Sofie, vær sød! bønfalder hendes søster, lad mig ikke i stikken. Jeg kan ikke få Mikkel på benene uden dig! Jeg har ingen penge, ingen job, og du tjener da så fint Sofie, lån mig mindst ti tusinde! Jeg lover, jeg betaler tilbage, så snart jeg kan
Sofie har ingen anden nærstående end sin kusine Ditte. Forholdet til moren er brudt for år tilbage, og båndet til den yngre søster er knust af en gammel familiekonflikt. Sofie har altid følt, at hun mistede noget på grund af sin familie. Hun har selv kæmpet sig gennem en universitetsuddannelse og fundet sin plads i livet. Da lønnen endelig kom, brugte hun de første penge på at sikre sit eget hjem hun optog et boliglån og købte en lejlighed i København, tæt på Indre By.
Sofie arbejder utrætteligt, tager ekstraopgaver med hjem og ofrer weekenderne til rapporter. Kusinen Ditte, derimod, lever af luksuriøse weekendophold og lever stort set af mændenes penge, låner ofte fra Sofie indtil næste løn. I starten ser Sofie intet galt i det.
En aften ringer telefonen. På skærmen står Dittes navn:
Hej Sofie! Hvordan går det?
Hej. Alt er fint, jeg arbejder. Hvad med dig?
Ditte sukker dybt:
Jeg har lige et lille problem. Udlejeren har pludselig hævet huslejen, og jeg mangler femti tusinde kroner akut. Låner du mig? Ellers bliver jeg smidt ud!
Sofie tøver, mens hun vejer anmodningen.
Jeg har sparet op til min ferie
Sofie, vær så venlig! Jeg betaler dig om et par dage. En fyr har lovet mig penge, så jeg kan betale dig tilbage.
Ditte, jeg sparer til en rejse, og
Sofie, kan du ikke holde ud et par dage? Kom nu!
Sofie sukker.
Okay men kun i et par dage! Jeg vil ikke miste min ferie på grund af din uansvarlighed.
Tusind tak! Har du kortoplysningerne? Smid dem over!
Sofie sender kortet. Penge, der aldrig vender tilbage
Tre måneder senere samler Sofie mod og ringer til Ditte:
Hej Ditte! Hvordan går det?
Hej Sofie! Ja, det er fint. Hvad vil du?
Sofie ryster på hovedet, skamfuld:
Du ved, du lånte penge af mig?
Jo, hvad så?
Jeg har virkelig brug for dem nu. Min telefon er gået i stykker, kunderne kan ikke nå mig, og jeg har ingen penge til en ny. Kan du betale mig tilbage?
Ditte svarede spidst:
Sofie, tror du virkelig en billig telefon er for dig? Måske skulle du nøjes med en simpel model?
Sofie forsvarer sig:
Telefonen er dyr i dag, og jeg har brug for den til arbejdet, så jeg kan køre de tunge programmer.
Jeg har ingen mulighed for at give dig noget nu. Jeg er flyttet til en dyrere lejlighed, du kan ikke forestille dig, hvad jeg bruger på husleje og regninger.
Men du lovede
Jeg husker det! Så snart jeg får styr på min økonomi, betaler jeg dig. Jeg lover det!
Sofie ånder tungt og accepterer, men efter flere afvisninger og undskyldninger må hun give slip på de penge.
Et par måneder senere ringer Ditte igen:
Sofie, jeg har brug for din hjælp med det samme!
Hvad er der nu?
Jeg mangler penge! Bare lidt.
Jeg sagde jo, jeg har også svært ved økonomien. Jeg har ikke fået min kvartalsbonus endnu.
Giv mig noget, selv en lille sum! Min pengepung er tom, og jeg er altid sulten!
Har du været til lægen?
Jeg har ikke tid!
Du har ikke arbejdet i to måneder.
Så hvad, Sofie? Giv mig penge.
Sofie tænker et øjeblik.
Det bedste jeg kan give dig er femseks tusinde kroner.
Fem tusind? Du joker!
