| – Kan du ikke i det mindste rede din seng, prinsen? – Svigerdatterens snedige plan for at slippe af med mandens familie (Finale) – Jeg tager på kurhjem, men Steffen bliver hos jer, – meddelte svigermor, da det blev tid til at købe hjemrejsen. Hun og sønnen havde boet hos svigerdatteren i to uger – og svigermor havde allerede formået at ødelægge vaskemaskinen og skabe vandskade. – Esbenia, lad os nu ikke tage forhastede beslutninger. Min mand og jeg har travlt og kan ikke holde øje med din søn, – sagde Antonella. Hun var ikke begejstret over at have teenagedrengen Steffen boende, selvom han var høflig nok. Gensyn, ansvar og opsyn var nødvendigt: det føltes utrygt at overlade lejligheden til ham… – Skat, lad os ikke skændes i dag. Det er min fødselsdag, og jeg vil bare have en rolig dag – uden skænderier og sure miner, – bad Gert. Antonella gav efter modvilligt. Cafeen var reserveret kl. 20. Antonella skyndte sig hjem fra arbejde for at blive klar. Til hendes store overraskelse kunne hun ikke komme ind i sin egen lejlighed! Parret havde kun to nøglesæt, og det ene havde de givet svigermor, så hun og sønnen kunne gå på bytur alene. Men svigermor havde hverken fået lavet en nøglekopi eller husket Antonellas venlige bøn. – Kl. 20 er vi jo altid hjemme, og I kommer jo på samme tid – hvad skal du dog med nøglen? Nøglemageri er ikke liiige om hjørnet, og jeg gider ikke gå langt bare for en nøgle, – lød den logiske forklaring. Antonella måtte stå – i majregnen – på trappestenen med sine tasker, til nogen lukkede hende ind. Heldigvis kom Gert hjem før svigermor – og receptionen til aftenens fødselsdag blev et kaotisk sammensurium af glemte nøglekopier, knuste heliumballoner og modstræbende gæster – med svigermor i front. Aftenen endte heldigvis i ro og orden, selvom Esbenia brokkede sig over uplejet bestik i sin salat og kun respekterede renlighed hjemme hos svigerdatteren. Næste morgen proklamerer svigermor: “Jeg tager selv på kurhjemmet, arbejdet betaler kun ét ophold. Min søn må blive hos jer.” Ved morgenbordet blev familien enige om, at Steffen kunne blive et par dage alene – hvis han blot fulgte svigermors omfattende huskeseddel. Men Steffen (en 15-årig, der mente at alt husarbejde og madlavning var opgaven for voksne), brugte dagene på at spille computerspil, lod opvasken hobe sig op og glemte at tage imod levering af ny vaskemaskine. Enhver anmodning om huslige pligter blev besvaret med “Min ryg gør ondt”, “Jeg må ikke bære tungt” og “Sådan gør vi i hvert fald ikke hjemme hos mor!”. Antonella var ved at eksplodere – og da han endda næsten satte ild til køkkenet i et makaronidrama, kunne hun ikke mere. For at få mor og søn væk startede hun nu sit mest strategiske modtræk: Hun drog spontant til kurhjemmet – uden at advare nogen – og fandt svigermor i gang med kurbad og romantik med en slesk herre (knap så syg, som hun havde påstået i telefonen). Resultatet? Svigermor måtte forlade romantikken, hente Steffen hjem – og Antonella kunne endelig få fred i sit eget hjem. Nu med overskud, hvile – og magten på sin side!

Kan du ikke i det mindste rede din seng, prins Knud? min svigermor har lagt en snedig plan for at få min mands familie ud.

Jeg skriver det her for at få det ud af hovedet, for jeg tror ærligt talt, at jeg er ved at blive skør af hele situationen. Det hele begyndte, da min svigermor, Hanne, og hendes søn fra et tidligere ægteskab, Jonas, flyttede ind hos os i vores lejlighed i Valby. De skulle kun være her i fjorten dage, men allerede på dag to fik Hanne ødelagt vaskemaskinen, og der gik ikke mange timer, før vi stod med vand over det hele i badeværelset.

Nu, hvor det var ved at være tid til at købe togbillet hjem for dem, kom Hanne og proklamerede: Jeg tager på rekreationsophold i Skagen, men Jonas bliver hos jer. Henrik, min mand, var straks imod, men jeg måtte træde ind og sige, at vi begge har så meget på arbejde, og at vi slet ikke kunne tage ansvaret for hans 15-årige bror. Nok er Jonas en sød dreng, men han er stadig kun teenager, og jeg turde ikke lade ham have lejligheden selv.

Henrik forsøgte at undgå konflikt på sin fødselsdag, så vi bøjede os. Jeg nåede knap hjem fra arbejde, før jeg opdagede at jeg ikke kunne komme ind svigermor havde stadig det ene sæt nøgler, og hun havde ikke fået lavet en kopi, selvom jeg havde bedt hende om det flere gange.

