Jeg er ikke længere din mor, siger jeg.
Du forstår, men du må sælge lejligheden, siger Søren, mens han stirrer ned på gulvet og undgår mit blik. Og bilen også. De her folk vil ikke lade os i fred. Ikke kun jeg er i fare, men også du og Maja.
Men vi kan jo gå til politiet
Politiet? Jeg skylder dem virkelig penge, han løfter endelig hovedet. Hver eneste dag sniger renten sig ind, så jeg kan lige så godt hænge mig selv. I må bo hos min mor for nu.
Hvad med dig?
Jeg må væk herfra. Jeg betaler aldrig mine gæld tilbage, firmaet er allerede ramt. Jeg går mod nord. Vikarerne får da et ordentligt løn nu til dags. Måske falder det hele på plads der.
Katrine ser, at situationen går fra godt til kritisk, da truende mennesker med tydelig kriminel baggrund dukker op i deres dør og kalder Søren ud på gaden. Efter de korte samtaler kommer han hjem med et tomt, vredt udtryk. Han begynder at råbe af Maja over små fejl. Hun er kun fire år, og hun er jo ingen trænet hund.
Søren driver en mærkelig forretning. Ja, firmaet hans sælger computere via nettet, men Katrine ved ikke, hvor alle de bærbare og skærme kommer fra. Sandsynligvis er de forfalskninger, for hele partier bliver jo ved med at blive trukket fra salget. Hver gang må han låne penge for at holde flydende. Nogle gange klarer han sig, men denne gang lykkes det ham ikke og det går hårdt.
Katrine er vokset op på landet, og uden en ordentlig lejlighed i byen kunne hun sagtens bo hos sine forældre. Men hun vil ikke opgive sit arbejde hun er vicedirektør på en eksklusiv privatskole, hvor engelsk er hovedfaget. En ledig stilling som rektor hænger i horisonten, for K. Andersdatter har slået hånd på, at hun går på pension om et år. At smide dette job væk ville være tåbeligt.
At bo i svigermors hus er heller ingen drøm. Allerede fra starten har relationen været anspændt. Først blev hun set som en uønsket svigerdatter, fordi man kan se landsbyen fra et kilometer væk. Så, da hun afsluttede universitetet med topkarakterer og begyndte at undervise i engelsk, blev hun kaldt en fremmed, der kan lave borscht. Katrine laver borscht til Søren, og han roser smagen, men hun har sjældent tid til hjemmebag, for hun underviser ofte til sen aften.
Svigermoren, K. Andersdatter, er naturligvis glad for sit barnebarn, men til Katrine er hun mildt sagt ubehagelig:
Gode koner løber ikke mod nord.
Men han løber fra sine kreditorer, ikke fra mig. Han har store gæld.
Så hvor har du kigget? En god kone holder økonomien i skak. Hos jer kaldes det en forretning, men hos os var alt husligt arbejde. Du har tydeligvis ingen styr på køkkenet, du har aldrig lavet et ordentligt måltid til din datter.
Når jeg har tid, laver jeg alt.
Hvorfor har du så ingen tid? Hvad er det for en skole, du har, hvor timerne slutter først om natten? Jeg kommer for at tjekke ellers er du måske bare en hustru uden mand.
Hun dukker op en aften på skolen, tjekker alt. Det er kun værre nu. Alt er på engelsk, og kattene, der løber rundt i gangene, er anti-sanitäre. Det er en skole, ikke en zoologisk have! siger hun. Hun bemærker, hvordan den lange mand, Dmitri Serhij, stirrer på Katrine som om han vil røve hendes sjæl.
Dmitri er også engelsklærer. Han synes tydeligvis at kunne lide Katrine, men holder sig på afstand, fordi han ved, at hun har en familie.
Kattene er en del af den britiske pædagogik, der skal gøre børnene mere empatiske. Skolen har derfor indført britiske katte, som frit må hoppe på pulter under lektionerne. De er sjældent urolige, men kan nogle gange være frække.
