Katrine var en gammeldags pige, der drømte om at gifte sig. I dag er de fleste unge kvinder ligeglade med ægteskab: hvorfor trække en hel gris ind i hjemmet, når en enkelt pølse holder til? Pølserne er overalt i alle former, størrelser og smagsvarianter. Sammenboende er nu helt acceptabelt, intet længere skamfuldt som før.
Forleden var der stadig moral, stolthed, anstændighed og en masse unødvendige regler. I dag betragtes selv den latsiddende Klods-Hans ikke længere som en dårlig karakter han får nemlig en fast indkomst fra sin gamle gård, en slags renteindkomst. Giver du Lars Ibsen en smartphone, bliver han straks en succesfuld influencer, der har fundet sit livsopgave.
Når det gælder familieliv, siger man blot: lev som I vil! Mød hinanden på hotellets lobby, i en lejet timelejlighed alt, hvad samfundet har fundet på. Der er endda giftepar på kontrakt, så hvorfor skulle man springe i folkeregisteret med det samme? Man ved jo aldrig, hvad der kan gå galt efter brylluppet. Tidligere var smutsede sokker og dårlige kartofler en tragedie; i dag frygter man infantilitet, modermælkssyndrom og kronisk ingentinggørjegkundetjegkansige.
Katrine var et behageligt undtagelse: smuk, uden nogen form for moderne tuning af kroppen. Hun var højuddannet, havde et prestigefyldt arbejde og en respektabel løn. Alligevel lod mændene hende være, gik forbi som om hun var usynlig og fandt andre at danne par med de gik som trætte heste i en flok, der allerede var fanget i sine egne fælder.
Det betyder ikke, at hun aldrig havde mænd; hun var smuk, men intet nåede folkeregistret. Hun var snart ved at fylde tredive, og i de gamle socialistiske snakke sagde man, at de gamle barneføderuter kun gik op til seksti nu er det seksoghalvtreds for de unge mødre. Katrine ville ikke føde alene, uden en mand ved sin side.
Hun troede på horoskoper nærmere sagt på astrologiske forudsigelser, som hun mente var en smart måde at udnytte folk på for at tjene penge. I de svære tider var alle forudsigelser positive: Om tirsdagens formiddag vil du møde en oligark! Så hun pakkede tandbørsten i sin taske, for man ved jo aldrig, om han har seriøse intentioner.
Som skytten i stjernetegnet et ildtegn søgte hun en partner, der også var tyr eller løve, da skytten er den mest rolige af dem. Hendes første store kærlighed kom i første år på universitetet, en alder der i dag svarer til førskolebørn hvad kan de forstå? De kan dog forstå, at seksuelle lektioner nu er meget anderledes, så de råber gå din vej med dine blomster og pollen, vi ved det hele!
Da hun skulle betale for el, vand og mad, indså hun, at hun selv måtte handle ind, i stedet for at tage fra køleskabet som tidligere. Tidligere havde hun fået penge fra sine forældre, men nu boede hun alene, og hendes lille budget rakte ikke til to personer. Hendes kæreste, Mikkel, undrede sig: Er du ikke den, der skal købe ind? Hvorfor mig? svarede hun. Køleskabet er dit, men jeg er ikke ejeren! forklarede han med en logisk kæde, der egentlig var fuldstændig absurd.
Katrine, hurtig på tæerne, svarede: Hvis det kun er det, så kan du overtage hele husholdningen, så gør det, hvis du vil! Mikkels reaktion var at forsvinde, selv fra deres fælles studiegruppe, som om han var smeltet væk. Deres kærlighed, som en skytten, flammede ud i støvet.
Selvom hun var ked af det, holdt hun fast i sin første forelskelse. Men tiden gik, og en ny, mere moden mand dukkede op i tredje år på universitetet. Henrik, der var over tredive, sagde: Vi skal giftes, skat! Han var skilt, men han elskede Katrine. Desværre var hans job usikret; hans chef var en tyrann, kravene urealistiske, arbejdstiden udholdende. Selvom han spiste som en hermit, forsøgte han at holde fast på hende.
