Jeg troede altid, at sådan nogle historier kun fandtes på nettet. Du ved, dem man læser om og tænker: Ej, det kunne da aldrig ske i virkeligheden. Men nu har jeg selv været igennem noget lignende.
Da jeg var seks år gammel, forlod min far min mor og mig sådan helt uden varsel. Pludselig sad vi bare tilbage mig, min mor og mine to små tvillingesøstre. Mor blev ved med at forsvare ham i starten, sagde at far bare var på forretningsrejse. Men jeg vidste allerede dengang, at noget var galt. Til sidst indså hun, at der ikke gav mening at lyve mere, og så sagde hun direkte: Far er ikke en del af vores liv længere!
De ting, voksne kan finde på, giver bare slet ikke mening, når man er barn. Jeg var så sur på min far, men forestillede mig alligevel hans hjemkomst. Det gjorde jeg i mange år. Men det skete aldrig. Mor boede sammen med os tre piger hun fandt aldrig nogen ny. Det var heller ikke nemt for hende. Altså, hvem ville opsøge en fraskilt kvinde med tre børn? Tiden gik. Jeg blev voksen, giftede mig selv, fik mine egne børn. Vi bor stadig ude på landet. Vi har et lille landsted med en ung æbleplantage. Den er ikke kæmpe stor, men vi kan godt få lidt ud af det der kommer så småt lidt overskud.
Så for nogle måneder siden ringer en mand, jeg ikke kendte. Han sagde, vi var nødt til at snakke sammen, og han virkede ret ivrig. Han sagde endda, at han måske ville købe æbler i større mængder. Klart, jeg sagde ja til at mødes jeg tænkte, det kunne være en god aftale. Vi mødtes i plantagen. Han var en ret skaldet og lidt kraftig mand, og jeg lagde egentlig ikke mærke til noget specielt ved ham. Han smilede bare, rakte mig en pose og bad mig åbne den. I posen lå der billige Matador Mix og et glas Nescafé. Jeg blev ret forvirret, og så sagde han:
Jeg er din far.
Jeg kunne slet ikke få et ord frem. Mit eneste svar var mumlende:
Har du siddet i fængsel?
Nej.
Skal du have æbler alligevel?
Nej.
Jamen, så farvel.
Farvel
Han lod posen ligge på bænken. Jeg hentede ham ind, gav ham tingene tilbage. Jeg ved ikke, hvad han havde forventet. Jeg sagde til mine søstre, at de skulle være forberedt på, at han kunne dukke op hos dem også. Og ganske rigtigt han gik til dem bagefter med præcis den samme pose. Hvem vender tilbage efter 24 år med en æske billige bolsjer og lidt pulverkaffe? Forklar mig lige det, hvis du kan!
