Efter træning skyndte Signe sig hjem, lovede sin mand Lars at koge fiskesuppe. Da hun kom ind i lejligheden, så hun Lars sidde ved køkkenbordet med et glas hvidvin.
Nå, så du har fundet ro i én ting, hva? Lars, har du mistet tålmodet med mig? Lad mig i det mindste lave en lille forret
Nej, sæt dig, vi skal tale
Signe havde aldrig set sin mand så nedslået før. Hvad mon der er sket?
Jeg ved ikke engang, hvor jeg skal starte Sådan er det: min sekretær Katrine er gravid med mig, og jeg flytter ind hos hende
Det er da noget af en melodiøs drama Hvor længe har I holdt sammen?
Om et år eller to. Så snart hun kom, begyndte hun at give mig opmærksomhed, og jeg kunne ikke modstå. Ung, smuk, livsglad ligesom du var engang. Jeg forelskede mig som en dreng! Jeg ville have sagt det til dig, men manglede modet. Jeg føler mig så dårlig over at såre dig
Nu er der ingen udvej, vi skal snart blive forældre. Jeg har altid ønsket mig et barn. Anders er som en søn for mig, men ikke af blod. Jeg har brug for en arving, så jeg kan overdrage min forretning. Med Katrine føler jeg mig ung igen Jeg tror, jeg har fået en midtvejskrise, har du hørt om den?
Jeg ved, jeg er en slyngel, men jeg vil ikke svigte dig eller Anders. Jeg giver jer lejligheden, bilen, alt. Jeg hjælper med penge, ingen grund til bekymring. Jeg betaler studierne som lovet. Jeg har allerede købt et hus til Katrine hun skal være mor til mit barn.
Jeg forstår, Lars. Det er svært at modstå en smuk kvinde som Katrine, men du er en rigtig mand. Det er ædel at du vil tage ansvar for barnet. Tak for den økonomiske hjælp, jeg vil gerne rejse og leve for mig selv.
Hvornår flytter du ud? Skal jeg hjælpe med at pakke?
Lars så på Signe, forvirret over hendes rolige tone. Det var faktisk en lettelse ingen skænderier, ingen hysteri.
Farvel, min lille mand, tak for de år vi har haft sammen. Jeg har haft det godt med dig, men livet har sin egen plan. Måske vil jeg finde ny kærlighed og blive lykkelig med en anden. Så kom nu, Katrine venter sikkert på mig
Lars greb sine kufferter i en fart, smilede akavet og gik mod elevatoren.
Da døren lukkede, gik Signe ind i køkkenet, fandt en flaske champagne i køleskabet, skænkede et stort glas og drak det i én slurk. Hendes mand havde forladt hende. Så absurd lyder det.
Hun havde aldrig kunnet forestille sig dette. Årene var gået i fred, selvom lidenskaben ikke altid var der, men der var respekt, vaner og en slags kærlighed.
Nu er der ingen grund til at tabe modet. Nyt liv, nye regler! Hun vil finde noget at lave, og Lars vil betale. Det er dumt at afvise penge, med dem får man flere muligheder. Men hun må vænne sig til sin nye status som forladt.
Signe blev suget ind i en strøm af nye indtryk. Hun begyndte at gå til dans på aftenene efter arbejde. I weekenderne gik hun på museer, i biografen og til træning. Heldigvis havde hun selskab naboen Ida, som også var alene, elskede at holde hende med selskab.
Anders studerede i en anden by og kom sjældent hjem. Så var Signe på egen hånd. Hun lavede kun mad, hun selv kunne lide, uden at skulle tilpasse sig nogen. Hun dyrkede sine egne interesser, ingen kunne forbyde hende noget. En ny mand krydsede ikke hendes tanker, og det gik fint så.
Skilsmissen gik stille og roligt. I forbrydelsen så hun Katrine i retssalens gang en smuk kvinde, så der var intet at hævde om smag.
Lars overførte hver måned penge, som han havde lovet. Signe var taknemmelig for den generøse gestus. Hun vidste, at han havde en blomstrende forretning og kunne sponsorere hende og Anders uden problemer, som tak for årene sammen. Katrine havde tydeligvis ingen idé om dette, ellers ville hun nok ikke have accepteret det.
Et år gik. Ingenting ændrede sig for Signe dans, træning, et par ture i udlandet. Lars støtte stoppede, og Signe følte sig akavet ved at spørge hvorfor. Sandsynligvis havde Katrine forbudt det. Det var okay, hun klarede sig. Anders tjente rimeligt som studerende og kunne selv betale for sine studier. Hans løn dækkede hendes udgifter.
En søndag, uden hast, nød Signe dagen. Da hun lavede fiskesuppen, opdagede hun, at der ikke var brød hendes yndlingsbrød. Hun gik ud i bageriet og stødte på Lars.
Lars, hvad laver du her?
Hej Signe, jeg bor nu i nærheden har købt en lejlighed.
Nå, det er nyt! Hvordan går det med Katrine? Børn? Hvem er der kommet?
En pige ja, historien er underlig. Forestil dig, Katrine var en plante fra konkurrenten. Jeg stolede på hende, blev forelsket, du ved Så pressede hun mig til at skrive over forretningen til hende, bange for at jeg skulle forlade hende. Efter fødslen af pigen skrev jeg alt i et følelsesudbrud. Jeg gemte en sum på en konto, som hun ikke kendte til. Så smed hun mig ud, pigen var ikke min, forretningen gik til konkurrenten. Så er jeg i en knibe Komisk, ikke?
Jeg har købt en lejlighed, fundet et job, har det ok, men livet som før er væk. Jeg kan ikke hjælpe dig længere. Undskyld, du vil nok ikke tale med mig længere.
Signe syntes faktisk medliden med ham. Det så ikke særlig trist ud men Katrine var en svindler! Han havde investeret så meget i forretningen!
Dumme dig, Lars! Kom ind, jeg har lavet fiskesuppen, din favorit.
De snakkede roligt i køkkenet, som så mange år før havde set dem sammen hver dag. Men nu var de ikke længere ægtefolk.
De ringede af og til, men ingen snak om at blive sammen igen. Hvert havde sit liv. På dans mødte Signe en mand, de giftede sig, og hun blev lykkelig.
Hun inviterede Lars til brylluppet, han kom og var glad på hendes vegne. På festen mødte han brudgommens søster. Seks måneder senere gik Signe og den nye mand til hans bryllup.
Det er sådan livet er uforudsigeligt! Man skal aldrig give op eller sætte kryds over sig selv, uanset hvad der sker. Man ved aldrig, hvad fremtiden bringer, så man lever bare og nyder hver eneste dag.
