**Dagbogsnotat En ny begyndelse**
Den dag min mand smed mig ud af huset, troede jeg, mit liv var forbi. Men gennem årene indså jeg, at det var det bedste, der kunne ske.
Jeg giftede mig af kærlighed og anede ikke, hvilke prøvelser der ventede. Efter vores datter blev født, tog jeg syttten kilo på, og fra det øjeblik ændrede alt sig.
Min mand begyndte at nedgøre mig, kaldte mig “ko” og “gris” for ham var jeg ikke længere en kvinde. Han sammenlignede mig konstant med hans venners koner og sagde, de så perfekte ud, mens jeg var blevet et “dyr.”
Hans ord skar dybt. Senere fandt jeg ud af, han havde en yngre elskerinde, han ikke engang skjulte længere. Han talte åbent med hende i telefon, mens min datter og jeg blev usynlige for ham.
Om natten græd jeg, men jeg havde ingen at tale med. Jeg er forældreløs, uden familie, og mine veninder forsvandt efter brylluppet. Min mand følte sig straffri og begyndte at slå. Han rasede, hvis vores datter græd om natten, og truede med at smide os ud.
Jeg glemmer aldrig den aften. Han kom hjem fra arbejde og råbte, jeg skulle pakke og forsvinde. Det sneede, og natten var kold. Med en taske og vores datter i favnen stod jeg fortabt på gaden. Han lod mig ikke engang tage mine ting. Da jeg forsøgte at forstå, så jeg en taxa køre op hans elskerinde steg ud med en kuffert og gik ind i vores lejlighed. I min lomme havde jeg kun nogle få kroner.
Mit eneste håb var hospitalet, hvor jeg engang arbejdede. Heldigvis kendte sygeplejersken på vagt os og lod os blive natten over.
Næste morgen solgte jeg min mors eneste arvestykke en guldkorshalskæde samt mine vielsesringe hos pantelåneren. Jeg fandt en annonce fra en ældre dame, bedstemor Ebba, som lejede et værelse ud i byens udkant. Hun blev vores familie. Mens hun passede min datter, fandt jeg arbejde.
Uden uddannelse arbejdede jeg som pakker i en slagterifabrik og vaskede trapper om natten. Senere mødte jeg en kvinde, jeg rensede for. Hun tilbød mig en stilling som administrativ medarbejder i hendes firma med god løn. Takket være hende gennemførte jeg en uddannelse og blev jurist.
I dag studerer min datter på universitetet. Vi har en treværelses lejlighed i København, en bil, og vi rejser flere gange om året. Min advokatpraksis trives, og jeg er taknemmelig for, at min mand smed mig ud. Ellers havde jeg aldrig opnået så meget.
For nylig ville min datter og jeg købe et sommerhusgrund udenfor byen. Da døren blev åbnet, stod min eksmand der fuld, med mave og gæld. Bag ham stod den samme elskerinde, nu mindre smuk end før. Jeg ville sige alt, men stirrede kun på ham. De solgte huset af nød. Vi forlod dem uden et ord.
Bedstemor Ebba besøger vi stadig. Hun rakte mig en hjælpende hånd, da jeg stod alene. Og min arbejdsgiver, Lise hun gav mig en chance for at tro på mig selv.
**Lektionen:** Nogle gange er de værste øjeblikke i virkeligheden de bedste. De tvinger os til at vokse.
