Mine forældre fortjener kun foragt. Jeg fortryder, at jeg blev født ind i en sådan familie. Jeg ved godt, at jeg næppe får støtte for det her – tværtimod bliver jeg sikkert fordømt – men jeg vil gerne sige min mening. Hvorfor får fattige mennesker, som ikke har opnået noget som helst i livet, egentlig børn? Med hvilket formål? For bare at videreføre fattigdommen? Hvorfor tænker de ikke over, hvad der venter deres børn? Jeg er selv vokset op i sådan en familie – mine forældre har ikke opnået noget som helst. De har ingen uddannelse, intet fag, ikke engang et eget hjem. Det eneste, de har gjort, er at sætte mig og mine fire søstre i verden. Hvorfor? Ja, det lyder måske ikke lykkeligt, men sådan var det. Hele min barndom fik jeg at vide, at jeg var fattig, at min mor arbejdede som rengøringsdame, og at min far var håndværker. Lærerne sagde, at jeg aldrig ville blive til noget, og at min skæbne enten var værtshuset eller rendestenen. Hvad havde jeg gjort for at fortjene det? Kun fordi mine forældre ikke var, som de burde være. Og derfor er jeg vred på dem – jeg har ikke kontakt med dem. På trods af de svære vilkår kom jeg videre, arbejdede hårdt, tog en uddannelse og betalte selv for mit studie. Jeg har opnået en position i livet og har nu alt, hvad jeg har brug for. Men min fattige fortid slipper mig aldrig. Især fordi min forlovede kommer fra en velhavende familie med veluddannede og intelligente forældre. Jeg føler mig malplaceret. Jeg skammer mig endda over at møde dem. Hvad skal jeg gøre? Jeg ved det ikke. Fattigdommen sidder stadig i mit hoved – og de grå dage, hvor ingen lod mig glemme den.

Mine forældre fortjener kun foragt. Jeg fortryder, at jeg er født i sådan en familie.

Jeg er klar over, at de færreste vil støtte mig i denne holdning, og måske faktisk fordømme mig, men jeg vil gerne sige min mening. Kan nogen forklare mig, hvorfor folk, der aldrig har opnået noget i livet, vælger at få børn? Hvad er meningen? For at videreføre fattigdommen? Hvorfor overvejer de ikke, hvad det vil betyde for deres børn hvilket liv de får?

Jeg kommer selv fra en sådan familie. Mine forældre har intet opnået. Ingen uddannelse, intet fag, ikke engang deres eget hus. Det eneste, de gjorde, var at få mig og mine fire søstre. Hvorfor? Ja, det lader til, at jeg ikke er glad for at være blevet født og sådan følte jeg faktisk.

Hele min barndom blev jeg hånet for, at jeg var fattig, at min mor var rengøringsassistent, og min far var håndværker. Lærerne sagde, at jeg aldrig ville blive til noget særligt, og at min skæbne var enten på bænken i Fælledparken eller nede ved havnen. Hvad havde jeg gjort for at fortjene det? Kun at mine forældre ikke var, som de burde være. Og det er jeg vred på dem over, så jeg holder ikke kontakt.

På trods af alt det, tog jeg mig sammen, arbejdede hårdt, kom ind på universitetet og betalte selv studiepengene. Jeg har opnået noget nu, og i dag har jeg alting, jeg kunne ønske mig. Men min fattige fortid slipper mig aldrig helt.

Det er især tydeligt nu, hvor min forlovede kommer fra en velhavende familie, hvor forældrene er uddannede og kultiverede mennesker. Jeg føler mig usikker i deres selskab. Jeg skammer mig ligefrem over at mødes med dem. Hvad skal jeg gøre jeg ved det ikke. Fattigdommen lever stadig i mit hoved, og de grå dage, hvor folk pegede fingre ad mig, slipper mig ikke.

Men måske ligger svaret i at acceptere min baggrund og bruge den styrke, den har givet mig. Jeg har lært at klare mig selv, og det er noget, man ikke kan købe for penge. Man skal ikke måles på, hvorfra man kommer, men på hvem man vælger at blive.