Skæbneskriveren – Kom ind, min kære. Ja, jeg skal nok fortælle dig alt, bare giv mig din hånd. Gamle Maren snyder ikke, hun siger sandheden. Hvad hedder du? Tanja? Tanja, ja? Det er godt! Sikken en lille hånd, næsten som et barns. Blød… Og linjerne, som en bog. Spørg bare, hvis du vil vide noget, vær ikke genert. Ellers begynder gamle Maren at læse din hånd, og du hører måske ikke det, du vil. Skal jeg sige alt? Ja, ja! Din kærlighed er lys og ren. Du bliver gift. Din mand er en god og seriøs mand, han vil behandle dig godt. Se, her er linjen – det er kærlighed… I får en søn sammen. En dejlig dreng. Han klarer sig godt i skolen, kommer på universitetet. Ja, alt det står i din hånd. Senere får han job i et ministerium eller i udlandet. Han tjener mange penge og hjælper dig og din mand. Du får også en datter, en lille skat. Hun får et let liv, en familie, og giver dig børnebørn. Med børnene bliver alt godt… Jobbet… Her ser jeg fremgang for dig. Du siger, der ikke er muligheder? Der er altid muligheder. Du siger det nu, men du vil huske gamle Maren, gå i kirke og tænde et lys for mig… Du får mange penge. Se selv, kan du se det? Forstår du ikke? Der er ikke så meget at forstå… Dit helbred – du ved selv, det er ikke det bedste. Men hvem har det godt nu? Du kommer til en læge, han ved mere om helbred end mig. Lægen er specialist, ja. Du møder ham snart… Ikke på grund af sygdom, bare i godt selskab. Han siger det til dig. Du lever længe, længere end mig. Og gamle Maren er allerede gammel. Hvor gammel? Næsten firs… Ja, det skulle man ikke tro. Jeg har både krig og sult bag mig. Men det handler jo ikke om mig! Se, her er dine interesser. Snart opdager du noget nyt, måske i videnskab, måske andet. Det bringer dig berømmelse og held. Folk kommer til dig for hjælp. Alt det står her, i din bløde hånd… Nej, Tanja, om dine forældre kan jeg ikke sige meget. Kun… Din mor skriver til dig, beder om tilgivelse. Vis hende respekt, hun ville ikke forlade dig, det var skæbnen. Og din far… ham ser jeg ikke mere. Men din bedstemor lever stadig? Ja, hun lever! Må hun få sundhed! Hun danser til din bryllup! Kan hun ikke gå? Hvordan ikke? Jeg ser hende danse! Måske kan lægen hjælpe? Ja, ham du møder! Har du fået svar på alt? Nå, Tanja. Jeg følger dig ikke ud, mine ben gør ondt… Hvor skal gaven ligge? På bordet, under dugen. Tak, min pige, gå nu, alt bliver godt! Fortæl dine veninder, hvad gamle Maren sagde, og din bedstemor. Måske kommer der flere på besøg… *** – Hvad glor du på, din skæggede fjæs? Synes du, jeg lyver? Men du kan godt lide lever og fløde, ikke? Du vender snuden væk fra “Whiskas”, og vil kun have den dyre fisk! Hvor skulle gamle Maren få penge fra? Sådan er det! Alle vil betale for det gode, ikke for sandheden! Hvad skulle jeg sige til hende? At hendes kæreste er en svin? At de bliver overfaldet i en gyde, og han stikker af? At han om en måned frier til hendes veninde, fordi hendes far er forretningsmand? At Tanja bliver gravid efter volden, og hendes bedstemor dør af sorg? Skulle jeg sige det? At sønnen hun får, bliver narkoman som sin far, slår sin mor og dræner hende? At hun ender på psykiatrisk, mister jobbet, lever af brød og vand, og bliver fejer? At hun får kræft som 45-årig? Skulle jeg sige det? Og at hun ikke overlever operationen? Skulle jeg fortælle det? Og så få en gave bagefter? Jeg mener, skæggede, – hendes sande skæbne kender kun du og jeg. Den jeg fandt på, kender jeg, Tanja, hendes veninder og bedstemor. Hun fortæller det til alle, bare hun kommer hjem! Så mange! Flere end os to? Flere! Troede Tanja på mig? Ja! Så måske vender det hele… *** Tanja gik fra gamle Maren og smilede. Hun havde det godt, lyst i sjælen. Skæbnen lød som et eventyr, men… Måske bliver det sådan? Folk havde rost denne spåkone… I den mørke gyde hørte hun trin og latter bag sig. Tanja løb. De kom nærmere… De havde fanget hende, hvis ikke hun var stødt ind i en ung mand med en stor hund. Hunden gøede, manden trak en gaspistol: – Tilbage, slyngler! Ellers… Tanja kunne knap trække vejret, men hendes beskytter smilede: – Jeg hedder Vital. Skal vi, Jack og jeg, følge dig hjem? Og alt vendte sig. *** – Kom ind, søde! Hvad hedder du? Olga? Tanja anbefalede dig? Jeg husker hende… Hvordan går det med hende? Har hun holdt bryllup? Det er godt! Kom med din hånd… Den er blød og glat…

Kom indenfor, skat. Ja, jeg skal nok fortælle dig alt, bare giv mig din hånd. Gamle Grethe snyder ikke, hun siger kun sandheden. Hvad hedder du? Astrid? Astrid, ja, det er et smukt navn! Sikke en lille hånd du har, næsten som et barns. Blød og fin… Og linjerne, de er som en bog. Hvis du vil spørge om noget, så bare sig til ellers begynder jeg bare at læse, og så får du måske ikke det svar, du håber på.

