Kan jeg blive tvunget til at betale min mand tilbage for udgifterne til mit barn, når min barsel slutter?
Forleden vågnede jeg midt om natten, og alt virkede både mærkeligt og virkeligt på samme tid. Jeg stod i køkkenet i vores lejlighed i Aarhus, og vinduet svævede næsten, som i et eventyr. På køkkenbordet lå min mands gamle notesbog jeg ved ikke, hvordan den var havnet der. Jeg åbnede den, nysgerrig, og så med ét en liste over alle de ting, min mand havde købt til min 7-årige søn, Mads. Tallet 7 blinkede på siden af bogen, som om det var skrevet med stjerner.
Mads går i 1. klasse. Hans far og jeg blev skilt for længe siden. Jeg husker stadig, hvordan alting blev underligt stille den dag, han flyttede ud. Da Mads var 4 år, mødte jeg så Kasper min nuværende mand. Han lovede at elske mig og også Mads, som var han hans eget barn. Jeg svævede nærmest, da han sagde det. For mig var det hele verden.
Men i virkeligheden ville Kasper aldrig helt være en far for Mads. Men dengang, da alt var nyt, føltes hans omsorg og venlighed overfor Mads som nok. Da vi havde været gift i et år, følte vores datter Thyra sig ind i verden hun kom med regnvejr og blå balloner. Kasper virkede pludselig meget opsat på kun at tage sig af Thyra det var jo hans blod.
Nu er jeg på barsel, og Kasper er den eneste, der får løn han arbejder på den store fabrik, hvor han siger, at tiden går baglæns. Når vi går tur i Botanisk Have eller sidder på legepladsen, køber Kasper hele tiden nyt legetøj eller is til Mads, ligegyldigt om solen skinner eller ej. Det føles drømmende, næsten som om vi svæver gennem byen.
Men så fandt jeg altså den notesbog. Da jeg slog den op, så jeg en mærkelig tabel den var delt i tre. Dato, Navn, Beløb. Jeg skimmede rækkerne: Legetøj 40 DKK, Is 40 DKK, Gynger 30 DKK. Tallene dansede i bogen, som om de ville fortælle mig noget skjult.
Jeg spurgte Kasper, hvad det betød. Han blev ikke engang overrasket, hans ansigt var som en flad sø på en vindstille morgen. Det er da logisk, sagde han bare. Han mente, at når min barsel en dag sluttede, skulle jeg betale ham for alt det, han havde købt til Mads. Han foreslog endda, at jeg burde gå i retten og kræve børnebidrag fra min eksmand, så jeg nemmere kunne betale ham tilbage. Nu er det kun Thyra, han vil tage sig af.
Jeg græd. Der var rømmet, og jeg følte, at verden blev snævre. Det gør ondt i hjertet at tænke på skilsmisse vi har jo Thyra, og jeg elsker stadig Kasper, selvom hans smålighed føles som frost over forår. Jeg ved simpelthen ikke, hvad der nu skal ske. Vores liv svæver, som i en underlig drøm uden ende.
