Min mor er 89 år gammel. For to år siden flyttede hun ind hos mig. Hver morgen hører jeg hende stå op omkring kl. 7.30. Derefter taler hun stille med sin gamle kat og giver den mad. Hun laver derefter sin morgenmad og sætter sig ud på den solrige altan med en kop kaffe, indtil hun “vågner” helt. Bagefter tager hun moppen og går huset rundt (cirka 240 kvadratmeter) — hun siger, det er hendes daglige træning. Hvis hun har lyst, laver hun mad, ordner køkkenet eller laver sin sædvanlige gymnastik. Om eftermiddagen er det tid til hendes “skønhedsritual”, som hele tiden varierer. Nogle gange begynder hun at gå igennem sin enorme garderobe — meget dyr, nærmest som en museumsudstilling. Nogle kjoler giver hun til mig, andre til venner, og nogen sælger hun — som en ægte forretningskvinde. Jeg siger til hende: — Mor, hvis du havde investeret alle de penge, kunne du bo som en dronning nu! Hun griner: — Jeg elsker mine kjoler. Desuden, en dag bliver det hele dit. Din søster, stakkels, har jo ikke nogen stil. For at få fornyet energi går vi cirka fem gange om ugen tre kilometer langs søen. En gang om måneden har hun “pigeaften” med veninderne. Hun læser meget og roder hele tiden i min bogreol. Hver dag taler hun i telefon med sin søster på 91, som bor i Århus og besøger os to gange om året. (For resten, min tante arbejder stadig som revisor for en privat klient.) Udover katten er hendes største glæde den tablet, jeg gav hende til jul. Hun læser alt om sine yndlingsforfattere og komponister, følger nyheder, ser ballet, opera og meget mere. Omkring midnat hører jeg hende tit sige: — Jeg burde gå i seng nu, men YouTube har lige sat Pavarotti på af sig selv. Hun og hendes søster har virkelig vundet i den genetiske lotteri. Men min mor brokker sig stadig: — Jeg ser frygtelig ud! — siger hun. Jeg forsøger at opmuntre hende: — Mor, i din alder ville de fleste allerede have taget til den anden side.

Min mor er 89 år gammel og flyttede ind hos mig for to år siden. Hver morgen hører jeg hende liste rundt omkring klokken halv otte. Hun starter med at hviske til sin gamle kat, Misser, og giver hende lidt vådfoder. Derefter laver hun morgenmad, og slår sig ned på den solrige altan med en kop kaffe, indtil hun er nogenlunde vågen.

Så tager hun sin moppe og går en runde gennem hele huset 240 kvadratmeter, hvis man skal tro hende. Hun mener, det er hendes daglige motion. Hvis humøret er til det, står hun og rører i gryderne, organiserer køkkenet eller laver sin sædvanlige gymnastik på stuegulvet.

Om eftermiddagen står den på skønhedsritualet, som hun konstant opdaterer. Nogle gange begynder hun at gennemgå sit enorme klædeskab det er næsten på museumniveau og alt for dyrt. Hun giver nogle af tøjet til mig, andet ryger til bekendte, og en sjælden gang sælger hun ud som en sand forretningskvinde. Jeg driller hende ofte og siger:

Mor, hvis du havde investeret de penge, kunne du bo som en dronning!
Hun ler og svarer:
Jeg elsker mit tøj. Desuden, på et tidspunkt bliver det hele dit. Din søster, arme sjæl, hun har ikke et gran af god smag!

For at få luft under vingerne går vi cirka fem gange om ugen en tre kilometers tur rundt om søen. Én gang om måneden er der pigeaften med veninderne. Hun læser konstant og roder altid rundt i min bogreol. Hver dag snakker hun i telefon med sin søster på 91, der bor i Aalborg og kommer over et par gange om året. (Forresten arbejder min tante stadig som regnskabsfører for en privat klient. Man bliver nemlig ikke bare sådan pensioneret i vores familie.)

Udover Misser er hendes største glæde den tablet, jeg gav hende til jul sidste år. Hun læser alt om sine yndlingsforfattere og komponister, streamer nyheder, ser ballet og opera og jeg tror faktisk, hun har fundet alle mulige mærkelige ting på internettet. Ved midnat kan jeg høre hende mumle:

Jeg burde gå i seng, men YouTube blev altså lige ved med at spille Pavarotti.

Både min mor og hendes søster har vist trukket et ekstra heldigt lod i gen-lotteriet. Alligevel hænder det, at min mor sukker og siger:
Jeg ser forfærdelig ud!
Så prøver jeg at opmuntre hende:
Mor, med din alder ville de fleste danskere for længst have sparket træskoene!