**Dagbogsnotat**
Ved tresserne begyndte Knud at tænke tilbage på sine ungdomsfejl. Mærkeligt nok dukkede minder om fortidens dumheder op i hans hoved, selvom han forsøgte at skubbe dem væk. Det må være alderen, tænkte han.
Som dreng var Knud arrig og retfærdig. Han kunne ikke lide uretfærdighed, og hvis han så det, gik han straks i slagsmål. Da han blev ældre, blev han en slags dommer blandt drengene. Knud, hvem har ret? spurgte de. Hvis Mads og Lasse stjal æbler fra gårdmand Jens, og Lasse blev fanget, men Mads slap væk og så slår Mads Lasse for at han gik bag på ham hvem er så uretfærdig? Sådan hjalp Knud med at løse konflikter, og drengene respekterede ham.
I ottende klasse skete der noget, Knud aldrig glemte. Han var en dygtig sportsmand fodbold, håndbold, og om vinteren var han den bedste skiløber i skolen. Da der var distriktsmesterskab i skiløb, afholdt skolen et kvalifikationsløb. Knud vandt med stor forskel. Du skal da helt sikkert til mesterskabet, sagde hans ven, Mads. Men idrætslæreren besluttede noget andet. Anders, min vens søn, skal repræsentere skolen, sagde han, mens Anders stod og grinede hånligt. Eleverne protesterede, men læreren afbrød dem. Knud gik hen til ham: Hvorfor denne uretfærdighed?
Anders er i niende og skal snart videre. Du får chancen næste år. Læreren skubbede ham væk.
På vej hjem mødte Knud Anders. Han troede ikke, han slog så hårdt, men Anders kom ikke til mesterskabet. Knud blev også holdt hjemme, og der var ballade i skolen. Anders mor var historielærer, og fra den dag af gik både hun og idrætslæreren hårdt efter Knud. Han holdt ikke ud og droppede ud efter ottende. Forældrene skældte ud, men Knud fik arbejde.
Mor, jeg klarer ikke niende klasse, sagde han. Jeg er bange for, jeg slår tilbage. Hun vidste, hvor arrig han kunne blive, og insisterede ikke.
I en landsby er der ikke mange jobs, så Knud begyndte på gården. Han hjalp den gamle dyrlæge, Mikkel, og lærte hurtigt. Knud, det er en skam, du ikke blev ved med skolen, sagde Mikkel. Du kunne have erstattet mig. Du har talent.
Jeg kan godt lide at hjælpe dyr, indrømmede Knud.
Ironisk nok blev Anders dyrlæge og overtog Mikkels job, da han gik på pension. Knud så, hvordan Anders kæmpede uden erfaring. Men han blandede sig ikke. Han har en uddannelse. Han ved bedst.
En dag fik Anders besked på at vaccinere alle dyrene. Knud kunne det godt, men Anders var nervøs og bad Mikkel om hjælp. Spørg Knud, sagde Mikkel.
Anders måtte tigge: Hjælp mig, Knud. Men Knud mindedes uretfærdigheden fra skolen. Du er eksperten. Det er dit job.
Næste dag skældte gårdejer Anders ud for ikke at klare opgaven. Anders kom igen, nu fuld og nær gråd: Knud, jeg er ked af dengang. Hjælp mig.
Knud tøvede. *Man kan ikke bære nag hele livet*, tænkte han. Han hjalp, og de fik det gjort. Som tak gav Anders ham en flaske snaps. Knud så på den, smadrede den mod en sten og gik. En tak havde været nok.
Årene gik. Engang, da lønningerne udeblev, begyndte Knud at opfede kalve for ekstra penge. En dag bad en ældre kvinde, fru Karen, om en lift til hospitalet. Knud ville ikke have penge, men hun efterlod dem alligevel. Snart bad hele landsbyen om hjælp. Knud tog altid imod, selvom nogle ikke kunne betale.
Så begyndte Niels at køre folk for penge dyre penge. Folk klagede til Knud. Hvorfor tager du så meget? spurgte Knud ham.
Det rager ikke dig. Folk betaler, hvis de vil.
Knud slog ham. Niels prøvede at gøre det til en sag, men ingen støttede ham.
Senere arbejdede Knud med Søren på at grave kloakgrave. De fik mange opgaver og hyrede hjælp. En dag var Knud syg. Da han spurgte om sin løn, sagde Søren: Kunden har ikke betalt.
Men hjælperne fortalte sandheden: Søren havde snydt dem. Knud konfronterede ham.
Vi brugte pengene stammede Søren.
Knud slog ham. De blev fjender for livet.
Jo ældre Knud blev, jo mere pintes han af skyldfølelse. Han gik i kirke, hvor præsten talte om synd. Måske har min retfærdighed skabt mere uret, tænkte han.
Nu, snart tres, ligger han vågen om natten. Hvis nogen slog mine drenge, ville jeg hade det. Jeg tog fejl. Han ønsker, han kunne rette op men det er for sent.
**Lærdom:** Retfærdighed uden nåde bliver til ny uret.
