Signe gjorde et stop på sin yndlingscafé i frokostpausen, da hun pludselig fik øje på sin mand, Anders, der sad sammen med en anden kvinde. Hun besluttede sig for, at det ikke skulle gå upåagtet hen hun ville lære dem begge en lektie.
Signe havde netop forladt kontorbygningen efter en travl formiddag, hvor hendes chef insisterede på, at hun straks skulle færdiggøre nogle rapporter. Hun sukkede og tænkte, at alt kunne have ventet til næste dag. For at lette humøret satte hun derfor kursen mod Café Smørblomst, hvor hun ofte sad med en kop kaffe og græske salat, mens verden udenfor forsvandt lidt.
Indenfor var der tomt, sådan som det ofte var midt på dagen. Signe havde netop tænkt sig at finde sit sædvanlige bord, da hendes blik pludselig faldt på et meget velkendt ansigt. Anders, hendes mand. Men han var ikke alene overfor ham sad en kvinde, komplet med knaldrøde læber, lyst hår sat smukt op og markante smykker, som glimtede i lyset. Hun så ud, som om hun var trådt ud af et modeblad.
Signe stod helt stille, som var hun blevet ramt af en iskold skyller. Den ukendte kvinde hang nærmest over Anders, klappede ham kærligt på armen, mens hun lo sikkert og højt over noget, han havde sagt.
Inden i Signe voksede følelsen af kaos. Hun mærkede, hvordan hænderne begyndte at ryste og tankerne fløj forvirret rundt. Hun overvejede at marchere tværs over gulvet og kræve forklaring på stedet, sådan som man ser på film. Men så standsede hun sig selv det ville være for let.
Sådan skulle det ikke blive. Hun ville gøre noget smartere. Give dem begge en lektie.
Signe fandt et bord, hvorfra hun kunne følge begivenhederne, men hvor hun ikke selv kunne ses så nemt. Hun bestilte sin sædvanlige græske salat og en sort kaffe, tog sin mobiltelefon frem og ringede Anders op. Med det samme ringede hans telefon på deres bord. Han så kort på displayet og fjernede hurtigt lyden, før han lagde den væk igen. Signe smilede lidt for sig selv. Så, han havde mere lyst til at ignorere hende?
Hun betragtede dem nøje. Anders lænede sig tættere på kvinden, hvis store ring glimtede på fingeren. Signe mærkede et stik af jalousi og så væk.
Billederne af deres tid sammen blinkede for hendes indre blik: Deres første møde, den første date, de små og store kærlighedserklæringer. Var alt dét bare løgn? Var hun virkelig blevet ført bag lyset på denne måde?
Hun forsøgte at samle sig og mindede sig selv om ikke at gøre noget forhastet. Måske var det rent professionelt. Man kunne aldrig vide. Men kvinden så alt for elegant ud, og de sad alt for tæt, syntes hun.
Mens Signe sad og overvejede, lagde hun mærke til en mand, der passerede hendes bord. Han var høj, mørkhåret og havde et charmerende smil. Pludselig fik hun en idé. Hun besluttede sig for at gøre noget ved situationen.
Undskyld, må jeg bede dig om en lidt mærkelig tjeneste? sagde Signe og vinkede manden hen til sig.
Han så overrasket ud, men sagde venligt: Hvad drejer det sig om?
Se derovre, pegede hun diskret over mod Anders. Det er min mand. Han eh han ser ud til at have glemt, at han er gift. Kunne du hjælpe mig ved at spille med på en lille scene? Så han kan mærke, hvordan det føles.
Manden smilede bredt og svarede: Klart! Hvorfor ikke?
Jeg hedder Signe.
Jeg hedder Mads, sagde han og satte sig over for hende.
Signe forsøgte at slappe af. Hun kastede et hurtigt blik over til Anders han kiggede forundret over mod dem. Han havde tydeligvis ikke forventet at se sin hustru, slet ikke sammen med en anden mand midt i København.
