Vi mødtes, men forstod ikke hinanden

**Dagbog – 15. oktober**
Vi mødtes, men forstod ikke hinanden.
“Kommer du ikke for sent? Hvornår skal du afsted, Mads?! Mads” Ida ruskede sin mand i skulderen, men han lod som om han sov og viftede bare afværgende med hånden, som om han mente, han ikke havde tænkt sig at stå op. Ida kiggede på telefonen klokken var kun syv om morgenen.
*Hvorfor vågnede jeg så tidligt en lørdag?! Jeg har ikke noget at lave jeg pakkede hans taske i går* tænkte hun og overvejede at krybe tilbage under dynen. Men så pludselig kom den igen.
Den mærkelige uro, der havde hjemsøgt hende mere og mere på det sidste. Alt burde være perfekt: Manden ved hendes side, en flot lejlighed i Københavns centrum, nyrenoveret med designer-møbler og dyre apparater. Mads havde en bil, Ida en anden. For nylig havde de købt et hus i et nyt boligområde i udkanten af byen. De havde det hele, kort sagt.
Mange kunne kun drømme om sådan et liv. At bo til leje, tage bussen på arbejde, lave lektier med børnene om aftenen, lave aftensmad til alle, betale regninger, skolepenge Du falder lige i søvn, så ringer vækkeuret, og alt starter forfra. *Hvis bare mine problemer var så små! Hvad er det for noget vrøvl?! Hvad er det egentlig, der trykker mig?!*
Ja, præcis den samme følelse! Ida havde lært at genkende den. En grundløs uro, et stik i brystet, en fornemmelse af at noget ikke var rigtigt, en forudanelse om ulykke. Den kom ud af ingenting og forsvandt lige så pludseligt. Den forlod hende for en tid, men vendte altid tilbage.
Og nu, denne morgen, kom den igen uden varsel. Hun stod op, kastede et blik på den sovende Mads og gik ud i køkkenet. Mads skulle på forretningsrejse igen. Hvorfor plagede det hende sådan for tiden? En ny chef var kommet for halvandet år siden, lønnen var steget markant, firmaet var stort og lovende. Mads var en af de dygtigste, afdelingsleder. Men arbejdet tog alt for meget af hans tid! Nu sendte de ham også ud i weekenderne.
Ida lavede morgenmad og gik tilbage for at vække ham.
“Mads, kom nu, skal du ikke op?! Du kommer for sent. Sagde du ikke, I skulle køre i eftermiddag?”
“Jo. Efter” mumlede Mads med en søvnig stemme og satte sig endelig op.
“Kom, jeg har lavet mad.”
“Mm.” gryntede Mads og fulgte efter hende ud i køkkenet.
Ved bordet forsvandt han straks ind i telefonen. Ida havde lagt mærke til, at de snakkede mindre og mindre sammen, at de blev fjernere. Nej, de skændtes ikke. Alt var perfekt han kom hjem med blomster engang imellem, nogle gange overtalte hun ham til at spise ude, og han gik med til det. De kunne gå en tur i parken, besøge venner eller se film, men ingenting var som før.
“Mads, tager du mig ikke med på den her rejse?” spurgte Ida pludselig.
“Mm.” svarede Mads uden at kigge op.
“Kom nu, hvorfor ikke? I bor på et hotel, ikke? Om dagen er du med kollegerne, om aftenen med mig.”
“Hvad?! Nej! Hvad mener du med ‘med mig’?!” Mads fo’r sammen.
“Hvorfor ikke? Hvad er der galt med det? Du kører selv, ikke?”
“Jo, men hvad skulle du dog lave der? Det er weekend, slap af derhjemme. Jeg er tilbage mandag eller tirsdag.”
“Jamen, hvad? Jeg har aldrig været i den by. Jeg kunne gå en tur, besøge butikker måske et museum”
“Åh, kom nu! Det er en lille by i udkanten af ingenting, der er ikke noget at se! Har vi ikke butikker nok her?!”
“Mads, jeg keder mig her! Jeg vil ikke forstyrre” klynkede Ida.
“Ida, nej! Hvis du vil på ferie, så køb en billet og tag afsted!” svarede Mads irriteret.
“Alene? Jeg vil med dig! Vi er mand og kone, hvis du har glemt det!”
“Ida, nu begynder du igen! Jeg har sagt det hundrede gange det er en sindssygt travl periode på arbejdet! Chefen er en tyrann! Hvad kan jeg gøre, hvis han sender mig af sted i weekenden?!”
“Det er da underligt, at det kun er dig, der skal rejse! Forleden så jeg Thomas fra dit job med kone og børn i centret. Men du skulle åbenbart arbejde!” Ida havde ikke lyst til at skændes, især ikke lige før han skulle afsted, men ordene kom af sig selv.
“Skal vi virkelig begynde at diskutere, hvem der gør hvad? Tak for morgenmaden!” Mads rejste sig og gik ind i badeværelset.
Ida gjorde rent, mens Mads så TV. Så pakk