Liv at leve er ikke en dans på roser. Hele landsbyen vidste, at Irina havde stjålet sin søsters mand. Kun de døve havde undgået at høre nyheden, og de stumme kunne ikke viderefortælle den! Sådan en nyhed var landsbyens underholdning, en krydret ret at nynne om ved hverdagens kedelige måltider. For nogen blot en sladder, for andre et vendepunkt i livet.
Nikolaj giftede sig med Lene alt for tidligt eller rettere, for ham var det på tide, mens hun stadig havde hovedet fuldt af dukkedrømme. Lenes forældre drak, passede ikke deres børn, og de havde fire af dem. Lene var den ældste, og alt hvælede om hende. Takket være hende blev de yngre børn passeret og mætte, selvom familien ikke rigtig drev landbrug. Lene vaskede, kogte grød, fulgte de små i skole, tjekkede lektier og klarede sig selv godt, da hun nærmede sig studentereksamen.
En dag, da Lene kom hjem fra skolen, stod hun over for asken af deres hjem. Naboerne, der stod i en klynge, fortalte, at da brandmændene ankom, stod huset i lys lue, og forældrene kunne ikke reddes. De brændte inde i deres berusede tilstand. Måske faldt faren i søvn med en cigaret hvem ved?
Lene hulkede, kastede sig mod de glødende rester, faldt i sølen men intet kunne gøres. Brødrene og søstrene blev taget til børnehjemmet, mens Lene kom under sin tante Annas værge, hendes fars halvsøster.
Lene havde det godt hos Anna, selvom tanten selv slidte sig op både på arbejde og hjemme. Hun drev huset som en sergeant, men var mild mod den forældreløse pige. Annas mand, Vagn, var en stille og flittig mand, høj af vækst, men han bukkede sig i tre, når Anna så på ham. Der var aldrig skænderier eller druk hjemme hos dem, noget Lene måtte vænne sig til. Arbejde var hun ikke bange for, og selvom tante Anna undgav at give hende opgaver, tog Lene selv initiativ til alt, hvad hun kunne.
Men da Nikolaj kom hjem fra militæret, ændrede Lenes liv sig med det samme. Nikolaj var høj og slank, med et mørkt, ulydigt hår, som han konstant rettede med en fast hånd. Alle landsbyens piger svimlede ved hans blik de slås endda udenfor forsamlingshuset for at få hans opmærksomhed. Nikolaj var flittig som sin mor, en håndværker til fingerspidserne, og selvom han ikke var Vagns egen søn, havde han lært alt af ham og respekterede ham som familiens overhoved. Han havde også arvet Vagns sind: stille og rolig, en, man kunne stole på.
Anna havde fået Nikolaj “i sækken” kun hun vidste, hvem hans rigtige far var. Da Vagn friede til hende, sagde hun ja uden at tøve, selvom det ikke var for kærlighedens skyld. Hun vidste, at ikke mange mænd ville gifte sig med en kvinde, der allerede havde et barn. Med tiden voksede kærligheden mellem dem, og i deres stærke ægteskab fik de tre børn. Desværre døde den mellemste, Mikkel, før han blev tre. Døtrene Maria og Rikke blev en stor trøst for forældrene, der elskede børn. Derfor tog de også godt imod den forældreløse Lene og forkælede hende.
Anna lagde straks mærke til, at noget var galt med Lene. Den lille, spinkle pige blev bleg, følte sig ofte kvalm, gemte øjnene og græd. Anna så, hvordan hendes søn så på Lene, og forstod det med det samme.
“Nu siger du mig sandheden har der været noget mellem jer?” spurgte Anna én aften efter middag.
“Hvem med?” Nikolaj løftede spøgefuldt øjenbrynene.
“Tør du lave sjov?! Med Lene har I?”
“Jeg elsker hende, hvad så?” svarede han selvskikkert. “Og Lene elsker mig!”
“Ja, det kan jeg se hun bærer allerede dit barn! Er det ikke rigtigt? Kom her, Lene!”
Nikolaj førte hende ind, med armen om hende, mens hun rystede over hele kroppen.
“Nå, er I forelskede? Hvor længe har du været kvalm, skat?”
“To måneder…” hviskede Lene.
“Mor, det er mit barn, og jeg tager ansvar!”
“Selvfølgelig gør du det! I skal giftes hvad ellers? Jeg tillader ikke, at nogen gør min forældreløse niece fortræd! Og du, Lene, græd ikke. Om en uge fylder du atten, så holder vi bryllup!”
Brylluppet blev smukt hele landsbyen deltog. Lene havde kun drømt om sådan en dag i bøger. To dage med fest, indtil weekenden sluttede, med ødelagt service og snaps nok. Alt var som det skulle være: kransekage, brød med hvide løg, og et træ pyntet med sløjfer og slik. Der var en løsepenge-ceremoni med latter og spøg, en bortført brud og en mor, der blev kørt i en vogn til søen næste dag.
De fik gaver nok service, puder, tæpper og endda en ged og to gæs fra Nikolajs gudfor
