Det er mærkeligt, hvordan I har fundet frem til den aftale, siger Mariane utilfreds til sin mand Ole. Synes du ikke, at du er en smule?
Hvad så? Du vil bo sammen med svigermor og passe på hende? spørger Ole nysgerrigt.
Mariane vender sig væk med et surt udtryk.
Først og fremmest. Dernæst er arven vores private sag. Og så skal du holde op med at bruge de dine mærkelige udtryk
Efter at far er gået bort, deler de arven ved et familieråd, som alle er enige om.
Den ældste søn, Ole, får en toværelseslejlighed, som han allerede deler med sin kone Mariane og deres søn Victor.
Den yngste, Jens, bliver boende i den rummelige forældrestrinlejlighed i centrum af København; en tredjedel af lejemålet tilhører deres mor, Ellen Olsens, som er i tredje klasses handicap på grund af hypertension og diabetes og har brug for konstant tilsyn.
Bilen går også til Jens, fordi Ellen ofte skal køres rundt til lægeaftaler.
Broderne beslutter også, at deres forældres opsparing omkring 250.000 kroner skal forblive hos moderen. Hun får selv at disponere renteindtægterne fra kontoen samt sin pension, så hun ikke skal bekymre sig om økonomi.
Det er underligt, at I har fundet frem til den aftale, gentager Mariane til Ole med et irriteret blik. Synes du ikke, du er blevet lidt?
Hvad så? Du vil bo med svigermor og passe på hende? gentager Ole.
Mariane vender sig væk igen.
Det er, for det første, for det andet, arven er ikke din sag, og for det tredje, drop de dine mærkelige vendinger
Ole elsker sin kone, selvom hun som frisør ikke passer ind i hans idé om en passende status (han er ingeniør), men hendes talemåder irriterer ham ofte.
Vi har heldigvis en god familie, så vi ikke har skændt om arven, smiler Jens, som overhører deres snak.
Ti år er gået. Jens har flyttet sin kone Alberte ind i forældrenes lejlighed, og deres søn Victor er også blevet født her. Alberte, som er rolig og hensynsfuld, får hurtigt et godt forhold til svigermor Ellen, og kvinderne er sjældent uenige.
Ole, Mariane og den nu teenagende Victor er kun lejlighedsvise gæster.
De voksne arbejder meget, og Jens har sine egne forpligtelser og fritidsinteresser ud over at bruge tid på den ikke så raske bedstemor.
Der er altid noget med ham, klager Ole. Skolen har haft brand i toilettet, cyklen er blevet stjålet, i parken er der blevet kastet flasker. Det er et mirakel, at han stadig er på skolepladsen.
Det er ikke et mirakel, men pengene hjælper vi betaler for hans fejl, sukker Mariane.
Han får bare for lidt opmærksomhed, prøver Jens at forsvare sin brors søn.
Det er let at sige! svarer svigerdatteren. Alberte arbejder ikke, hun bruger al sin tid på Victor, og hvor skal vi så finde penge?
Jens sukker tavst; han har ingen svar. Han og Alberte har længe aftalt, at hun skal tage sig af Victor skole, skakklub, svømmehal osv., og Alberte kører drengen selv.
Victor klarer sig fremragende i skolen og vinder allerede i matematikolympiaden.
De har råd til denne livsstil, fordi Jens karriere går godt, mens Ole har det sværere på arbejdsmarkedet. Han tjener rimeligt i forhold til byens lønniveau, men langt mindre end sin bror, og han skal også dække udgifter til den vilde teenagedreng Daniel.
Alberte bemærker en dag, at køleskabet tømmes hurtigere på visse dage. Hun laver alt selv, uden svigermorens hjælp, så hun ved præcis, hvad der burde være der.
Mor, jeg er glad for, at du har fået god appetit, men har du ikke glemt, at du har diabetes? spørger hun forsigtigt Ellen.
Det er ikke mig, svarer svigermoren lidt forlegen. Det er bare Daniel, der kommer forbi så kan jeg da ikke nægte min egen barnebarn at få mad.
Selvfølgelig kan du, men du fortalte os jo, at han kun er her af og til
Alberte tænker, at Daniel ikke har været på besøg siden han var tolv, selvom han nu er 17. Han dukker kun op lige før nytår eller på bedstemorens fødselsdag, og så kun i en halv time. Hvad er der sket nu?
Du overdriver måske, afviser Jens. Han er bare blevet voksen 17 år er jo en alder, hvor man kan forstå noget.
Jens prøver at berolige sin kone, men han tror også kun lidt på sine egne argumenter. Selvom moren er alene mest af dagen, er det jo bedre, at Daniel kommer forbi.