Det er alt, hvad jeg har, Ditte.
Så giv mig de fem.
Sofie prøver at undgå Ditte, men kusinen dukker stadig op med nye krav.
Den uventede graviditeten gør situationen endnu mere pressende. Ditte er i et forhold med en ambitiøs ung mand, og hun tror, barnet vil sikre hende en stabil fremtid. Sofie er skeptisk. Over en kop kaffe forsøger hun at tale til fornuft:
Ditte, måske bør du ikke regne så meget med ham?
Hvorfor? Han elsker mig!
I har kun kendt hinanden i en uge. Hvad nu hvis han ikke vil gifte sig?
Så vil han stadig forsørge mig og barnet! Han er en god fyr!
Du burde tænke på dig selv først
Du er bare jaloux! Du har ingen mand! Når barnet kommer, bliver alt bedre.
Et par måneder senere banker Ditte på Sofies dør, grædende.
Han han han forlod mig!
Hvem? Den fyr?
Ditte nikker, mens tårerne trækker.
Han sagde, det var ikke hans barn. Han har flere piger og truede mig, hvis jeg chokerer ham!
Jeg sagde jo det til dig
Hold mund! Jeg har så lidt at holde fast i! Hvad gør jeg nu?
Hvis du er usikker, overvej måske at afbryde graviditeten?
Ditte bryder ud i hysteri.
Hvad snakker du om?! Jeg er fem måneder gravid! Jeg udtog mig for at få ham til at tro, jeg kun gør det for penge! Hvor skal jeg nu hen?
Du har ingen arbejde, ingen penge. Din far har forladt dig, han vil ikke tage ansvar. Måske skal du bare føde og se, hvad der sker. Lån mig lidt til de første uger? Lægen har ordineret dyre vitaminer, og jeg har ikke en eneste krone!
Sofie åbner bankappen på sin telefon og overfører.
Ditte får barnet og begynder straks at lægge skylden på Sofie for alt, selv de mindste opgaver. Hun ringer fra morgen til aften:
Hej Sofie! Kan du købe mælk? Mikkel er vågnet og græder.
Ditte, klokken er ni om aftenen. Kan du ikke selv gå? Butikken er lige om hjørnet.
Jeg kan ikke, min ryg gør ondt, og jeg har ikke lyst til at klæde Mikkel på. Hjælp mig!
Sofie sukker.
Okay, men det er sidste gang!
Når Mikkel bliver syg, ringer Ditte midt om natten:
Sofie, Mikkel har feber! Jeg har brug for medicin nu! Jeg har en barnelæge, der har anbefalet en specifik medicin, og jeg skal have den fra døgnåben apotek.
Du er vild! Du kan ikke bare stole på en anbefaling uden at se lægen. Ring efter en ambulance!
De vil bare lægge ham på hospitalet, men jeg stoler på min læge. Køb det, jeg siger! Det er for barnets skyld!
Sofie holder sin irritation i ro.
Jeg kommer, men husk, dette er sidste gang.
Ditte gemmer hver anmodning som om den var til barnet, men Sofie bærer byrden næsten halvandet år, mens hun klæder, fodrer og plejer Mikkel.
Endelig brister grænsen:
Sofie, jeg har brug for en ny kjole, og Mikkel skal have nye sko!
Det er nok! Jeg kan ikke mere! Du kræver alting for barnet, men jeg har også et liv!
Hvad betyder træt? Hvem skal så hjælpe mig? Skal mit barn sulte og gå i slidt tøj?
Jeg vil have, at du tager ansvar for dit eget liv og dit barn! Jeg vil ikke længere forsørge dig!
Du er egoistisk! Du tænker kun på dig selv! Hvad gør jeg nu?
Gør hvad du vil, men uden mig.
Sofie trykker på afslut og lader telefonen ringe til en ny nummer. Næste morgen står hun i sit kontor, skifter telefonnummeret, og endelig kan hun trække vejret frit. Hun ved, at hun nu skal finde ud af, hvordan hun havnede i dette liv, men første skridt er taget friheden er begyndt.