Søren sender lejlighedsvis emails om, hvor han befinder sig, men holder detaljer skjult. Nogle gange dukker folk med kriminel baggrund op og spørger efter hans opholdssted.
Snart holder Søren op med at skrive. Katrine bliver bekymret måske har kreditorerne fundet ham. Svigermoren er dog rolig:
Hvis de fandt ham, ville de holde op med at komme her.
Så hvorfor holder han nu op med at skrive?
Du forstår det ikke. Han er en vigtig mand, og han vil ikke være alene for evigt.
Et år senere, lige før skoleåret slutter, melder Søren, at han har fundet en ny kvinde og nu bor hos hende. Han ser det ikke som utroskab, for de er aldrig gift. Han nævner ikke deres datter, som om hun ikke findes. Svigermoren finder hurtigt en undskyldning:
Han ved nok, at Maja ikke er hans.
Hvordan kan det være? Hun blev født under ham.
Under ham, men ikke af ham sådan kan det gå?
Mor, hvad snakker du om!
Jeg er ikke længere din mor. Jeg kan blive bedstemor til Maja, men fra nu af er jeg kun Elisabeth Markussen, eller måske bare ingen overhovedet.
Det er klart, at de skal flytte ud af svigermors lejlighed. Katrine ser ikke, hvad hun skal gøre. Lejen er dyr, og hun skal også forsørge Maja. Selvom hun kunne klare sig, er det svært at blive i byen, når ingen andet end datteren er tilbage. Hendes egne forældre kalder hende hjem til landet, hvor der altid er behov for lærere i de små landsbyer.
Rektor K. Andersdatter afviser straks hendes forslag:
Du må ikke lade dig rive med af frygt. Jeg vil beholde skolen, og bestyrelsen støtter mig.
Hvor skal vi så bo med datteren?
Jeg taler med bestyrelsen. Måske får du et tilskud til leje, eller et lån. I mellemtiden kan I flytte ind på min hytte. Det er maj, så du behøver ikke varme den. Jeg og min mand bruger den kun i weekenderne. Om sommeren kan du tage på ferie, så kan du besøge dine forældre.
Den lange mand, Dmitri, tilbyder at køre deres ting i sin bil. De har kun tøj og lidt service tilbage. På vejen spørger han:
Hvor skal I bo om vinteren?
K. Andersdatter sagde, at hun ordner noget lejemål.
Hvorfor har du så en ledig etværelses lejlighed? Jeg bor mest hos min mor, hun er syg, og hun laver mad til mig ellers holder jeg kun i frosne nudler.
Vi får se. Jeg flytter på landet til forældre i sommeren, måske bliver jeg der permanent.
Hvad med skolen? De vil udnævne dig til direktør
Jeg blev førhen sat i ægteskab. Skolen findes overalt.
På hytten trives Maja. Luften gør hende frisk, kinderne får en rosafarve. Katrine og K. Andersdatter knytter hurtigt venskab, ligesom de gør med hendes mand. De bliver som en familie.
Katrine tænker mindre og mindre på sit tidligere liv. Det er smertefuldt, men måske er det bedst. Søren ville alligevel forlade dem han ville aldrig gå i vielsen.
Det er stadig Dmitri, der tager dem med barn i bilen til landsbyen. De pakker ud i skumringen, og han begynder at køre tilbage, men Katrines mor stopper ham:
Bliv her, hvor skal du hen om natten? Jeg laver frisk mælk, så spiser vi sammen
Katrine følger efter og siger:
Hvorfor accepterede du mig som svigersøn?
Er det ikke sådan?
Vi har ingen forhold, og der er ingen planer om sådanne.
Du tager fejl. Jeg kan se, hvordan han ser på dig, og Maja kan også lide ham
Katrine ser fra afstand på Dmitri. De taler og ler sammen med Maja. Hvorfor ikke lade tingene udvikle sig?
Hun mærker en ro, som hun kun har haft som barn.
