Hun lå vågen næsten hele natten: hendes mands slag vækkede hende af snorken.
Mette havde knap nok lukket øjnene, da klokken slog to. Pludselig ruskede han hende hårdt i siden og råbte: »Hold op med at snorke! Jeg kan ikke holde det ud!« Selv om hun kun snorkede, når hun sov på ryggen, plejede han at vende hende blidt. Nu skubbede han hende vredt eller sparkede, før han selv faldt i dyb søvn, mens Mette lå og stirrede op i loftet efter at have taget beroligende piller.
De havde været gift i 27 år. For to år siden skulle de have fejret deres sølvbryllup. Men der blev ikke holdt fest. Faktisk glemte Lars helt den vigtige dato. Han havde lige købt en ny bil og var helt optaget af den. Den gamle bil gav han til deres søn.
Familien havde sparet op til sønnens bolig. Han havde en kæreste. Men Lars og sønnen besluttede, at det var bedre at købe en bil, for »de stiger jo i værdi«, mens sønnen og kæresten kunne bo i hans gamle værelse. Ingen spurgte Mette, selvom det meste af pengene var hendes hun tjente mere end Lars.
Efter bilkøbet begyndte hun at spare op på sin egen konto. Lars blev stødt. »Jeg stoler ikke på, at vi ikke pludselig køber en tredje bil,« sagde hun. »Hvad er problemet? Spar dine egne penge.«
»Du ved godt, min løn ikke rækker langt,« svarede han.
Mette havde en universitetsuddannelse. Hendes veninde Helle flyttede sammen med hende fra en lille by til København for at læse til lærer. De kom begge ind og gennemførte uddannelsen. Helle arbejdede kun et år som lærer, før hun skiftede spor. Hun lærte at blive frisør hos en mester i Århus og åbnede senere sin egen salon.
Mette blev i skolesystemet. I hendes første år som lærer mødte hun Lars. Hun havde arrangeret en rundvisning på en teknisk skole, hvor han arbejdede som produktionsleder. Han var ung, høj, karismatisk og sjov.
»Jeg anede ikke, man kunne gøre sådan et arbejde så pålideligt interessant,« sagde hun efter rundvisningen. Lars var lige så betaget af den unge lærer. De begyndte at ses og giftede sig et halvt år senere. Brylluppet var enkelt kun Mettes forældre kom.
De flyttede ind hos Lars mor, der boede i en treværelses lejlighed. Han var enebarn. Faren døde tidligt. Senere besluttede svigermor, at hun havde gjort sin pligt hun flyttede til Skagen, mødte en enkemand og blev gift. Så lejligheden blev deres.
Mettes mor havde altid lært hende, at et hjem skulle være perfekt, uden at manden lagde mærke til arbejdet. »Mænd kan ikke lide, når man støvsuger om lørdagen, så alt skal være klart, når han kommer hjem.«
Mette stod op klokken fem, lavede morgenmad og aftensmad. Hun spiste frokost på arbejdet. Hun kom altid hjem før Lars og fik ryddet op, vasket og lagt tøj sammen. Om aftenen forberedte hun undervisning og rettede opgaver.
Da Mette var 24, fødte hun sønnen Martin. Hun blev hjemme med ham og følte lettelse nu behøvede hun ikke at gå på arbejde. Hun fik husarbejdet gjort, mens han sov. Men pengene var knappe. Lars lån var lav, og offentlige ydelser rækkede ikke langt.
En dag besøgte Helle dem med gaver til Martin. Mette bad om et lån.
Helle hjalp, men sagde: »Hør her, Martin er ti måneder. Kom om aftenen til min salon. Jeg har en fantastisk negletekniker, Lise lær af hende. Jeg tager ikke leje for lokalet. Lars kan passe Martin nogle aftener. Åbn din egen klinik. Man kan tjene godt på negle. Kvinder passer på sig selv, uanset tiderne.«
Mette lærte ivrigt, startede med neglebehandling og senere fodpleje. Hun lejede et lille st
