Forbandelse eller mirakel? – Da Tonya fra landsbyen troede hun var ramt af ulykke og gik til vise koner, viste det sig at være graviditet, ikke sygdom – En varm dansk historie om forviklinger, familie og glæden ved et uventet barn

Skade

Jytte, hvorfor ser du så træt ud? spurgte naboen. Jeg kan se, at du ikke helt er på toppen for tiden.

Nej, jeg er faktisk ikke helt rask, svarede den 47-årige Karen Jørgensen. Jeg orker ikke noget, ikke engang overfor min mand, jeg skammer mig næsten.

Du virker som dig selv, men alligevel lidt anderledes. Sig mig, Karen, tror du ikke måske, at der ligger noget over dig? Da jeg havde det sådan, hjalp min mormor Alvina mig med at hælde stearin.

Virkeligt? Hjælper sådan noget?

Selvfølgelig! Du husker da også, at vi tog dine børn med til Alvina, da de havde det skidt.

Jeg kan bare ikke forstå, hvor sådan noget skulle komme fra, undrede Karen sig.

Der render da mange fremmede rundt i landsbyen. Kan du huske, da der for nylig kom nogen rundt og ringede på dørene for at sælge kulørte tæpper? Mærkelige folk, misundelige blikke sådan noget sætter sig.

De kom da ikke engang indenfor!

Så tænk over, om du har fornærmet nogen. Måske er det fra din mands side af familien?

Sikke noget sludder, vi har det så godt sammen, og hans familie er altid søde og hjælpsomme.

Tja, jeg ved ikke, ven, men det ligner altså noget, der hænger over dig.

Karen sukkede tungt og gik hjem til Alvina hun ville have hjælp til at slippe af med det uheldige.

Alvina forsikrede, ligesom naboen, at nogen havde kastet noget ondt over Karen og gik straks i gang med at forberede en ceremoni for at fjerne det. Du skal lige komme nogle gange, sagde Alvina.

Men ligegyldigt hvor mange gange hun fik hældt stearin, hjalp det ikke, og Karen havde det stadig lige dårligt.

***
Du virker altså lidt rundere, Karen, sagde læge Kirsten Madsen, da hun så sin patient. Lad mig se din mave engang. Tror du på det med uheld? Du er da en fornuftig kvinde, Karen, sagde Kirsten med et løftet øjenbryn. Sådan noget vrøvl du har fibromer. Du skal tage til regionshospitalet, så en læge kan se på dig.

Åh nej, det manglede bare, klagede Karen nu havde vi lige fået barnebarnet på besøg, og så kommer det her oveni.

Men næste morgen tog hun bussen tidligt. Hvis ikke det er uheld, så fibromer hvad foregår der? gik hun og tænkte.

Læge Mette Sørensen undersøgte Karen, der fortalte, hvordan hun havde haft det mærkeligt på det sidste, men ikke kunne forstå hvad der var galt.

Jeg begyndte tilmed at tro, at nogen havde kastet noget ondt over mig

“Ondt over dig?”, Mette smilede skævt. Det må så være din mands værk!

Jo mere lægen smilede, jo mere forbløffet blev Karen.

Det er en graviditet, Karen! Ikke noget uheld, ikke fibromer. Hvorfor kom du ikke noget før? Nu har du rendt hele byen rundt for at få en diagnose, og så er det bare det.

Karen stod målløs et øjeblik.

Mette, det kan da ikke passe? Der må være en fejl?

Fejl? Den må du tage med din mand så kan I snakke om, hvordan det er gået til! Men du kan sagtens få et sundt barn. Vil du ikke det?

Jo, det er da mit barn! Selvfølgelig vil jeg det, mumlede Karen forvirret. Men hvad siger vi til de store børn, vi har jo allerede et barnebarn?

Det må du selv finde ud af, mit job er bare at sende dig til undersøgelser. Og du skal love mig ingen tunge løft fremover!

Karen tog hjem i et mærkeligt humør, stadig ikke helt overbevist om, at hun snart bliver mor for tredje gang.

Jens, kaldte hun ud til sin mand, der rodede i skuret jeg er gravid.

Hvad siger du?

Ja, vi skal have en baby.

For pokker, sagde Jens og satte sig på trappen. Du sagde da, det var fibromer eller en forbandelse

Ja, men det var det altså ikke!

Hvad gør vi nu? spurgte Jens.

Karen trak lidt på skuldrene og så på sin mand.

Nå, hvor der er plads til to, er der også plads til tre! Du føder bare, så finder vi ud af det.

Hvad siger vi til børnene?

Vi siger bare, at de får en lillesøster eller -bror!

***
På planlægningskontoret har denne kvinde altid skilt sig ud med sin ynde og uimodståelige charme både i tale og udseende var hun elsket af alle.

Sådan gik det til, fortalte Anna Jensdatter. Først troede de, det var uheld, så en fibrom, og til sidst viste det sig Ja, så blev jeg født. Tak, mor!

Det var lidt utroligt at se på hende så smuk, så uplanlagt mange år tilbage, og så elsket hele livet igennem.

Rate article
Add a comment

;-) :| :x :twisted: :smile: :shock: :sad: :roll: :razz: :oops: :o :mrgreen: :lol: :idea: :grin: :evil: :cry: :cool: :arrow: :???: :?: :!:

two × four =

Forbandelse eller mirakel? – Da Tonya fra landsbyen troede hun var ramt af ulykke og gik til vise koner, viste det sig at være graviditet, ikke sygdom – En varm dansk historie om forviklinger, familie og glæden ved et uventet barn
Mål med hjertet, tjek med forstanden