Vi er ikke stolte mennesker

Svigermor huskede tydeligt den samtale med den ubehagelige kvinde, der blev gift med Lasse. Hun havde i øvrigt gjort alt for at få sin elskede søn til at lade være. Men det lykkedes ikke I hvert fald ikke i første omgang. Og den provinslige tøs tillod sig alt for meget.

“Hør her, Helle Margrethe. Hvorfor lader du, som om du er en klog mor? Jeg kan tydeligt se, at du ikke kan udstå mig. Og det er fordi, jeg gennemskuer dig og ikke har tænkt mig at bøje mig for dig. Hvorfor kommer du hver aften uanmeldt ind i vores lejlighed? Vi lever ikke af dine penge,” sagde den frække pige dengang til Lassens mor.

“Hvad? Tør du virkelig belære mig? Vent du blot, til du når min alder” Helle Margrethe begyndte at blive arrig. Hendes ydmyge facade og intellektuelle fine lag forsvandt på et øjeblik.

Hun blev sig selv igen en snæversynet småborger, der levede sit liv med ét enkelt mål: at spise sødt og leve roligt, uanset hvem hun måtte knuse mentalt på vejen. I denne verden var enhver sig selv nærmest.

“Helle Margrethe, Lasse og jeg elsker hinanden. Og jeg har lagt mærke til, at dine samtaler påvirker ham dårligt. Er det ikke nok, at du smed hans far ud og overtalte ham til at give dig hans andel i lejligheden skal du også ødelægge hans liv nu? Kunne du ikke vise lidt medfølelse for din søn? Hvis du ikke selv kan elske ham, så giv ham da i det mindste en chance for at blive elsket af en anden kvinde,” sagde den uforskammet frække Mette.

“Åh, sådan synger du nu! Nå, men så skal jeg sige dig noget, din fattigrøv! Hvem tror du, du er? Hvilken lille flække er du overhovedet kommet fra? Du er ingenting. På et øjeblik kan du miste dit job og ende på gaden. Du og dine små drømme. Og så tør du belære mig?” eksploderede Helle Margrethe.

“Ah, så det er sådan, du måler anstændighed og menneskelig værdighed? Hvis du har snuppet en lejlighed og smadt alle ud, er du så en fin dame og et godt menneske? Men hvis jeg tjener mine egne penge ved hårdt arbejde, er det forkert? Ikke alle har held til at snige sig til en mand med en lejlighed og så flå ham! Og for din information jeg ved udmærket, at du heller ikke er født i København.” Mette ramte Helle Margrethe lige i det ømme punkt.

Hun var nemlig for mange år siden kommet fra en lille landsby. Og dengang havde hun hverken uddannelse eller et rigtigt job.

“Du kommer aldrig til at blive sammen med min søn! En mor er hellig! Ud af mit hus!” Helle Margrethe havde ikke flere argumenter og trak de store kort, som det var svært at argumentere imod.

Mette fnøs bare og sagde ikke mere. Alligevel påvirkede denne konflikt ikke de unges forhold. Lasse og Mette giftede sig alligevel.

Men Helle Margrethe gav ikke op. Da Mette fødte deres lille dreng, begyndte hun bevidst at vende Lasse mod sin kone. Og til sidst blev de skilt Deres søn Nikolaj var kun fire år gammel

***

Alligevel var Lassens mor bange for, at sønnen kunne vende tilbage til den frække lille skuespillerinde. Hun vidste, at han af og til sås med sin ekskone. Og at han betalte børnebidrag til Mette og Nikolaj.

Men hvad hun ikke vidste, var, at Lasse og Mette faktisk fortsat boede sammen og opdrog Nikolaj. Mens Helle Margrethe troede, at sønnen boede og arbejdede i en anden by

Denne geniale plan var ikke kun opstået pga. Lassens onde mor. Tidligere, før ægteskabet, var han kommet i store problemer og havde skabt gæld. Det var længe før deres falske skilsmisse. Mette havde, det skal siges, advaret ham mod at starte en forretning med hans ven.

