Hvor længe skal det her egentlig blive ved?! Signe kastede viskestykket på bordet. Jeg kom hjem fra arbejde for en time siden, har ikke engang fået skiftet tøj!
Årh, nu starter du igen, svarede Mads, mens han stod i døråbningen og spærrede vejen. Min mor er bare lige forbi i fem minutter.
Fem minutter? Seriøst? Signe pegede mod bjerget af beskidt service. Og hvad så med de ti andre mennesker? Gik de bare lige forbi, måske? Alle sammen, på én gang?
Et højt latterbrag lød inde fra stuen, imens tvet blev skruet op på fuld styrke.
Du er simpelthen for meget, Mads rynkede panden. Vi hygger os da bare.
Du hygger, sidder og hører røverhistorier og brøler af grin. Jeg står her og hakker tredje omgang af kartoffel- og æggesalat! Klokken er ni om aftenen, og jeg har en fremlæggelse i morgen, for resten.
Årh, din evige fremlæggelse. Det er jo bare nogle billeder
Billeder?! Signe blev rød i hovedet af indignation. Det er et projekt til en million kroner! Som jeg
Signemusse! lød svigermorens honningsøde stemme. Hvorfor hakker du salaten så langsomt? Folkene venter jo.
Kirsten Sørensen stod pludselig i døren, rettede på sit grånende hår.
Kunne I ikke i det mindste advare, før I alle sammen vader ind? Signe forsøgte at lyde rolig.
Hvad skulle jeg advare om? svigermor rakte hånden ned i skålen med hakkede agurker og nappede et stykke. Familien kommer bare forbi til en kop te. Dengang jeg var ung Der var familiesammenhold.
I din tid var der heller ingen smartphones, mumlede Signe.
Hvad siger du?! Kirsten kneb øjnene sammen.
Jeg siger, jeg er færdig med at hakke, Signe tog demonstrativt kniven og begyndte på pølsen i stedet.
Madse, vendte Kirsten sig om mod sønnen, du har ikke helt styr på konen. Ingen gæstfrihed, ingen respekt for de ældre
Mor, slap nu af, hun er bare træt.
Træt! Jeg havde fire børn, et arbejde, lavede mad og vaskede, da jeg var på hendes alder. Jeg klagede aldrig.
Endnu en latterbølge lød fra stuen. Nogen råbte: Mads, kom nu, Poul fortæller noget sjovt!
Orv, det vil jeg høre, sagde Mads og skyndte sig ud.
Altid det samme, hvæsede Signe efter ham. Når der er ansvar, så smutter du.
Du skal ikke tale sådan om min søn! begyndte Kirsten. Du skulle være taknemmelig for at han ville have dig. Med dit temperament
Men Signe holdt op med at lytte. Hun stirrede ned på kniven, brættet og posen med mayonnaise Pludselig mindedes hun den lille æske med dråberne, hun havde købt på apoteket i morges
Ved du hvad, Kirsten? Du har ret. Jeg skal nok lave en middag I aldrig glemmer.
Endelig! smilede svigermor. Skulle du ikke have ringet til Hanne også, hun bor lige nede ad vejen.
Kan du huske, Kirsten, dengang Signe fik saltet risengrøden for meget? lød det fra stuen, hvor faster Vibeke hvinede af grin. Vi drak vand hele natten!
Ja ja, svigermor nikkede fra køkkendøren. Signe laver sin egen slags mad.
Signe blandede salaten og talte til ti. Det ringede på døren igen.
Det må være Hanne! Kirsten var straks klar. Madse, åbner du?
Jeg har travlt! lød det fra stuen. Signe, kan du ikke tage den?
Mine hænder er klistrede, knurrede Signe.
Hvad er du for en kone? klagede svigermor, mens hun stapper hen mod døren. Kan ikke engang hjælpe din mand!
På dørtrinnet stod ikke bare farmor Hanne, men også Mads søster, Tilde, med mand og to børn.
Vi gik lige forbi, smilte Tilde, mens hun maste drengene ind, så jeg tænkte, vi måtte da kigge ind til brormand.
