Midtvejskrise. Da Gitte på sin 45-års fødselsdag fik et gavekort til kurbadet af mand og børn, blev hendes verden vendt på hovedet, og livet gik pludselig i slowmotion… Ordene “kursted”, “vandterapi” og “behandlinger” vækkede en dyb længsel efter ungdommen. Selvfølgelig lod hun ikke mærke, at den “luksuriøse” gave føltes som en lussing på hendes velpudrede kind. Hun takkede hjerteligt, smilede og blev endda rørt til tårer! Men ingen på caféen vidste, at det var tårer af fortvivlelse, skuffelse og uro: tiden går, børnene vokser, og vi bliver ikke yngre… Hvor blev de år af, og hvem har dog fundet på, at 45 er “bær-alderen” for kvinder – hvad pokker? Gitte havde for længst opgivet at føle sig som en fersken, men hun mente heller ikke, hun var helt tørret abrikos endnu, så kurbadet fik hende til at tænke: “Måske er jeg alligevel en abrikos?” Kollegaer, venner og familie sang med på musikken, dansede til de faldt om! De festede så vildt, at Gitte blev bekymret for, om gulvets fliser ville holde til det. Festen skulle bare vare! Og selvom hun prøvede at holde stilen og se ubekymret og glad ud, mindede de 12 cm høje stiletter og de stramme trusser, som datteren havde købt i Magasin, hende konstant om sin “respektable” alder. “Så kom de første advarsler, mor!” – lød det i hendes hoved. Hendes største ønske var at komme hjem, smide “torturredskaberne” op på hylden og tage sine bløde hjemmesko på. Af med shapewear, i natkjolen, som manden kaldte “faldskærmen”, og direkte i seng! Men hun måtte holde stilen – i hvert fald til kagen blev serveret… Hun havde jo forberedt sig hele ugen til denne “store dag”: Mandag – manicure og pedicure, tirsdag – bryn og vipper, onsdag – voks af alle zoner, også bikini, torsdag og fredag – restitution efter voks, især den intime, og lørdag (festdagen) – hår og makeup. Men gæsterne ville ikke gå hjem, selvom kagen var skåret og pakket til dem, der ikke kunne spise op – festen fortsatte! Gitte havde lyst til kage, men holdt sig tilbage og bad om viljestyrke – hun havde jo været på diæt i tre uger, kun kylling og boghvede, inspireret af en smart fitnesscoach, for at passe den flotte kjole fra Stine Goya, som veninden havde skaffet. Kylling og boghvede var hun ved at drømme om om natten! “Snart begynder jeg at klukke eller lægge æg!” – klagede hun til familien. Men hun nåede sit mål – hun lignede en dronning på sin fødselsdag! Hen mod midnat gik gæsterne hjem, med kagepakker i lommerne og takkede, krammede og kyssede værtinden så hjerteligt, at den dyre kjole var ved at sprække. Fødselsdagsbarnet tog afsted til kurbadet, med negative forventninger – hvad godt kunne der være ved vandterapi? Men stedet viste sig at være ret lækkert, faktisk næsten VIP! Det eneste, der irriterede, var at det var for 50+ med kroniske rygproblemer. Kontorjobbet havde sat sine spor, og Gitte klagede ofte over rygsmerter, så det var ikke så mærkeligt, hun var blandt ældre med samme skavanker. Hun blev indlogeret med en ældre dame på over 70. “Hvad skal vi dog have til fælles?” Alt ved den gamle irriterede hende: de små skridt, den kraftige lavendelduft, de grønne leggings og gebisset, der lå i et glas på natbordet. Selv den smukke natur, den friske luft og den europæiske service kunne ikke berolige Gitte – hun gik rundt som en sur hund, bidt af sine egne tanker om midtvejskrisen. “Det er nok det, der hedder alderdom!” – snøftede hun i sin nye ortopædiske boghvedepude. Efter et par dage blev det værre, da lægen ordinerede daglige behandlinger i geyserbassinet, og hun, dumme, aldrende kvinde, havde glemt badedragten hjemme! Så måtte hun på shopping! Shopping var måske så meget sagt, for blandt tusind souvenirboder med træfløjter, fåreskind og gedeost, fandt hun ingen badedragt. Men i supermarkedet, hvor hun ville trøste sig med en Snickers og en stor latte (kjolen fra Stine Goya var jo alligevel sprækket), blev hun overrasket. I afdelingen med billige sokker og grimme stråhatte hang der faktisk en ret pæn, sort badedragt – klassisk og diskret. Størrelsen passede, og hun rullede den hurtigt sammen, så ingen skulle se de to X’er foran L’et. Kassedamen, en ung pige, smilede venligt. Dybt inde stak misundelsen Gitte – den unge, friske hud, den slanke talje og det glatte hår. – Hvis du vil, har vi prøverum! Så er du sikker på, den passer! – tilbød hun. Gitte følte, at pigen gjorde grin med hendes vægt og alder. Hun havde lyst til at svare igen! “Hun skulle bare have set mig for 20 år siden! Gitte gik i badedragter, der fik mændene til at falde på stranden! Hun havde en figur og hud, der kunne få alle verdens catwalks til at falde på knæ! Men hun…” Pludselig blev hun afbrudt af et horn… Gitte vendte sig og så sin værelseskammerat. Den gamle dame holdt rulleskøjter, og ved siden af stod et lyserødt løbehjul med horn. Gitte trådte til side og lod hende forbi. – Er det gaver til børnebørnene? – spurgte kassedamen. – Nej, jeg skal lære det mellem behandlingerne! – blinkede den gamle dame. To uger senere kom Gitte hjem som et nyt menneske. Allerede på stationen sagde hun til sin mand, at de skulle købe cykler, tage på skøjtebanen i weekenden og melde sig til hiphop-skole! Hjemme smed hun natkjolen – faldskærmen – ud og fandt stiletterne frem. Da hun så sin mands overraskede blik, krammede hun ham og hviskede: “Hva’ så? Vi er jo kun lige begyndt at leve! Vi har lang vej til den krise – som grise til himlen!”