Usmál mumlede: Du vil aldrig røre mine penge igen.
Bodil sad i retssalen i København, rolig som en søvnig tåge, mens hendes ægtefælle Mikkel lå på den anden side med et bredt grin, omgivet af advokater, støttet af sin elskerinde Vibeke og sin mor Ingrid. Mikkel havde netop fortalt hende, at hun aldrig ville få fat i hans penge. Bodil mærkede, at det var en løgn, en drømmeagtig hvisken.
Det hele begyndte, da Mikkel viste hende, hvor afhængig hun var af hans betingelser. Langsomt malede han hende til en værdiløs skygge, en lydløs hustru, mens han gemte sine aktiver og begyndte en affære som en skjult strøm under isen.
Under skilsmisseprocessen begyndte spillet at skifte. Bodil, der i årevis havde spillet den svage rolle, begyndte at væve sin egen plan. Hun fandt ikke kun beviser på Mikkels ulovlige handlinger, men opdagede, at han gemte krøller af kroner og indblandt sig i hvidvaskning af sort penge. Med hjælp fra detektiv Rasmus fik hun dokumentation, der kunne knuse Mikkels trussel.
Mikkel sank ned i sin stol, da han så hans intriger smuldre som sne under forårssolen. Politiets blå uniformer dukkede op som skygger i drømmen og arresterede ham for økonomisk kriminalitet, hvidvask og skatteunddragelse. Vibeke og Ingrid trak sig hurtigt tilbage, som om de var blevet sløret væk af regnen.
Bodil forlod retssalen som en fri sjæl, frigjort fra løgne og misbrug. Gennem hele drømmen indså hun, at viden og modet til at møde sandheden var nøglen til befrielsen. Den kvinde, som engang blev set som skrøbelig, blev til en stærk, uafhængig skabning, som genvandt sit liv og sine kroner.