“Lasse, hvorfor blander du dig i det? Denne Mads er en ren haj. Og du er så naiv i sammenligning. Hold dig fra det. Jeg så det med det samme du er ikke andet end en brik for ham. Han knuser dig uden at blinke,” sagde Mette dengang.

“Åh, Mette, du overdriver. Mads er en god fyr. Vi mænd skal hjælpe hinanden. Det har han ret i. Vi skal holde sammen. Det er den eneste måde at stå imod verden på.”

“Jeg siger dig, Mads vil bare bruge dig. Han ved, hvor meget du taler om broderskab. Når vil du vokse op og indse, at anstændighed ikke afhænger af køn?” sagde Mette.

Han diskuterede ikke videre og handlede alligevel efter sit hoved. Det var en fejl. Mads gjorde ham til direktør for et fiktivt firma. Derefter tog han alle pengene, efterlod kun gælden og svarede ikke længere på opkald

***

Han ville have været bedre stillet med en løn fra det offentlige måske ikke høj, men i det mindste ikke en byrde for familien. Sammen med Mette udtænkte de denne plan for at slå to fluer med et smæk. Lassens mor var glad for, at sønnen var blevet skilt. Og Mette og sønnen var nu beskyttet mod dem, Lasse skyldte penge

Officielt boede han på et kollegie fra sit arbejde, hvor han var vendt tilbage. Men om aftenen kom han hjem til den hyggelige lejlighed, hvor hans kone og søn ventede. Lasse var lykkelig. Alligevel måtte han en gang om måneden besøge sin mor på en falsk forretningsrejse. Og hun holdt ikke op med at forsøge at gifte ham væk, idet hun tilbød ham “passende” partier.

“Skal vi ikke bare fortælle din mor om gælden og om os?” foreslog Mette.

“Nej Det ville gøre hende ked af det. Vi må finde en anden løsning” sukkede Lasse.

“Men hvordan? Vi kan ikke blive ved med at gemme os for evigt Hvilket underjordisk liv!” sukkede Mette.

Hun kunne ikke se en udvej. Selv klarede hun sig med småjobs, mens størstedelen af Lasses løn gik til afbetalinger. De var næsten fattige. Og der var ingen løsning i sigte. Nogle gange foreslog Lasse, at hun skulle forlade ham Men Mette elskede ham.

***

“Mette, hvor længe kan du forsørge ham? Du har selv ingenting ud over problemer. Du betaler for din egen værelse. Og så fodrer du ham oveni Hvorfor gør du alt dette? I er ikke engang gift længere!” Mettes mor var en simpel lærer. Hun ville gerne tage sin datter og barn med tilbage til sin én-værelses lejlighed. Men uden Lasse.

“Mor, du ved, hvor højt jeg elsker ham Vi har en søn. Jeg kan ikke forlade ham!” forklarede Mette igen.

Hendes mor havde opdraget hende alene. Selvfølgelig var hun bekymret for Mette. Hun troede, at hvis hun stillede et ultimatum, ville datteren forlade denne problematiske far til barnet. Men sådan gik det ikke Så fik hun en idé

***

“Nå, Helle Margrethe Sådan står det til,” sagde Mettes mor, Kirsten Birthe, der med vilje var rejst fra provinsen for at tale i smug med sin svigermor.

“Han har gæld? Og min søn bor virkelig sammen med hende! Og har løjet for mig?” Helle Margrethes harme kendte ingen grænser.

“Ja, og tænk, min datter bruger sine få penge på at hjælpe ham, fodre ham, betale for lejligheden Derfor ville jeg tale med dig. Selvom Mette forbød mig det!” forklarede Kirsten Birthe.

“Og så lyver han og siger, han arbejder i en anden by Åh, den slyngel!” sagde Helle Margrethe arrigt.

“Hvad gør vi? Vi er den ældre generation. Vi må redde de unge!” sagde Kirsten Birthe.

“Men hvad kan vi gøre?” undrede Helle Margrethe sig.

“Lægge sammen Jeg har dog kun en lille opsparing Men for min datters og barnebarns skyld,” foreslog Kirsten Birthe at yde lige stor hjælp, så ingen følte sig forurettet.