De har opdaget, at Daniel besøger dem cirka en gang om ugen aldrig mere end én gang om dagen, så de kan holde styr på det.
Jens beslutter sig for at tale med sin bror og svigerdatter om, hvad der foregår. Ole er på forretningsrejse, og Mariane svarer skarpt: Hvis du er bange for at spare på pølsen, så sig det lige! Daniel savner bare sin bedstemor!
Hun giver ham ikke mere argument, men hun holder øje med besøgene. Daniel kommer altid på hverdage i løbet af dagen, så onkel og tante er sikre på at være ude.
Ifølge Ellen bliver han hos dem i omkring en og en halv time, spiser, fortæller nyheder og går igen.
Tre måneder efter begyndelsen af de hyppige besøg ringer Mariane sent om aftenen til Jens.
Jens, jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre! Ole er utilgængelig, og Daniel er blevet taget i politiafdelingen!
Politiet finder ud af, at en gruppe unge har indtaget en stor mængde alkohol i en af lejlighederne og derefter gik ud i en park, hvor de ødelagde bænke, smadrede affaldsspande, bandede og skræmte forbipasserende. Heldigvis er ingen kommet til skade, og parkens administration accepterer en økonomisk erstatning, så de løslader de unge og giver pengene til deres pårørende.
De unge indrømmer ikke, hvor de har fået alkoholen, men på spørgsmålet om pengene svarer de i kor: Daniel har sponsoreret det!
Han er i den sidste fase af sit liv, siger en af drengene. Han er slet ikke bange for noget der er respekt!
Mariane holder sig for hjertet: Stjæler du også?
Nej, mor, hvad laver du? protesterer Daniel. Min mor Gertrud giver mig penge. Hvorfor må jeg ikke?
Er det derfor, du kommer så ofte på besøg? spørger Jens. Skammer du dig over at tigge penge hos en pensionist?
Du skal ikke lære min søn noget! udbryder svigerdatteren. I har allerede alt en lejlighed, en bil, penge!
Jens er rystet over svigerdatterens anklager, men han svarer ikke. Han venter på, at Ole kommer tilbage, så de kan tale om det.
Ole vender straks tilbage og bliver mødt af Mariane, som råber: Spørg din mor, om vores søn har krævet penge af hende! Det er jo tilladt at hjælpe børnebørn, men er det kun til jer, at hun skal bruge dem?
Vi gør ikke krav på morens penge, svarer Jens. Spørg hende selv vi tager ikke en eneste krone.
Sjov, I har jo rigeligt selv! fortsætter svigerdatteren. Men nogen har jo brug for hjælp!
Mariane, hvad i alverden holder du på med? bryder Ole ind. Er du den, der har forført din søn?
Ole har altid troet, at hans mor var fattig, så hans søskende har taget sig af hende.
Og så hvad? spørger han, mens han prøver at finde ordene.
Jeg sagde bare til ham, at hvis han besøger sin gamle dame og giver hende opmærksomhed, så kan hun måske give ham sin andel af lejligheden, forklarer Mariane.
Er du sindssyg? udbryder Ole.
Jens og Alberte ser på hende i tavshed.
Lad være med de blikke! Det er jo min mor, der har givet ham pengene jeg har ikke sagt noget til Dan, siger svigerdatteren, mens hun vender sig væk.
Daniel nikker og svarer: Hvor skal hun så bruge pengene? Han får et slag i hovedet af faren og bliver sendt på sit værelse.
De beslutter at holde Ellen udenfor alt snak et hypertensisk sammenbrud ville de ikke kunne håndtere.
Daniel får et strengt forbud mod at tage penge fra bedstemor, men han må fortsat komme på besøg.
En dag siger Jens til sin kone: Jeg har tænkt på Daniel. Han minder mig så stærkt om en gammel ven, jeg så ved et bryllup, men jeg kan ikke huske hvem.
Du mener, han ikke er Oles egentlige søn? spørger Alberte.
Ja før Oles og Marianes bryllup så jeg hende i en omfavnelse med en anden mand. Hun var meget bange og bad mig holde det hemmeligt.
Jens holder sig i et helt måned med sine tanker, uden at vide om han skal blande sig i brorens liv.
Alberte beslutter sig for at undersøge sagen. Hun får fat i testresultater, som bekræfter, at Oles DNA ikke matcher. Hun viser dem til Jens, som ser på hende med et stille blik. De nikker begge: Ole er ikke far.
Jens fortæller til sidst sin bror. Ole skilles fra Mariane. Ellen får at vide, at Daniel er flyttet for at studere i en anden by, og at fremtiden vil vise, hvad der sker.
