Hun stod allerede med hånden på dørhåndtaget, klar til at gå, men stoppede, da hun fangede sit eget blik i spejlet i entréen.
Jeg lagde mobiltelefonen fra mig og begyndte at pakke de ting, jeg havde brug for, med de kroner, min mand og jeg havde sparet op til sommerferien. Jeg ringede til mit arbejde og tog en fridag, og fortalte det til min mand. Et øjeblik var jeg klar til at træde udenfor, men spejlbilledet fik mig til at dvæle. Mine trætte øjne, de grå striber i håret. Gamle, tunge minder dukkede op i mine tanker.
Min mormor opfostrede os alene. Jeg har aldrig rigtig forstået hvorfor, men hun elskede altid Alberte mere. For hende var Alberte næsten som en datter, mormor som en mor, mens jeg følte mig som den fjerne far hun aldrig rigtig holdt af tit sagde hun, at Alberte skulle ende med sådan en som ham. Alberte klarede sig bedre i skolen end mig, hun var klog allerede som lille. Mormor besluttede, at fordi min søster var dygtigere, så måtte hun læse videre, mens jeg burde tage arbejde. Fra det øjeblik var husholdningen mit ansvar stalden, fyret, madlavningen.
Min kusine Alberte tog til København for at studere, og mormor var helt stolt, selvom hun sled for at betale hendes studieafgift. Jeg kunne mærke sorgen over, hvordan min familie behandlede mig, og besluttede at hvis mormor ikke lod mig studere, ville jeg finde mit eget liv i byen. Efter weekenden pakkede jeg min taske, tog de opsparede penge og rejste til Aarhus.
Jeg husker, hvordan jeg arbejdede på torvet som ung, før livet tog fart. Det var der, jeg mødte min mand, Kasper, som leverede friske varer. Han er et ordentligt menneske, og sammen købte vi vores egen lejlighed. Vores datter har dog ikke haft meget medgang i livet hun vendte hjem til landet, efter alt hvad hun forsøgte, slog fejl. Men heldigvis arvede vi mormors hus gennem hendes testamente; jeg havde i det mindste et sted at bo. I morges vågnede jeg vred tanken strejfede, om jeg skulle være rejst med familien. Nu, hvor de er væk, føles det som om noget mangler i mig.
