En lille julehistorie.
En dag vandt en ældre lærerinde ganske tilfældigt… en kasse mousserende vin! En hel kasse! Mousserende vin! Tilfældigt!
I det supermarked hun plejede at handle i efter skoletid, kørte de et julelotteri. Lærerinden, som den nøgterne kvinde hun var, troede naturligvis ikke på lodtrækninger eller lotterier. Men kassedamen fik hende overbevist.
Du skal da have bobler til festen, skal du ikke?, sagde kassedamen.
Lærerinden sukkede tungt. Hun havde ikke rigtigt nogen at fejre nytårsaften med længere. Hendes mand var død for mange år siden, datteren flyttede til København for at studere og blev hængende der, ringede sjældent og undskyldte sig altid med travlhed på job, at barnebarnet havde influenza, og at det umuligt kunne lade sig gøre at komme hjem. Eleverne holdt meget af hende, men deres juleferier var fuldt booket med børneplaner, og hun måtte som regel tage til takke med selskabet af sin gamle plastikjuletræ, pyntet med håndlavede pynt fra gamle dage, en vatnisse og sin kat Otto.
Skriv navn og telefonnummer her, afbrød kassedamen hendes triste tanker, og efter lærerinden havde gjort det, smed damen loddet i boksen. Lærerinden pakkede sine beskedne varer og gik hjem med slæbende skridt.
Det skete to uger før jul. Skolearbejde, årskarakterer og prøver alt det travle hverdagsliv satte lærerinden så meget i sving, at hun helt glemte konkurrencen.
Den 31. december midt på dagen gik hun i supermarkedet for at købe kattemad til Otto, som spiste for tre. Hun mumlede for sig selv om, hvor umættelig Otto efterhånden var blevet, på vej ind, da hun pludselig hørte sit navn blive råbt op. Overrasket standsede hun og frøs fast. Lige foran hende stod der en mængde mennesker, og oppe på en lille scene råbte julemanden navnene op på vinderne i nytårslotteriet.
Kirsten Mikkelsen! gjaldede julemanden Er Kirsten Mikkelsen til stede?
Lærerinden blev mundlam som en elev ved tavlen, men så kom kassedamen springende, løftede hendes arm højt og råbte:
Hun er lige her!
Og straks trak hun hende hen til julemanden og præmiepodiet.
Julemanden blev lidt paf ved synet af en ældre kvinde i slidte vinterstøvler og gammel dunjakke som vinderen af en kasse god, dyr mousserende vin. Han havde nu forestillet sig en yngre kvinde i pels og glimmerkjole. De havde endda inviteret en tv-fotograf for at fange det lykkelige øjeblik til aftenens lokale nyheder…
“Nå, indrømmet fair er fair, sukkede julemanden inde bag sin skæg, vinder er vinder.”
Så overrakte de højtideligt Kirsten præmien og læssede den op på en pyntet pulk, så hun kunne få den hele vejen hjem. Der blev taget billeder, men de blev faktisk liggende på julemandens telefon.
Lotteriet gik videre med flere præmier. Lærerinden, stadig målløs over sin pludselige held, begyndte at trække sin slæde med kassen hen mod udgangen.
“Åh, jeg fik jo slet ikke takket kassedamen,” tænkte hun ved døren. “Hvis ikke for hende, havde jeg aldrig deltaget.” Hun efterlod gevinsten hos vagten, fiskede en flaske op fra kassen og gik ind igen i butikken. Da hun fik øje på den velkendte kassedame og læste “Solveig” på navneskiltet, overrakte hun hende flasken og takkede hjertevarmt, før hun gik videre.
Den næste flaske forærede hun modstræbende til sikkerhedsvagten man må jo give lidt tilbage til hjælpsomme mennesker. Vagten protesterede, men lærerinden insisterede.
Så har jeg også mindre at slæbe på, sagde hun, og hvad skulle jeg med så meget vin?
Bor du langt væk?, spurgte han.
Nej, lige om hjørnet, nummer 22, tredje sal, svarede hun.
Vagten bar pulken og vinæsken ned ad trappen, ønskede hende godt nytår og blev stående og røg længe, mens han iagttog hende gå ud i vintervejret.
Kirsten lagde forsigtigt sit værdifulde læs under sit uldne tørklæde og gik mod hjemmet.
