Hvad sker der egentlig med mænd i dag! Jeg inviterer en mand hjem til mig, fordi jeg tror, der kan opstå noget mere end bare én kop kaffe.
Af en eller anden grund mener mange kvinder, når de er over fyrre og har haft den ene eller to skilsmisser, at det er okay at give livet et nyt sving. Jeg er selv i den situation. Jeg har været gift to gange. Første gang, da jeg var ung, får jeg en datter, Rigmor. Anden gang, da jeg er i mine tredivere. Ingen af ægteskaberne holder længere end to år. Der er tydeligvis noget, der mangler hos mændene.
Selv efter det andet ægteskab har jeg haft forhold til mænd, men ingen af dem ender i ægteskab. Nu er jeg 45 år gammel og tror trods alt, at jeg kan blive lykkelig, og at min sjæleven findes et sted i verden. Kort fortalt: For en måned siden møder jeg en mand på gaden. Morten Larsen er 49 år gammel. Jeg spadserer i Kongens Have, jeg er en velplejet, elegant kvinde, og jeg sætter mig på en bænk for at nyde en kop kaffe.
Morten nærmer sig mig for at lære mig at kende. Ja, han er ikke min drømme-mand, men han ser pænt og ordentlig ud. Vi snakker, og han tilbyder at betale for min kaffe. Jeg spørger straks, om han har en kæreste eller en kone, og han svarer kun vagt. Det er tydeligt, at han er i en form for forhold. Alligevel inviterer jeg ham hjem for at fortsætte samtalen, og jeg byder på te og en kage, jeg har bagt dagen før. Du vil måske tænke, at jeg er skør, fordi jeg inviterer en fremmed hjem, men jeg er blevet set af flere betroede personer, så jeg har intet at frygte. Og Morten virker ikke farlig.
Vi ankommer til min lejlighed, træder ind i gangen, og Morten smiler straks:
Du har et så gammelt sted. Det ser ud som om, du ikke har renoveret i femten år.
Jeg lader som om, jeg ikke forstår, hvad han mener. Ja, jeg har senest renoveret for ti år siden, men lejligheden ser stadig fin ud. Hvorfor skulle jeg bruge penge på vægge og lofter, når jeg kan investere i mig selv? Er det den forkerte tilgang?
Jeg serverer Morten te og kage, vi spiser og drikker, og han begynder igen at kritisere min bolig. Jeg svarer direkte: Hvad gør det for en forskel, hvordan min lejlighed ser ud? Hvorfor inviterer du mig ikke hjem til dig? Han tavser straks. Der er ingen videre snak. Han går hjem og lover at ringe om en uge.
En hel uge går, uden at han ringer eller sender en besked. Lørdag aften sender han en besked, hvor han siger, at han vil komme forbi. Jeg svarer, at han nu skal hjælpe mig med renoveringen. Han kommer, og vi skal lægge tapet. Pludselig husker han, at han har glemt noget vigtigt, og lover at ringe i næste uge.
Jeg har en fornemmelse af, at han er en gift mand, der leder efter en affære med en velhavende kvinde det er jeg ikke. Uanset hvad spiller det ingen rolle. Det, der betyder noget, er, at vi kun har haft et kort kammeratskab. Jeg er sikker på, at jeg vil finde kærligheden. Og jeg vil give kvinder rådet: Hvis en mand ikke gør noget for dig, hvad har du så brug for ham til?
