På samvittighedens krog
Hvor Hvor ved du det fra? farmors stemme skælvede af frygt.
Verden er ikke uden gode mennesker, svarede Vera tørt, kort sagt: jeg lader dig ikke ødelægge min søns liv.
Farmor, Grethe Kristensen, var altid familiens suveræne leder det lærte jeg allerede som barn.
At gå imod hende betød larmende skænderier og straf, som for eksempel ingen lommepenge eller ingen adgang til fjernsynet.
Ingen i familien turde tage kampen op med hende.
Før hun gik på pension, havde Grethe styret systuen på en stor fabrik med jernhånd, og hjemme slap hun aldrig rollen som chef.
Jeg havde på fornemmelsen, at selv morfar han døde før jeg blev født havde været under hendes tommelfinger. Hvad så med hendes to døtre?
Den ældste, Vera, blev gift med den lovende ingenør Jesper farmor valgte ham, skønt Vera ikke brød sig om ham.
Vera nåede at få min mor, altså mig, og levede tre år med Jesper, indtil han pludselig gik mod svigermor.
Hvad der gik galt, ved jeg stadig ikke, men to uger efter blev de skilt, og Jesper fyret på stedet, uden mulighed for at få job igen.
Grethe havde mange kontakter.
Siden har jeg aldrig set min far.
Yngste datter, Line, fik lov til at gifte sig med den rare lagerforvalter Kim, som hun elskede.
De fik datteren Anne, da jeg var to år. De boede stille og roligt i deres egen lejlighed og indvendte aldrig mod farmor, så hun var tilfreds med ægteskabet. Men Kim døde tragisk, da Anne var ti.
Line og Anne blev boende dér, og farmor holdt øje med dem og hjalp til, som hun nu kunne.
Jeg havde længe bemærket, at farmor var blidere ved Line end ved Vera lidt mindre streng, og endda med et venligt ord engang imellem.
Det bekymrede mig ikke mine egne problemer fyldte rigeligt. Grethe ville gøre mig til rigtig mand og gik til sagen med iver.
Du bliver en stor håndboldspiller! erklærede hun og meldte mig ind i en håndboldklub.
Efter et par måneder tiggede træneren nærmest om ikke jeg kunne stoppe: Det er ikke dig, dreng, du er ikke bygget til det du bliver bare syg af det.
Jeg holdt lidt længere ved svømning et halvt år, til det viste sig jeg ikke tålte kemikalierne i svømmehallen.
Så blev det modelbygning, miljøklub og meget andet
Farmor, jeg vil tegne! protesterede jeg en dag. Hvorfor presser du mig ind i alt muligt jeg ikke vil?!
Mor var chokeret over mit frækhed, og farmor rynkede panden og gav mig en rap over nakken.
Sådan taler du ikke til de ældre! Du mister lommepenge en uge!
Ovenikøbet fik jeg som 13-årig kollektiv tavshed fra familien. Jeg forstod lektien, og senere sad jeg pænt og knoklede for at komme ind på DTU og blive ingeniør en ordentlig mand med ordentlig arbejde.
På en eller anden måde måske farmor havde sine kontakter kom jeg ind på universitetet og passede mine studier nogenlunde. Men jeg hadede fysik, matematik og maskinteknik.
I smug tog jeg gratis onlinekurser i design det var jo det jeg drømte om, men penge havde jeg ikke.
Jeg ønskede at droppe studiet og blive spildesigner tjene godt Men nej.
Farmor overvågede min skolegang omhyggeligt og talte selv med underviserne.
65 år gammel, fyldig, lidt forpustet, men stadig utrolig energisk.
Lær noget! coachende hun igen og igen. Jeg har allerede talt med Jens, fabriksdirektøren han tager dig ind, hjælper dig med karrieren.
Men jeg ville ikke på fabrik! Bare jeg turde sige fra. Efter tre år gik det galt.
Vi havde festet efter en studiekammerats fødselsdag, og jeg drak for meget. Allerede for dét ville farmor kunne aflive mig og jeg var ligefrem fræk oveni.
Jeg dropper universitetet! snerrede jeg, lidt halvfuld. Jeg har ikke brug for det! Jeg vil tegne og finde på Ja, hvad skal jeg egentlig forklare jer høns for?
Hønsene var nok lige groft nok, men point of no return var forbi. Farmor og mor stirrede uforstående, farmor gav mig endnu en lussing og gik uden et ord, mens mor hjalp mig på værelset og sagde man ikke talte sådan.
Næste morgen beordrede mor mig strengt, trods min tømmermænd, at jeg skulle undskylde over for farmor måske blev alt så godt igen.
