– Mor, der er et problem Udlejer vil have lejligheden ryddet ud med det samme. Du må finde plads i mit værelse, så meget som muligt. Vi kommer i dag med hele familien. hørte Helle på telefonen, da hun svarede på sin søns morgenopkald.
– Hold nu op, det er vist ikke så let at smide folk ud om vinteren, især uden lejekontrakt. De bør da give tid til at finde et nyt sted. Helle blev næsten helt flad af overraskelsen.
– De giver ingen tid overhovedet Freja skændtes med udlejer i går, og nu har hun ladet ham gå af. svarede Mikkel lidt sur.
– Sådan er det. Freja skal lære at holde tungen i munden og behandle folk med en smule respekt! bemærkede Helle.
– Åh, mor, lad mig nu være! Stemningen er altså i bund. Jeg sagde jo, du skal rydde værelset, så vi kan komme med sagerne i aften. mumlede Mikkel og lagde røret på.
Helle hørte den korte bip fra telefonen og sank ned på gulvet i forvirring. Dagen før på jobbet var kaos: to nye kolleger var startet, og chefen ville have, at hun skulle vise dem alt, lave to rapporter til ledelsen og så videre. Om aftenen gik hun ikke hjem, men krøb sig sammen i lejligheden efter en udmattende arbejdsdag.
I weekenden havde Helle planlagt at sove sig ud på lørdag, gå en tur i Kongens Have om eftermiddagen, og på søndag mødes med sin veninde og shoppe i Strøget. Men så?
Hun kunne ikke forestille sig, hvordan fire personer hun, sin søn, svigerdatteren Freja og den syvårige barnebarn Lukas skulle passe i en lille to-værelses lejlighed. De store weekendplaner gik i stykker. Først skulle hun rydde i Mikkels gamle værelse, flytte nogle ting, derefter på markedet og til sidst lave aftensmad.
Det gav hende ingen lyst. Det var ikke, at hun ikke elskede sin søn eller sit barnebarn. Det var bare, at forholdet til svigerdatteren Freja var, for at sige det blidt, anspændt. Hun ville helst undgå flere konflikter. Helle prøvede altid at være respektfuld over for Freja, så hun ikke sårede Mikkel og ikke provokerede de hyppige gnister, der opstod i familien.
Trods ødelagte planer og dårligt humør gik Helle i gang med oprydningen. Så gik hun i supermarkedet og lavede middag.
Om aftenen var alt klar. Da Mikkel ankom med familien, blev lejligheden ret larmende og hyggelig. Helle gik tidligt tilbage til sit værelse. Mikkel og Freja sad stadig ved bordet, mens Lukas så tegnefilm.
Så, godnat til jer. Ryd op selv fra bordet, okay, Freja? sagde Helle, da hun gik ud af køkkenet.
Ja. mumlede svigerdatteren, uden at løfte blikket fra telefonen.
Søvnen blandede sig med latter og tramp, men Helle lod være med at reagere. Hun troede oprigtigt, at sønnen kun var på besøg i kort tid de skulle jo bare finde et sted at bo. Freja havde selv skabt de nuværende problemer. Helle havde flere gange påpeget, at man skal lære at samarbejde og vise hinanden respekt, men Freja enten ignorerede hende eller gik i gang med endnu en dramatisk scene.
Næste morgen vækkede vækkeuret Helle. Hun gik ind i køkkenet og blev chokeret. På bordet lå halvtomt te, en bunke slikpapir og æblekerner. I vasken ventede en bakke med urenset opvask.
Mor, hvad skal der til morgenmad? sagde den søvnige Mikkel, mens han prøvede at redde resten af aftensmaden.
Lav nogle smørrebrød med te. Jeg drikker kun kaffe. svarede Helle.
Mor, jeg sidder fast i trafikken, så jeg bliver sulten på smørrebrød. protesterede han.
Så er det din kone, der skal stå for morgenmaden. Jeg har ikke ansat mig som tjenestepige. Jeg må til og fra arbejde løbe for sent og vaske op for jer. I ryddede ikke selv i går. sagde Helle.
Før hun var færdig med sætningen, dukkede Freja op i køkkenet, gnidende øjnene med hænderne.
Jeg vidste det. Helle Jensen, klokken er næsten otte, og du klager allerede. sagde hun.
Jeg klager ikke, Freja, jeg taler bare med min søn. Du kunne i hvert fald lave hans morgenmad. Jeg kan ikke hele tiden vaske op og lave mad for jer. Så må I tage ansvar for jer selv. svarede Helle.
Ja. mumlede Freja, uden at se på svigermoren.
De næste fem dage gik i en anspændt stemning. Helle holdt sig så godt som muligt. Hun håbede, at sønnen på en uge ville finde en ny lejlighed, så hun igen kunne leve normalt i weekenden.
