg har jo ikke engang et ordentligt hjem selv. Hvad gør man i sådan en situation?
