Hvor længe skal det her fortsætte? Signe smed viskestykket på bordet. Jeg kom hjem fra arbejde for en time siden, har ikke engang fået skiftet tøj!
Nu må du altså stoppe, sagde Mads, der stod i døråbningen og blokerede vejen. Min mor skulle bare lige kigge forbi fem minutter.
Fem minutter? Seriøst? Signe pegede på bunken af beskidt service. Og de ti andre, var de også bare på vej forbi? Samtidig?
Latter rungede fra stuen. Nogen skruede op for fjernsynet.
Du er da helt umulig, Mads rynkede panden. Vi hygger os jo, det er sjovt.
Du hygger dig, du sidder og lytter til røverhistorier. Jeg står her og hakker tredje portion kartoffelsalat! Signe gestikulerede mod kartoffelbjerget. Og klokken er ni. Jeg har en præsentation i morgen, bare så du ved det.
Nu igen med den præsentation. Det er jo bare nogle billeder
Billeder? Signe blev rød i hovedet af vrede. Det er et projekt til en million kroner! Som jeg
Signemor! lød svigermors sukkersøde stemme. Hvorfor går det så langsomt med salaten? Folk venter jo.
Birthe Justesen dukkede op i køkkenet og rettede på håret.
Kan I ikke bare sige til, når I kommer? Signe forsøgte at lyde rolig.
Åh, hvad skal man dog sige til? svigermor stak hånden ned i skålen med agurker og tog et stykke. Familien kommer bare forbi til en kop te. Dengang jeg var ung
Dengang havde I ikke smartphones, mumlede Signe.
Hvad siger du? Birthe kneb øjnene sammen.
Jeg siger, salaten er klar, Signe tog demonstrativt kniven og begyndte at skære pølse.
Mads, svigermor vendte sig mod sin søn. Din kone er da helt umulig. Ingen gæstfrihed, ingen respekt for de ældre
Mor, nu må du stoppe, Mads skiftede vægt fra fod til fod. Hun er bare træt.
Træt! fnøs Birthe. Da jeg var på hendes alder, havde jeg fire børn, arbejde, lavede mad, vaskede tøj. Og jeg klagede aldrig.
Latteren fra stuen blev endnu højere. Nogen råbte: Mads, kom herind, Henrik fortæller noget vildt!
Jeg må lige høre, sagde Mads og forsvandt hurtigt.
Typisk, hviskede Signe og så efter ham. Når der skal tages ansvar, er han væk.
Du skal ikke tale sådan om din mand! begyndte svigermor. Du burde være taknemmelig for, at han giftede sig med dig. Med dit temperament
Signe stoppede med at lytte. Hun stirrede på kniven, skærebrættet, pakken med mayonnaise Pludselig huskede hun de dråber, hun havde købt på apoteket om morgenen
Ved du hvad, Birthe? sagde hun langsomt. Du har ret. Jeg skal nok lave maden. I får en middag, I aldrig glemmer.
Endelig! jublede svigermor. Det var på tide. Jeg ringer lige til Grethe, hun bor jo lige rundt om hjørnet.
Kan du huske, Birthe, sidste gang din svigerdatter saltede risene for meget? lød det fra stuen, hvor tante Karen sad. Vi drak vand hele natten!
Ja, ja, svigermor stak hovedet ud fra køkkenet. Signe laver mad på sin egen måde.
Signe rørte salaten og talte til ti. Døren ringede igen.
Det må være Grethe! sagde Birthe ivrigt. Mads, luk op!
Jeg har travlt! råbte han fra stuen. Signe, kan du ikke åbne?
Mine hænder er beskidte, svarede Signe.
Hvilken slags kone er du? jamrede svigermor og gik mod døren. Kan ikke engang hjælpe sin mand.
På trappen stod ikke kun Grethe, men også Mads søster, Anne, med mand og børn.
Vi kom bare forbi, smilede Anne og skubbede to larmende drenge ind. Ville lige hilse på min bror.
I kom bare forbi, mumlede Signe og fandt en ny pakke mayonnaise. Klokken var halv ti.