Fredag aften skete der intet. Helle tænkte, at måske ville Mikkel holde hende ude af sine problemer. Lørdag morgen lå Mikkel og Freja som døde i sengen. Da de gik ud til frokost, indså Helle, at der ingen flytning var på vej.
Søndag spurgte hun direkte:
Mikkel, har I fundet en lejlighed?
Jeg leder. Alt er så dyrt eller for langt væk. Vi bor nok endnu en uge hos dig.
Så bo i ro og mag svarede Helle resigneret.
Hun kunne jo ikke smide sin søn og hans familie på gaden. Så hun holdt ud en uge mere. Det var bedre end en ny skænderi.
Ingen skæbneændring skete. Familien flyttede hverken efter en uge eller to. Tværtimod syntes det, som om de slog sig ned i Helles lejlighed og ikke længere ledte efter en ny bolig.
Freja lægge sig ikke så meget i huslige pligter. Hun hælder beskidt opvask i vaskemaskinen og falder i søvn på sofaen. Tøj ender i kurven, og Helle måtte vaske, stryge, lave mad og gøre rent hele weekenden.
Freja, jeg er på indkøb, så vil du være så venlig at vaske gulvet? bad Helle.
Helle Jensen, du er jo hovedpersonen her. Jeg gør måske noget forkert det er jo ikke så beskidt. Vi kan gøre det i aften eller i morgen. svarede Freja.
Freja, jeg er jo her, men du bor også i lejligheden. bemærkede Helle retfærdigt.
Hvad klager du over mig?! Jeg har hovedpine! Forstået? råbte Freja.
Det er simpelthen urimeligt! udbrød Helle.
Netop! Og det er du skyld i! svarede svigerdatteren uden filter.
Helle gik ikke længere i dybden med skænderiet. Hun gik i supermarkedet, gjorde en grundig gulvvask, drak en kop te og lagde sig lidt ned.
Pludselig blev hun vækket af en vedvarende banken. Lukas legede med en bold.
Lukas, du skal lege med bolden udenfor, ikke i lejligheden. Det er aften, og naboerne hører. sagde Helle.
Mor jeg vil spille nu, men mor og far vil ikke gå ud med mig. Så jeg leger hjemme. svarede drengen, mens han sparkede bolden mod væggen.
Luk op med det! beordrede Helle.
Mikkel kom ud af værelset.
Mikkel, få Lukas til at holde op. sagde Helle.
Mor, han plejer altid at lege hjemme begyndte han, men Freja afbrød ham.
Netop! I har kritiseret mig hele morgenen, så nu angriber I barnet. Hvad vil I? Smide os ud? råbte hun.
Freja, hvis du ikke vil følge mine regler, så kan du da flytte et andet sted. sagde Helle.
Derfuldte et øjebliks stilhed.
Tak! I smider os ud! For resten er jeg gravid! Jeg kan ikke blive stresset! skreg Freja og gik ind på sit værelse.
Mor, hun er virkelig gravid, og du skændes sagde Mikkel.
Jeg vidste det ikke. Men jeg beder bare om at kunne bo i mit eget hjem. svarede Helle.
Den aften pakkede Freja sine ting og erklærede, at hun og Lukas ville flytte til nabobyen og bo hos hendes forældre, mens Mikkel leder efter en lejlighed.
Helle var rystet over situationen. Hun forsøgte at stoppe svigerdatteren, men Freja var stædig og ufortrødent dramatisk. Hun græd teatralsk, snøftede og samlede sine ejendele uden at lade sig overtale.
Tre dage senere fandt Mikkel en ledig lejlighed, og familien flyttede ud fra Helles hjem. Helle gik i gang med en grundig totalrengøring, tog en uges ferie og livet gik igen sin normale gang. Den ubehagelige eftersmag hængte stadig ved.
Nu er kontakten til sønnen så tynd, at Helle kun hørte om sin barnebarns fødsel gennem fælles bekendte. Det er akavet, men hvad kan man gøre?
Helle lever for sig selv. Hun tager på kurbade to gange om året, sender penge til børnebørnene på deres fødselsdage, og Mikkel ringer kun for at ønske hende tillykke på hans fødselsdag.
Selvfølgelig kan hverken kurbadet eller den personlige plads erstatte rigtig kontakt med barnebørnene. Men man kan kun give andre lykke, når man selv er uforbeholdent lykkelig. Så tænker Helle, og hun fortryder ikke, hvad der skete. Hun har truffet sit valg og er altid klar til at genoptage kontakten med sine børnebørn, hvis svigerdatteren Freja tillader det. Alt andet hviler på Frejas samvittighed.