Der ligger jo ikke en skomager her i området, og vi kommer jo altid hjem om aftenen, så hvorfor skulle jeg lave en ekstra nøgle? sagde hun med et træk på skuldrene. Da jeg ringede på for at komme ind, tog det hende et kvarter at tage telefonen. Jeg taler lige i telefon, vi kommer om tyve minutter, sagde hun og lagde bare på. Jeg måtte sætte mig udenfor på en våd bænk og vente, indtil Henrik kom hjem og kunne lukke op. Jeg var edderspændt.

Hele aftenen gik med mere stress; Hanne og Jonas kom brasende ind med en masse heliumballoner, hvor halvdelen var sprunget, og de insisterede på at tage ballonerne med på cafe. Jeg indrømmer, at jeg følte mig lige på kanten. Oveni det hele fik Hanne så en beskidt gaffel på cafeen og brugte flere minutter på at rengøre bestikket, før hun begyndte på maden alt sammen med et overbærende smil. Det er kun hjemme hos os, hun forventer, at alt er klinisk rent, tænkte jeg.

Næste dag til morgenmaden, lagde Hanne så ud med: Arbejde betaler kun for én tur til rekreation på Skagen så Jonas kan ikke komme med. Han må blive her, til jeg får snakket mig til endnu en plads til ham. Jeg mærkede stressen brede sig i kroppen. Skulle jeg virkelig have ansvaret for Jonas, mens hun var væk?

Henrik forsøgte at mægle: Så kan Jonas være hos os nogle dage, mor men kun indtil du har snakket med forstanderen. Jeg havde ikke lyst, men jeg bøjede mig. Jonas blev udstyret med en kæmpe liste over gøremål: Han skulle have engelsk time over Zoom, gå en lang tur og besøge centralbiblioteket til et forfatterforedrag. Jonas selv bemærkede dog tørt: Ville bare ønske, du snart rejste, mor.

Efter at have fået ansvaret for ham, insisterede jeg på, at Henrik tog et par fridage. Men han mente, at Jonas nok skulle klare sig. Han sidder jo bare på værelset hvad kan der ske? sagde han og trak på skuldrene. Men allerede samme aften, hvor jeg kom træt hjem, var der hverken blevet gjort rent eller sat mad over, og da jeg spurgte, hvor vaskemaskinen blev af, svarede Jonas ligegyldigt: De kom aldrig.

Næste dag skyllede problemerne ind. Jeg blev ringet op af fragtmanden de stod med den nye vaskemaskine nede foran, men Jonas havde selvfølgelig hverken åbnet døren eller taget telefonen. Det endte med, at fragtmanden kørte igen, og Henrik måtte tage hjem for at se, om lillebror var okay. Men Jonas sad selvsagt med høretelefoner på, med mobilen væk og tom for strøm.

Næste morgen blev jeg nødt til at tage fri og selv åbne for leveringen. Vores nabo, Erik, måtte hjælpe med at bære maskinen op, eftersom Jonas påstod, han havde ondt i ryggen og ikke måtte løfte. Jeg kogte men hvad kunne jeg gøre?

Midt i kaosset ringede Hanne for at høre, hvordan det gik med Jonas. Jeg blev så arrig. Han er femten, han må tage lidt ansvar selv! svarede jeg, men hun lod, som om hun slet ikke forstod. Hendes stemme i røret lød dog alt andet end sygdomssvækket, som hun ellers påstod der var liv og glade dage og musik i baggrunden, selvom hun bedyrede, hun lå på værelset med feber i Skagen.

Det hele kulminerede, da jeg uventet kørte hjem midt på dagen og mødte en ram lugt af brændt gryde. Jonas havde ladet spaghettien koge tør på blusset, mens han sad på værelset, komplet uvidende om, hvad han havde sat i gang. Da jeg konfronterede ham, trak han blot på skuldrene.

Endelig blev jeg så gal, at jeg for første gang i mit liv besluttede at tage sagen i egen hånd. Jeg bookede selv et rekreationsophold. Da jeg ankom til Skagen uden at fortælle det, så jeg Hanne komme spadserende arm i arm med en høj, venlig mand bestemt ikke syg. Da hun så mig, var hun nær ved at tabe både jakke og ansigt.

Jamen hvad laver du her? hviskede hun chokeret.

Slapper af, ligesom dig. Henrik kommer også senere og Jonas bliver hjemme og vogter lejligheden. Bare rolig, jeg har forsikret selv mod ildebrand. Jeg nød at se hendes reaktion og måtte kæmpe for ikke at bryde sammen af grin, da hendes kursted-romance med Ivar blev afbrudt.

Resten gik sin gang en halv time senere havde Hanne ringet til Henrik og forlangt, at Jonas blev hentet og bragt til hende i Skagen omgående. Om hun så betalte for restopholdet selv.

Alt i alt fik jeg det, jeg ville: Ro, fritid, og et lille tip om, at visse svigermødre måske bare selv har allermest lyst til ferie, hvis de kan slippe for at stå med deres egne børn og hverdagens bøvl. Da Hanne rakte hånden ud og bad mig tie med hendes skandale, låste jeg mine læber symbolsk og lovede hende stilhed. Jeg ved ikke, om hun fortsat stoler helt på mig men fremover er jeg ret sikker på, at vi begge får sat mere præcise rammer, når familien kommer på besøg.

Og jeg? Jeg nød tre dages fred, frisk luft og massage. Endelig ferie på danske vilkår.