I gik alle bare lige forbi, mumlede Signe og greb endnu en pose mayonnaise. Klokken var halv ti.
Hvad siger du, Kirsten vendte sig om.
Gå du bare ind til bordet, svarede Signe højt. Jeg gør det hele klar.
Hun hentede den lille æske op og hældte en god sjat af indholdet i salaten. Indlægssedlen havde ellers tydeligt skrevet, at virkningen kom efter en times tid og helst skulle man ikke for langt væk fra hjemmet Signe smilede for sig selv.
Signe, bliver der noget varmt? spurgte Mads ude fra køkkenet. Tildes drenge er sultne.
Selvfølgelig, nikkede hun. Der er både frikadeller, kartoffelmos og sovs en helt særlig sauce i dag.
Det er min pige! udbrød Mads begejstret. Du er begyndt at lave mad igen!
Jamen, du arbejder jo hele tiden, istemte svigermor. Du må også tage dig af hjemmet.
I aften gør jeg det hele, Signe blandede salaten med rolige bevægelser. Denne middag, den glemmer I aldrig.
Det ringede igen.
Det må være Poul med Sofie! råbte Mads. Jeg sagde også de skulle komme.
Signe frøs med skeen i hånden.
Har du inviteret flere?
Ja, hvad så? Er det ikke hyggeligt? Poul sagde, han har svigermor med, hun er på besøg.
Signe kiggede på den næsten tomme flaske, så på mængden af mad og vurderede gæsterne.
Ved du hvad, hun tog endnu en æske frem, jeg tror også, jeg laver lidt ekstra sauce. Bare så der er til alle.
Det er godt! lød det fra stuen. Ellers er det jo ikke rigtig middag!
Nej nej, uden sovs går det ikke, Signe ploppede dråber i saucen. Bare rolig, alle skal nok blive mætte.
Kom, nu sætter vi os til bords! proklamerede Kirsten. Se, hvor Signe har gjort sig umage!
Hele familien satte sig omkring det udtrukne spisebord, børnene gik straks i salaten.
Skulle vi ikke tage det varme først? foreslog Signe med påtaget omsorg. Salaten har bedst af lige at trække.
Du skal altid gøre det så omstændeligt, sagde Kirsten irriteret. Giv børnene noget at spise.
Ja, sagde faster Vibeke, engang gjorde vi det ikke så besværligt.
Nej, men i dag gør vi det noget mere specielt, smilte Signe.
Signe, spiser du ikke selv? spurgte Mads, mens han skovlede ind.
Jeg spiste på arbejde, svarede hun og lænede sig op ad døren. Duften fra maden har mættet mig.
Se, nu vil hun ikke engang spise med familien, puffede Tilde. De dér designerjobs
Apropos arbejde, indskød Poul, får du virkelig løn for at lave billeder? Nogle folk har det nemt
Signe iagttog tavst, hvordan alle tog en ekstra portion. Tallerkenerne blev tømt på rekordtid.
Nej hvor smager det! farmor Hanne slubrede. Endelig har du lært at lave mad, Signe. Ikke bare mærkelige salater.
Ja ja, nikkede Sofie, Pouls kone. Kan huske sidst, hvor din ceasar med krutoner gav mig halsbrand hele natten.
Det bliver ikke halsbrand i dag, mumlede Signe. Bare vent, der kommer lidt andre fornemmelser.
Hvad sagde du? spurgte Kirsten.
Om vi skal sætte lidt musik på, foreslog Signe.
Gør vi da! Mads sprang op. Jeg henter højttaleren!
Han var lige kommet hen til døren, da han stivnede, kiggede på Signe.
Signe, du er underlig i dag.
Helt normal, hun trak på skuldrene. Jeg står bare og kigger på, hvordan I spiser. Fylder godt op til dårlige tider.
Hold nu op, grinte han og klappede hende på skulderen. Se, alle er glade endda mor.
Det vigtigste er, I nyder maden, sagde Signe. Jeg har lunet ekstra sauce særligt til din mor, med kærlighed.