Hvad mumler du om? svigermor vendte sig straks.
Jeg siger, kom ind til bordet, sagde Signe højt. Maden er snart klar.
Hun tog den hemmelige flaske op af tasken. Instruktionen sagde, at effekten kom efter en time, og man skulle helst blive hjemme Signe smilede og hældte en tredjedel i salaten.
Signe, bliver der noget varmt mad? kiggede Mads ind i køkkenet. Annes drenge er sultne.
Det bliver der, nikkede hun. Alt bliver klar. Frikadeller, kartoffelmos, sovs en helt særlig sovs i dag.
Sådan, min pige! jublede Mads. Du har ikke lavet mad i evigheder.
Du arbejder jo hele tiden, lød det fra svigermor i entreen. Aldrig tid til hjemmet.
Men i dag gør jeg mig umage, Signe rørte salaten grundigt. Denne middag vil I huske resten af livet.
Døren ringede igen.
Det må være Henrik og Lene! råbte Mads. Jeg sagde også, de skulle komme.
Signe stivnede med skeen i hånden.
Har du inviteret flere?
Hvorfor ikke? han trak på skuldrene. Nu er vi jo samlet. Henrik tager sin svigermor med, hun er på besøg.
Signe så på den næsten tomme flaske, på salaten, på antallet af gæster
Ved du hvad, sagde hun og tog endnu en flaske op, jeg laver også en særlig sovs. Så der er nok til alle.
Det er rigtigt! lød det fra stuen. Hvad er en middag uden sovs?
Man kan ikke undvære sovs, sagde Signe og dryppede omhyggeligt i saucen. Bare alle bliver mætte.
Kom til bords! proklamerede Birthe. Se, hvor Signe har gjort sig umage.
Familien summede, mens de satte sig rundt om det udtrukne bord. Drengene kastede sig over salaten.
Skal vi ikke starte med det varme? foreslog Signe med et smil. Salaten skal lige trække.
Du gør altid alting besværligt, svarede svigermor. Lad nu børnene spise.
Ja, ja, sagde tante Karen og tog en stor portion. Hvad er det for noget pjat? Før i tiden klarede vi os uden alt det.
Det bliver anderledes i dag, smilede Signe. I får en oplevelse.
Signe, hvorfor spiser du ikke selv? spurgte Mads med munden fuld.
Jeg spiste på arbejde, hun lænede sig op ad dørkarmen. Og jeg har lavet så meget, at jeg er mæt af duften.
Se nu, fnøs Anne. Nu vil hun ikke engang spise med familien. Det er altid det der kreative arbejde
Apropos arbejde, sagde Henrik. Får I virkelig penge for at lave billeder? Folk har for meget fritid
Signe så tavst til, mens alle tog mere mad. Tallerkenerne blev hurtigt tomme.
Det smager fantastisk! sagde Grethe. Endelig har du lært at lave mad, før var det kun moderne salater.
Ja, sagde Lene, Henriks kone. Kan du huske sidste gang, den der caesar med croutoner? Jeg havde halsbrand hele aftenen.
Bare rolig, sagde Signe stille. I dag får I en helt anden oplevelse.
Hvad siger du? spurgte svigermor.
Skal vi ikke tænde lidt musik?
God idé! sagde Mads. Jeg henter højtaleren.
Han gik ud, men stoppede i døren:
Signe, du virker mærkelig i dag.
Jeg er helt normal, hun trak på skuldrene. Jeg nyder bare at se jer spise. I spiser virkelig til lager.
Hold nu op, han klappede hende på skulderen. Se, alle er glade. Selv mor roser dig.
Det vigtigste er, at alle er tilfredse, nikkede Signe. Jeg har varmet mere sovs, især til din mor. Hun skal smage den, jeg har lagt kærlighed i.
Hun kiggede på uret. Ifølge hendes beregninger ville de første specialeffekter begynde om en halv time. Præcis når alle var godt mætte og afslappede.
Signe, lød svigermors stemme. Bliver der te?