Du vil vide det hele? Okay! Din kærlighed er ren og klar. Du bliver gift, og din mand bliver en god og ordentlig fyr. Han vil behandle dig med respekt og varme. Se her, den her linje det er kærlighed…

I får en søn sammen, en fantastisk dreng. Han klarer sig flot i skolen, og senere på universitetet. Ja, det står alt sammen her i din hånd. Han kommer til at arbejde i et ministerium eller måske i udlandet. Han tjener godt med penge, og han hjælper dig og din mand.

Du får også en datter, en rigtig charmetrold. Hendes liv bliver let, hun får en dejlig familie og giver dig børnebørn. Så børnene skal du ikke bekymre dig om, det skal nok gå.

Jobbet… Her ser jeg, at du rykker dig fremad. Du siger, der ikke er plads til udvikling? Der er altid muligheder. Du siger det nu, men du vil huske gamle Grethe, måske tænder du endda et lys for mig i kirken… Du kommer til at tjene godt med kroner. Se selv, kan du se det? Nej, det er ikke så nemt at forstå, men det er der.

Dit helbred du ved jo selv, det er ikke det bedste. Men hvem har det godt for tiden? Du kommer til en dygtig læge, han ved mere om behandling end jeg gør. Han er specialist, og du møder ham snart… Ikke fordi du er syg, bare i hyggeligt selskab. Han siger, hvad du skal gøre. Du lever længe, længere end mig. Og jeg er jo gammel, næsten firs… Ja, det skulle man ikke tro. Jeg har både krig og sult bag mig. Men nok om mig!

Her er dine interesser. Du opdager snart noget nyt, måske inden for forskning, måske noget helt andet. Det giver dig både anerkendelse og held. Folk kommer til dig for hjælp. Alt det står her i din bløde hånd.

Nej, Astrid, om dine forældre kan jeg ikke sige meget. Kun at… Din mor skriver til dig og beder om tilgivelse. Vær god ved hende, hun ville ikke forlade dig, det var bare skæbnen. Din far… ham ser jeg ikke mere. Men din mormor lever stadig, ikke? Jo, hun gør! Må hun få et godt helbred! Hun danser til din bryllup! Kan hun ikke gå? Jo, jeg ser hende danse! Måske kan lægen hjælpe?

Har du fået svar på alt? Nå, men Astrid, jeg følger dig ikke ud, mine ben gør ondt… Hvor skal gaven ligge? Bare læg den på bordet, under dugen. Tak, min pige, gå nu, alt bliver godt for dig! Fortæl dine veninder og din mormor, hvad gamle Grethe sagde måske kommer der flere på besøg…

***
Hvad glor du på, din skæggede kat? Øjnene står på stilke… Kan du ikke lide, at jeg ikke lyver? Men du elsker da lever og fløde, ikke? Du rynker på næsen af Whiskas, og du vil kun have den dyre fisk, ikke sild! Hvor skulle Grethe få så mange penge fra? Ja, det er jo det! Alle vil betale for det gode, ikke for sandheden!

Hvad skulle jeg have sagt til hende? At hendes kæreste er en skurk uden lige? At de bliver overfaldet i en mørk gyde, og han stikker af? Han er ligeglad, som vand på en gås! At han om en måned frier til hendes veninde, fordi hendes far har penge? At Astrid bliver gravid efter overfaldet, og hendes mormor dør af sorg? Skulle jeg have sagt det?

At sønnen hun får, bliver som sin far, ender som misbruger som fjortenårig, slår sin mor og dræner hende for kræfter? At hun ender på psykiatrisk, mister jobbet, og må leve af rugbrød og vand, indtil hun får arbejde som rengøringsdame? At hun får kræft som 45-årig? Skulle jeg have sagt det?

Og at hun ikke overlever operationen? Skulle jeg have fortalt hende det? Og bagefter ville hun give mig en gave?

Jeg mener, min kat, hendes rigtige skæbne kender kun du og jeg. Den jeg fandt på, kender nu både jeg, Astrid, hendes veninder og mormor. Du skal ikke knibe øjnene sammen, jeg ved, hun fortæller det til alle, bare hun kommer hjem! Så mange! Flere end os to? Ja! Troede Astrid på mig? Ja! Så måske vender det hele alligevel…

***
Astrid gik fra Grethe med et smil. Hun følte sig let og glad. Skæbnen lød som et eventyr, men… Måske bliver det sådan? Alle roste den spåkone…

I den mørke, tomme baggård hørte hun pludselig skridt og latter bag sig. Astrid begyndte at løbe. De kom nærmere… De havde nok fanget hende, hvis ikke hun var stødt ind i en ung mand med en stor hund rundt om hjørnet. Hunden gøede, og manden trak en peberspray:
Tilbage, svin! Ellers…
Astrid fik vejret igen, og hendes redningsmand smilede:
Jeg hedder Mads. Skal vi mig og Balder følge dig hjem?
Og alt vendte sig.

***
Kom ind, søde! Hvad hedder du? Freja? Astrid har sendt dig? Ja, hende husker jeg godt… Hvordan går det med hende? Har hun giftet sig? Det var godt! Kom, giv mig din hånd… Den er blød og fin…