Signe spillede med lo diskret og lænede sig tættere på Mads, som hurtigt greb spillet og lagde sin hånd over hendes på bordet, præcis som Anders veninde havde gjort.
Nu begyndte Anders at røre uroligt på sig, trommede nervøst på bordet. Den smukke kvinde sagde noget, men han så ikke ud til at høre rigtigt efter længere.
Signe mærkede, at hun havde fået kontrollen tilbage. Hun sendte endnu et smil til Mads og hviskede: Du er en fremragende skuespiller, Mads.
Glæd dig over hans ansigtsudtryk tror du han har lært noget? hviskede Mads tilbage med et glimt i øjet.
Kom, lad os slentre forbi dem, som om vi var på vej ud, foreslog Signe.
De rejste sig, Signe lagde armen under Mads og de gik langsomt forbi Anders bord. Da de passerede, vendte Signe sig med et uskyldigt smil mod Anders og sagde:
Nej, dog hej, skat! Sikke et pudsigt sammentræf. Og hvem er din pæne veninde?
Anders blev ildrød i hovedet, og kvinden kiggede overrasket på ham.
Øh, hun er en kollega, mumlede han febrilsk.
Kvinden hævede brynene: En kollega, siger du? Det var ikke det indtryk, jeg fik.
Signe smilede, mens Mads holdt masken.
Nåda, Anders. Jeg troede, du havde kundemøder i dag? filosoferede hun forbi ham.
Anders sank nervøst. Signe, hvad foregår der? Hvem er ham manden?
Jeg må vel også have en pause fra hverdagen, svarede Signe drilsk.
Det her er latterligt, bandede Anders og blev stående uden rigtig at kunne finde de rigtige ord, mens kvinden lagde hånden på hans arm.
Er du gift? spurgte hun alvorligt.
Anders nikkede skamfuldt, og kvinden rystede på hovedet, greb sin taske og stylterede ud af caféen.
Anders vendte sig vredt mod Signe. Var det det værd, Signe? Hun var min største kunde! Det var forretning og ikke noget personligt!
Og hvad med os? Hvis alt er så uskyldigt, hvorfor skulle du så skjule det for mig? sagde Signe.
Mads noterede diskret, at konflikten nu var mellem ægtefolkene, og grep sin chance for at forsvinde ud.
Du er nu en sand drama-dronning, Signe, snerrede Anders og smed et par hundrede kroner på bordet, før han hastede ud i den grå efterårsregn.
Signe satte sig træt tilbage og tog en slurk af sin nu kolde kaffe. Hun følte sig tom men overraskende lettet for at have fået sagt, hvad hun følte. Efter et par minutter ringede hun til sin kollega og bad hende forklare chefen, at Signe var nødt til at tage hjem.
Hjemme i lejligheden sad Anders allerede i sofaen, da hun kom ind ad døren. Han så uventet rolig ud men også sårbar.
Signe, begyndte han stille, har du virkelig haft noget med ham Mads?
Hun satte sig tavst ved siden af ham. Nej, jeg mødte ham først i dag. Jeg blev bare ramt af jalousi, fordi du sad der med hende. Det hele løb af med mig.
Anders gned sig i ansigtet og sukkede dybt. Det har været dumt af mig. Undskyld. Jeg blev bare revet med, men det var kun forretning. Jeg er virkelig ked af det.
Signe lagde hovedet mod hans skulder. Hun følte stadig smerten både for ham og for sig selv. Men hun vidste også, at livet oftest handler om at kunne tilgive og sætte grænser. Sammen fandt de styrken til at love hinanden mere ærlighed og forståelse fremover.
For i Danmark ligesom i alt andet gælder det: Kommunikér før mistanken bliver til handling. Ægte kærlighed handler ikke om, hvem der vinder, men om at turde lytte og tilgive på ny.
Judith gik på café i frokostpausen, hvor hun så sin mand med en anden kvinde – og besluttede sig for at give dem begge en lærestreg.