Ja, nikkede Signe og tog tasken fra entreen. Men jeg skal faktisk skynde mig. Arbejdet kalder, akut opgave.
Skal du gå nu? udbrød Mads. Midt under familiefesten? Har du set klokken?
Hvorfor ikke? hun smilede for første gang den aften. I kom uden varsel, jeg går uden varsel. Sådan gør man i familien.
Ungdommen nu til dags, sagde Birthe og rystede på hovedet. Ingen respekt for familieværdier!
En halv time senere var der ikke meget respekt tilbage
Mads, jeg har det skidt, mumlede Birthe og tog sig til maven.
Jeg har det også dårligt, Henrik vred sig på stolen.
Måske er det salaten? sagde tante Karen, men nåede ikke at sige mere, før hun sprang op og løb mod toilettet.
Hey, vent! Anne løb efter. Jeg var først!
Først? protesterede Lene og forsøgte at komme foran. Jeg har virkelig brug for det
Fem minutter senere var der kaos i gangen. Køen til toilettet nåede helt ind i køkkenet.
Mor, jeg har det dårligt! jamrede Annes børn.
Hold ud! svarede hun, dansende fra fod til fod. Birthe, er du snart færdig?
Jeg kom lige ind! lød det bag døren, blandet med lyde som fra et maskingevær.
Det er for galt, stønnede Grethe og lænede sig op ad væggen. Sådan var det ikke i gamle dage
Mads! råbte Birthe fra toilettet. Ring til din kone! Det er hendes mad!
Mads greb telefonen, men Signe tog ikke den. Kun en besked kom: Håber middagen var vellykket. Forresten, naboerne har også toilet. Og Henrik bor i opgangen ved siden af. Skynd jer, familie, skynd jer. Måske når I det.
Gjorde hun det med vilje? gispede tante Karen og holdt sig for munden.
Mor, kom ud! jamrede Anne. Køen er helt ude i gangen!
Jeg kan ikke! skreg Birthe. Hvad har hun puttet i maden?!
Døren ringede igen. Naboen fra oven stod på trappen:
Er alt okay? Min lysekrone ryster
Jeg kan ikke mere, lød det fra køen. Skal vi ringe efter læge?
Læge?! råbte Mads. Så ved alle det!
Er det bedre at skamme sig foran naboerne? svarede Anne og prøvede at skubbe Henrik væk fra døren.
Mads telefon vibrerede igen. Besked fra Signe: Næsten glemt i morgen søger jeg om skilsmisse.
Skilsmisse?! skreg Birthe, da hun endelig kom ud. Mads, det kan hun ikke!
Det må vi tage senere! råbte Henrik og stormede ind på toilettet. Der er vigtigere ting nu!
Annes børn begyndte at græde. Lene ringede til naboerne. Grethe klagede over ungdommen. Telefonen blev ved med at bippe:
Og bare rolig med mine ting jeg tog dem, mens I spiste. God fordøjelse!
P.S. Jeg nød især, hvordan du, Mads, roste mine billeder. Nu tjener de kun penge til mig. Og ja, projektet til en million jeg afleverede det i går. Jeg skal nok klare mig.
Men du må nok finde en ny kok til din dyrebare familie. Husk du må selv lave mad, for der er ikke penge til restaurant. Jeg har hævet alt fra kontoen det er vel okay? Vi er jo familie!
Køen til toilettet voksede. I det fjerne lød Annes desperate råb: Naboerne åbner ikke!!!
Og Signe sad på en hyggelig café i den anden ende af København, nippede til sin cappuccino og følte sig lykkelig for første gang i tre år.
Den uventede familiefest – Hvor mange gæster kan man egentlig have? Lise kom hjem fra arbejde, smed håndklædet på bordet og nåede ikke engang at skifte tøj, før svigermor og hele familien væltede ind til spontan middag, grin og kaos. Mens Lise kæmper med salaten og en million opgaver, vokser køen til badeværelset, og hun indser, at denne aften vil familien aldrig glemme – på den helt særlige danske måde.