Rundt om hjørnet på vej væk fra supermarkedet mødte hun sin nabo. De udvekslede de sædvanlige høflige julehilsner de havde aldrig været specielt nære, men det var jo jul, og alle er lidt venligere på denne tid. Lærerinden trak endnu en flaske op af æsken og overrakte den til sin småsure nabo, som målløst tog imod.
“Se lige den fattige gamle lærerinde?,” tænkte naboen, “og så køber hun sådan en dyr vin.”
De sagde farvel, og lærerindens pulk blev endnu lettere.
Inde i gården mødte hun forældrene til en af sine elever. Faderen bar et juletræ over skulderen, moderen havde en kage, og foran dem løb deres søn med sin kælk. De hilste pænt og ønskede hende godt nytår og fik i samme åndedrag en flaske mousserende vin stukket i hånden.
I er jo unge mennesker! Den skal I nyde til midnat, sagde hun.
Men det er jo alt for fornemt, protesterede forældrene.
Jeg har vundet den, det er sandt! Lige før, i supermarkedet, sagde hun ivrigt.
De glædede sig sammen over de uventede gaver og skyndte sig hjem hver til sit.
Kirsten satte slæden ved opgangen.
“Måske får børnene glæde af den, jeg har ikke brug for den længere.” Hun tog to flasker mousserende vin de sidste fra kassen og gik ind, tog elevatoren op. Pludselig gik lyset ud elevatoren gik i stå! Hvad nu?
Heldigvis var hendes nabodame på vej hjem og tilkaldte viceværten, som modvilligt måtte rykke ud på årets næstsidste dag.
“Hvorfor kan de gamle aldrig holde sig hjemme?” mumlede han, mens han slap Kirsten fri. Hun kvitterede uventet med endnu en flaske mousserende vin. Han fløjtede lavt for sig selv, men tog naturligvis imod han skulle nemlig holde nytår med en særlig dame, han håbede ville blive begejstret for lidt luksus på bordet.
Hjemme ventede sultne, fornærmede Otto. Kirsten kom først hjem op mod aftenen, træt men glad.
Sådan gik det altså til, Otto, fortalte Kirsten Mikkelsen, jeg vandt, og jeg delte min præmie ud til gode folk.
Mjau, svarede katten utilfreds.
Der er stadig én flaske tilbage… Ja, så holder vi nytår, du og jeg, som altid…
Et par timer gik.
Kirsten begyndte at gøre klar: fra køleskabet hentede hun en god sylte og hjemmelavet salat, skar lidt pølse til Otto.
Så bankede det pludselig på døren.
Udenfor stod kassedamen og vagten med armene fulde af duftende mad.
Vi er jo hverken julemand eller snedronning, grinede vagten, men vi ville gerne ønske dig en god aften.
Solveig rakte hende en pose med friskgrillet kylling.
Køkkenet lavede den specielt til dig, sagde hun.
Hvor er det sødt af jer! Kom nu ind og få varmen.
De første gæster var kommet i det lille hjem.
Efter få minutter ringede det igen på døren. Forældrene til eleven fra gården stod der, med deres kage.
Vi bliver ikke længe, men vil gerne gøre dig i godt humør, sagde de.
Da alle lige havde sat sig, ringede det for tredje gang.
Denne gang stod den småsure nabo med en stor, farverig gaveæske.
Det er til dig, sagde hun stille.
En gave! udbrød Kirsten en rigtig gave! Det er længe siden, nogen har foræret mig noget til jul. Kom og sæt dig med.
Så blev der hyggeligt og livligt. Alle hjalp til med at tage afsked med det gamle år, mens “Olsen-Banden” rullede på fjernsynet.
Hen mod midnat gik gæsterne hver til sit for nytår er jo en familiebegivenhed.
Kirsten og Otto blev igen alene.
Uh, vi fik slet ikke åbnet vinen, sukkede Kirsten og smilte.
Så ringede det pludselig på døren igen.
På dørtrinnet stod hendes datter, barnebarn og svigersøn. De kære og længe savnede.
Mor! udbrød datteren, da hun så sin gamle mor, vi er så glade for, vi nåede frem!
Undskyld sneen, brummede svigersønnen det tog evigheder. Vi glemte endda at købe vin på vejen.