Hun så på uret. Hendes beregning sagde, at bivirkningerne ville begynde om en halv time lige når alle var blevet godt mætte og afslappede.
Signe-pige, råbte Kirsten pludselig, kommer der kaffe?
Ja da, nikkede Signe og skulle lige til at tage sin taske i entreen. Men jeg bliver nødt til at smutte nu, der er presserende arbejde. Opgaven kræver mig med det samme.
Hvad? Mads var vantro Midt under familiemiddagen? Ved du hvad klokken er?
Hvad så? for første gang hele aftenen smilede Signe ægte. I kom uden varsel, jeg går uden varsel. Sådan er det jo i en familie.
Ja ja, den unge generation ingen respekt for familieværdier, viftede Kirsten.
Men en halv time senere var der ikke nogen, der skænkede værdierne en tanke
Mads, jeg har det skidt, stønnede Kirsten, tog sig til maven.
Mig også, mumlede Poul, uroligt i stolen.
Måske er det salaten? foreslog faster Vibeke anspændt, men nåede ikke at sige mere, før hun fór op og styrtede på badeværelset.
Hey, hvor skal du hen?! Tilde tyrede efter. Jeg er først!
Hvordan det?! protesterede Sofie, forsøgte at løbe forbi. Jeg er altså
Efter fem minutter havde de en regulær kødannelse langs gangen, fra køkkenet hele vejen til badeværelset.
Mor, jeg har det dårligt! klagede Tildes drenge.
I må vente! hvæsede hun, mens hun vippede fra fod til fod. Kirsten, er du snart færdig?!
Jeg kom kun lige ind! lød Kirstens stemme, blandet med lyde som et maskingevær.
Helt utilstedeligt, stønnede farmor Hanne og lænede sig op ad væggen. Det her oplevede vi aldrig i min tid
Mads! råbte Kirsten derindefra. Ring straks til din kone! Det er alt sammen hendes madlavning!
Mads greb sin mobil, men Signe tog ikke telefonen. Et beskedikon poppede op: Håber I nyder aftensmaden. For resten naboerne har også et toilet. Og Poul bor i opgangen ved siden af. Skynd jer, familie, skynd jer. I kan måske nå det.
Gjorde hun dét med vilje?! udbrød faster Vibeke og holdt sig for munden.
Mor, kom ud! jamrede Tilde. Nu er der kø hele vejen gennem lejligheden!
Kan ikke! Kirsten hylede. Hvad fanden har hun puttet i maden?!
Dørklokken ringede. Ovenpå stønnede naboen ned:
Er alt okay hos jer? Min lysekrone rasler!
Jeg kan ikke mere, lød det fra køen. Skal vi ringe til vagtlægen?
Nej! råbte Mads. Skal hele opgangen høre om det her?
Hvad er værst at skamme sig eller stå i kø her?! hvæsede Tilde og skubbede til Poul for døren.
Mads mobil pep igen: Glemte næsten jeg søger om skilsmisse i morgen.
Hvad skilsmisse?! skreg Kirsten, da hun endelig kom ud. Mads, det må du sætte en stopper for!
Vi taler om det senere! brølede Poul, første mand på et nu ledigt toilet. Vi har større problemer nu!
Børnene peb i kor, Sofie ringede rundt til naboerne, farmor Hanne råbte op om nutidens unge. Mads mobil tikkede ind med flere beskeder:
Bare rolig med mine ting jeg tog dem med, da I sad og festede. Held og lykke med maven!
P.S. Elskede din ros for mine billeder, Mads. Fra nu af tjener de kun mig penge. Og millionprojektet? Det afleverede jeg i går. Jeg skal nok klare mig.
Du må nok snart finde en ny kok til din dyrebare familie. Men husk du må selv i køkkenet, for restaurant-penge har du ikke mere. Jeg har nemlig tømt kontoen vi er jo en familie!
Køen til toilettet blev stadig længere. Ude fra gangen skreg Tilde: Naboen åbner ikke!!!
Og Signe Hun sad på en hyggelig café i Indre By, drak sin cappuccino og for første gang i tre år følte hun sig lykkelig.