Hvad godt, mor?! råbte jeg og sank sammen med hovedpine. Er du ikke træt af at krumme ryg for hende?! At hoppe efter hendes pibe?
Mor blev stiv i ansigtet.
For det første hedder hun farmor, sagde hun bidende, og for det andet Vi klarer os ikke uden farmor, min dreng. Bed hende om tilgivelse hun elsker dig.
Så gik hun.
Men jeg var arrig. Jeg råbte efter hende: Jeg kommer ikke til jeres skide universitet mere!, kastede nogle ting ned i sportstasken og gik hjemmefra.
En uge boede jeg hos en kammerat, indtil mor ringede.
Farmor ligger indlagt med hjerteanfald. Kom.
Jeg havde nok fortrudt, men ville stadig ikke give op på mine drømme.
Jeg håbede mor og farmor bøjede sig for mig så kunne jeg vende hjem.
Men virkeligheden blev anderledes. Farmor elsker jeg jo jeg ønskede hende ikke noget dårligt.
Jeg skyndte mig på hospitalet, hørte på mor og Lines små skideballer, og lovede det ikke ville gentage sig
To uger senere kom Grethe hjem fra hospitalet. Hun så frisk ud, omend lidt bleg.
Hun så stramt på mig, tog imod undskyldningen med en pause og sagde:
Du gjorde mig ked af det, Stas Jeg havde nær forstødt dig og givet min mosters lejlighed til Anne
Jeg rødmede jeg havde virkelig håbet på den lejlighed.
Nå, men fortsatte farmor du er vendt tilbage, dygtig. Men det er ikke nok
Både jeg og Vera glorede på hende.
Du skal gifte dig med Anne og bo sammen med hende. I bliver et flot par, afsluttede Grethe.
Farmor, seriøst?! Jeg var rystet. Det kan jeg da ikke hun er jo min kusine! jeg så hjælpeløst på mor, som ikke mødte mit blik.
Vera, forklar ham, sagde farmor træt og gik væk.
Da fik jeg sandheden at vide om familien.
For mange år siden havde Grethe og morfar adopteret Line som 10-årig, datteren af deres omkomne venner.
De flyttede til en anden by og talte sjældent om fortiden.
Så Anne er ikke din blodbeslægtede, sagde mor.
Det vidste jeg jo ikke! Jeg har altid set hende som en søster. Ikke engang tænkt på hende som kvinde.
Faktisk har jeg nærmest en kæreste Eller lidt endnu
Det er heller ikke min yndlingsidé, sukkede mor. Men hvad gør vi?
Jeg vidste det heller ikke, og den nat vågnede jeg ved støj fra farmors værelse.
Først blev jeg bange nu var hun vel syg igen! men så hørte jeg stemmerne skændes.
At lytte med, det er jo forkert, men
Mor, du har altid elsket Line mere, protesterede Vera dæmpet. Men nu går du over grænsen.
Kom med, sludder! Jeg elsker jer lige meget. Line har haft en uheldig skæbne
Nå? Vras stemme var giftigt vred. Eller prøver du at sone dine egne fejl?
Tror du ingen ved, du gik i skjul med hendes far?
At I var elskere, og Nikolais kone tog jer på fersk gerning? At de tog på spa-weekend for at blive venner igen, og så kørte de galt?
Hvor Hvor ved du det fra? farmor lød bange.
Verden har da også gode folk, sagde Vera koldt. Nu stopper du med at ødelægge min søns liv.
Bliver du ved med dit dumme ægteskabskrav så står du alene.
Jeg nåede knap nok at smutte ind på værelset, inden mor kom stormende ud fra farmors værelse. Sikke et drama!
Og dagen efter kom jeg hjem fra universitetet tidligere end normalt (to timer var aflyst) og overhørte igen en samtale. Jeg var åbenbart uheldig med privatsnak
Du lovede at hjælpe! sagde Line ophidset. Du ved Anne ikke kan få abort! Hun er allerede to måneder henne hvordan finder vi hurtigt en mand til hende?
Jeg skal nok finde på noget, svarede farmor, overraskende mildt. Tag det roligt, Line
Jeg ville ikke høre mere, smuttede ud og ventede på Vera i en nærliggende park. Mit ansigt blev mere og mere stift, imens jeg fortalte det hele.
Nu er det nok! sukkede hun til sidst.
Samme aften pakkede vi og tog på hotel derefter flyttede vi. Mor og jeg taler stadig ikke med Grethe. Måske får farmor engang et alvorsord, men jeg tvivler
Personlig læring: Uanset hvor stærke familiebåndene er, kan man ikke lade andre bestemme ens liv. Man skal turde vælge sin egen vej også selvom det gør ondt.
