Måske ønsker hun mig tilbage. Hun begyndte at sende mig vores datter hver weekend.
Jeg husker stadig tiden med min tidligere hustru, Astrid Jensen, som varte ni år. De sidste fire leveår var vi officielt gift. Vi mødte hinanden på universitetet i Aarhus. Efter et halvt år som kærester spurgte jeg, om hun ville flytte sammen med mig. Det med vielse tog jeg ikke så tungt til at begynde med, for Astrid havde et vanskelig sind.
Vi fik først papir på forholdet, da vi blev enige om, at det var tid til børn. Jeg håbede moderrollen ville blødgøre hende, og havde troen på, hun drømte om at dele livet med mig. Jeg forestillede mig, at vi altid ville være der for hinanden.
Men livet bliver sjældent, som man tror. Da vores datter, Regitze, kom til verden, blev Astrids temperament endnu skarpere. Hun tog ikke hensyn til, at jeg var den eneste, der tjente penge hjemme, og ringede ofte til mit arbejde med begrundelsen, at hun ikke magtede datteren alene eller havde akut brug for noget. Økonomisk var vi hårdt spændt for, men Astrid insisterede alligevel på, at jeg tilbragte alle aftener hjemme, selvom jeg kunne have arbejdet ekstra, så der var lidt flere kroner på kontoen.
Da Regitze fyldte to år, forsøgte Astrid første gang at forlade mig. Mens jeg var på arbejde, pakkede hun sammen og rejste til sine forældres hus i Silkeborg. Det krævede meget af mig at få hende tilbage, men vi boede sammen et år endnu. Da Regitze kom i børnehave, lagde Astrid skilsmissepapirene på bordet.
Jeg var næsten et år om at finde mig selv. I min familie gifter man sig én gang, og forbliver sammen. I lang tid holdt jeg mig fra at kunne nærme mig andre kvinder, men til sidst overvandt naturen den gamle skik. Jeg begyndte igen at gå ud med piger. Til at begynde med var det ubekymret jeg så dem kun i weekenden.
Da Astrid opdagede, at jeg søgte efter en ny livspartner, begyndte hun pludselig at sende Regitze til mig fra fredag eftermiddag og hele weekenden. Min eks ved jo udmærket, at jeg ikke har tid til at mødes med nogen i hverdagene, så jeg er næsten sikker på, hun gør det bevidst. Før i tiden kom jeg blot forbi hos Regitze efter arbejde, men nu har Astrid sat det op som et ultimatum: enten tager jeg hende hele weekenden, eller også ser jeg hende slet ikke.
Jeg forstår ærligt talt ikke, hvorfor Astrid vil gøre det så vanskeligt for mig at finde en ny kvinde, for hun var jo selv den, der ville skilles. Måske har hun fortrudt? Mine følelser for hende er dog kølnet for længst, og selvom vi har Regitze, ville jeg foretrække at finde en anden, jeg kunne skabe et liv med. Sådan tænker jeg nu, når jeg ser tilbage på det hele.