Katrine foreslog, Måske kan du tage et job som leveringsmand? Henrik svarede stolt: Jeg er analytiker! Kan en analytiker ikke også levere pakker? spurgte hun. Kør og analyser på din egen tid! sagde han. Jeg har kun penge til mad på sidste øre. Spørg din mor om hjælp! protesterede hun. Jeg har sagt, at det er midlertidigt! Tiden er lang som en skrift fra Mayakovsky! udbrød han, mens han forsøgte at imponere hende med citater.
Henrik fortsatte: Hvis du ikke beder mig om mad, så lad os bare gå videre! Det var en absurd diskussion, men Katrine holdt fast. Det var en tid, hvor folk sagde lad mig få fødderne væk! sagde hun, mens hun rakte ud efter sin egen smarthed.
Henrik, født i Stenbukken, et tegn for pålidelighed, blev rasende, da Katrine sagde, at hun ville flytte fødderne til en anden. Det førte til et skænderi, hvor han løftede stemmen: Du skulle ikke have foreslået det til Mayakovsky! en reference til hendes bedstemor, som altid sagde: Uden mig er du kun en skygge.
Den tredje mand, Lars, troede også på stjernetegn, og de mødtes på et astrologiforum. Hans tegn var Tyren, jordens tegn, ligesom Stenbukken, men tyrerne er kendt for at være let fornærmede. Deres samtale blev til en kærlighedshistorie, men Lars insisterede i at kalde deres tegn zodiakker, hvilket gjorde Katrine forvirret.
Midt i en familiesammenkomst, hvor hendes farfar, tidligere KGBofficer, så på dem, kaldte Lars hende Zerzinski og lo højt. Jesus Kristus! råbte farfaren med en polsk accent, hvor er du hen? Det var kaos, men de fortsatte som om de var brude og brudgom.
Lars var en tyr, og hans jordforbindelse gjorde ham sårbar, så Katrine begyndte at kigge på Peter, en enlig, velhavende, uddannet mand fra Aarhus, født i Jomfruen. Han var økonomisk ansvarlig, sparsom, men med et glimt i øjet. De så hinanden som den perfekte kombination for et husholdningsliv.
De indsendte ansøgning om at bo sammen, Peter flyttede ind i Katrines lejlighed, mens hun overlod sin egen lejlighed til udlejning. Peter bad hende om at registrere ham, som man kalder det i Danmark. Katrine spurgte: Hvorfor? Du er allerede registreret i din egen lejlighed! Peter svarede forvirret: Vi elsker hinanden, så vi skal dele alt. Katrine mindedes en gammel joke: Skriv mig ind som lejer, tak! Undskyld, tror du på Gud? Peter smilte, og de gik ind i et kompromis: Vi kan skifte mellem lejlighederne hver anden måned.
Peter, en økonomisk tænker, var ikke vant til at dele sin lejlighed med en udenforstående, men han gik med på det. Katrine, der nu var over tredive, stoppede med at jage brylluppet, da hun fik forfremmelse på arbejdet, flyttede fra sin gammel etværelses lejlighed til en toværelses, købte en brugt bil og tog på en lille ferie.
Den reproduktive alder er i dag forlænget til seksti, så hun kunne stadig overveje at få børn for sig selv. Overalt lå der pølser, som om markederne var fyldt med dem.
Katrine stod i køkkenet, så ud af vinduet, mens regnen silede ned over København. Hun vidste, at kærlighed ikke kun er følelser, men handlinger og valg. Hun havde haft mange mandlige partnere, men ingen af dem havde givet hende den ro, hun søgte. Med et sidste blik på byen, trak hun vejret dybt ind, og forberedte sig på at leve sit eget liv uden at jagte et bryllup, men med håbet om, at en dag, når hun var klar, ville hun finde den, der passer til hende på alle måder.