“Er du gal? Min søn er voksen. Jeg har opdraget ham. Det er nok! Ingen hjælp! Og efter alt dette vil jeg ikke kendes ved ham!” Helle Margrethe afviste blankt at hjælpe Lasse.

***

“Nå så flyt ind hos mig! Bedre lidt trangt end ensomt,” sagde Kirsten Birthe efter svigermors afvisning. Hun besluttede at tage imod sin svigersøn. Hvad ville man ikke gøre for sin datters lykke? De var ikke stolte mennesker.

“Jeg har ikke noget imod det” sukkede Mette.

“Hvor skulle vi ellers gå hen? Undskyld, Kirsten Birthe vi opførte os ikke pænt overfor jer til brylluppet”

Lasse huskede, hvordan han hånede de provinslige slægtninge, der ikke kunne spise med kniv og gaffel. Nu indså han, at det ikke var det vigtigste

***

“Jeg har ikke brug for dig Men min datter har brug for hjælp!” ringede Mettes mor til sin eksmand.

“Kirsten, selvfølgelig hjælper jeg. Mette er min eneste datter. Hvad skal der gøres?” spurgte Bjørn.

“Datteren og barnebarnet har intet sted at bo Og de har brug for penge,” sagde Kirsten Birthe.

Hun vidste, at Bjørn nu arbejdede i byggebranchen. Meget succesfuldt. Alligevel forventede hun et nej. Hendes eksmand havde altid været påholden, mildt sagt.

“Hvor meget skal der til?” spurgte Bjørn.

“Hvor meget du kan” sukkede Kirsten. Og nævnte størrelsen af Lassens gæld. Hun tænkte: “Selv hvis Mettes far hjælper og Lasse så stikker af i det mindste kan de leve ordentligt uden gæld.”

“Nå, jeg hjælper Men under én betingelse” sagde Bjørn.

“Håber den kan opfyldes?” spurgte Kirsten.

“Jeg beder om et møde med dig,” sagde eksmanden.

“Kun hvis du ikke begynder at flirte” Kirsten fnisede pludselig som en ung pige.

…Årene gik… Da Mette og Lassess søn Nikolaj blev 18, var familien samlet i fuld størrelse. Kirsten og Bjørn holdt hinanden i hånden. Kærligheden havde på mirakuløs vis fundet vej tilbage til dem Kirsten holdt længe ud. Men efter lang tids kurtise giftede de sig igen. Lasse og Mette var stadig sammen. Og de fornyede deres vielse. Men svigermor insisterede på, at brylluppet først blev afholdt, efter Mette havde overtaget lejligheden, hendes far købte til dem. Lasse tog sig sammen. Han begik ikke flere dumheder. Og arbejdede nu for det offentlige.

“Nå, er alle her?” sagde Nikolaj.

Pludselig ringede det på døren. Nikolaj løb for at åbne. Og alle så forbavset Helle Margrethe stå i døren.

“Har du inviteret hende? Nikolaj, vi talte om det” sagde Mette bebrejdende.

“Mor, undskyld, men jeg synes, det er synd for hende Hun har ringet hele tiden. Fortalt, hvor ked af det hun er!” Nikolaj blev rød.

“Kunne du ikke finde på at undskylde før nu?” spurgte Kirsten sin svigermor.

“Åh, slap nu af, Kirsten Hvis ikke det var for hende, var vi ikke sammen igen. Og alle har jo deres fejl!” sagde Bjørn til sin kone.

“Mor, hvorfor alt dette drama?” rynkede Lasse panden.

“Jeg kom bare for at sige undskyld” sagde Helle Margrethe skyldbetynget.

Hun havde ventet længe på, at de ville komme og trygle om hjælp. Men da det ikke skete, følte hun ensomheden stærkere end nogensinde:

“Jeg troede, I ville trygle mig Fald

Rate article
Add a comment

;-) :| :x :twisted: :smile: :shock: :sad: :roll: :razz: :oops: :o :mrgreen: :lol: :idea: :grin: :evil: :cry: :cool: :arrow: :???: :?: :!:

3 × 5 =