Inger Holm var kendt for at have en skarp tunge på kontoret. Hvor mange kollegaer der end måtte kende hende, så vidste de, at hun aldrig slikkede på sandheden hun sagde den, som den var, og det uden omsvøb. Det var hverken vigtigt, om du ville høre den eller ej.
Tag for eksempel Mette, som en hel morgen flirtede med den nye systemadministrator, Jens. Imens fløj hun fra skrivebord til skrivebord og afregnede ordrerne i et hastigt tempo. Jeg håber, du ved, at hans kone ligger på fødeafdelingen? spurgte Inger med et løft af øjenbryn. Pjat med flirken gik straks i stå.
Eller så var der Vibeke, som stadig kæmpede med at droppe cigaretterne. Hun forsøgte alt fra nikotinplastre til specialgodkendte pastiller, men intet slog fejl. Så købte hun en såkaldt mirakel-cigar, som hun løb ud for at ryge hvert halve time. Inger slog hende i ansigtet: Har du set, hvad den magiske cigar indeholder? Jeg har det ikke, og ingen har det. Det er jo som at lede efter nåle i en høstak!
Ingen turde gå på kompromis med Ingers skarpe tunge, så de holdt sig på afstand. Hun var ligeglad sandheden forsvandt jo heller ikke bare fordi nogen gik i stå. Men hvem havde egentlig brug for den sandhed?
Da Inger gik på en treugers udvekslingspraktik i Sverige, sukkede hele afdelingen lettet. De rygerede ved hjørnet, flirte med nye kunder, holdt vildt fredagsbar og kysse sig i de dunkle hjørner af kontoret både gifte og ugifte.
Inger kom tilbage præcis tre uger senere i en stram kjole, høje hæle og en duft af tung parfume, som om hun havde haft en hemmelig mission. Men i stedet gik hun ind i kontoret i slidte jeans, en alt for stor, grå sweater, ingen makeup, håret samlet i en rodet knold og solbriller, som hun ikke tog af, før hun forsvandt ind på sit kontor. I stedet for den tunge duft var der kun en svag note af Truth fra Calvin Klein.
Det vigtigste var, at hun ikke kritiserede sekretærinde for at have glemt mødeplanen, eller sagde noget til Jens om, at han altid talte i telefon med sin kone. Hun gik forbi kasserne, hvor juristen rodede, uden at løfte et øjenbryn.
Hun bestod ikke praktikken, udtalte juristen.
Hun er syg, antog sekretæren.
Hun er forelsket! grinede Mette.
Og derfor den sweater, der er to størrelser for stor? spurgte oversætteren med et smil.
Uanset hvad, så er planlægningsmødet om en time. Bedre at forberede sig end at slentre med sladder.
En time gik, men Inger dukkede ikke op i konferencelokalet. Alle ventede, nervøse. Pludselig råbte systemadministratoren, som havde sat sig ved vinduet:
Se, der er hun!
Alle skyndte sig hen til vinduet. På den anden side af gaden lå en hyggelig café, og der sad Inger ved et bord, men hun så anderledes ud. Ikke på grund af den manglende makeup eller den simple knold, men fordi en mand sad overfor hende og fortalte en historie, mens hun lo højlydt.
Jeg kunne ikke finde min bluse om morgenen, sagde Inger til manden, mens hun smilede, og trak hans sweater på.
Jeg foretrækker dig uden tøj, svarede han.
Inger blev rød og bankede ham let på skulderen.
Hold op, sagde hun.
Jeg kan ikke, sagde han og lænede sig ind. Vi må nok afslutte arbejdet og køre til mig eller dig. Lige meget. Siden vi mødtes i lufthavnen, har alt ændret sig.
Enig, svarede hun. For resten, du har din sweater på vrangen.
Åh, dumt!
Så vi må hellere køre til mig og tage den af.
Hun grinede, greb sin telefon og slog et nummer. På receptionen lød en stemme:
Velkommen til firmaet! Inger Holm? Du mangler planlægningsmødet. Skal du ikke komme? Er du syg? God bedring!
Og så stormede hun ind i konferencelokalet.
Vores Inge er syg! råbte sekretæren.
Det ser vi, nikker Jens, mens alle stirrede på Inger, der fuldstændig rask satte sig i bilen sammen med den fremmede mand. Hun er væk i mindst et par dage. Det giver ingen mening at skrive eller ringe til hende.
Hvorfor? spurgte sekretæren.
Har du nogensinde mødt på arbejde i en sweater på vrangen? spurgte Mette med et skævt grin. Og så solbriller for at skjule, hvor vild natten var. Når du er ligeglad med makeup, er du bare en afslappet, lidt nonchalant version af dig selv, fordi du mentalt stadig er ved siden af din kærlighed.
Alle sukkede ind i den tankevækkende forklaring. Mette lo, gik mod døren og sagde:
Syg, bestod ikke praktikken jeg sagde jo, hun er forelsket. Nu er vores Inge en anden.
Hvor længe? spurgte Jens dystert.
Mette målte ham med et blik og svarede:
Det afhænger af jer mænd.
Hun gik ud, mens kontoret blev efterladt i en blanding af forvirring og let latter.
