Hyggeligt placeret i hjørnet af sofaen på caféen ventede hun på sin bestilling, mens hun nød sin yndlings cappuccino og vaniljecremebolle før arbejdsdagen skulle i gang.
Sofie havde sat sig til rette på caféens bløde sofa og ventede på, at hendes bestilling skulle komme. Hun plejede at tage herhen for at forkæle sig selv med en cappuccino og en svensk bolle, så hun kom i bedre humør inden arbejdet. Udenfor sneede det stille. Sofie tog en lille slurk af den varme kaffe. Ved bordet overfor sad to unge kvinder, tydeligvis veninder.
Hør, jeg mødte for nylig min ekskærestes nye kæreste. Altså, hun er hverken køn eller noget. Hvad ser han i hende?
Måske laver hun verdens bedste frikadeller? Eller måske har hun magiske evner i soveværelset? fniste veninden.
Ej hold op! Prøv at se hendes billeder på Facebook. Hun er altså ikke ligefrem et syn for guder.
Kvinderne grinede, men Sofie frøs midt i en bevægelse. Hun huskede, da hun var 7 år, hvordan hendes mor havde sagt til hendes far: Vores lille Sofie er ikke just en skønhed, men lad hendes flid være hendes pryd.
Som voksen passede Sofie omhyggeligt på sit udseende. Uanset hvor meget hun anstrengte sig, følte hun sig aldrig rigtig smuk. Hendes mor sagde tit: Klap dig nu på skulderen, min pige. Hvis ikke du skal vinde med dit udseende, så gør det med din klogskab. Studér, arbejd hårdt, så du ikke ender alene.
I skolen skammede hun sig over sin spinkle figur og bredskuldrede krop. På universitetet lærte hun at klæde sig moderne og lægge makeup. Hun fik endda en kæreste. Men alligevel tillod han sig altid at lave sjov med hendes flade numse eller store fødder. Sofie indså, at selvom hun var klog, var det nok de færreste der kunne elske hende. Hun accepterede det og levede videre.
Efter kaffen og bollen skyndte hun sig på arbejde. I frokostpausen skulle hun over til veninden for at fodre katten og vande planterne. Rikke var taget til Mallorca i et par uger, og hendes mand var næsten aldrig hjemme. Skulle de to mødes, ville han slet ikke ænse Sofie, tænkte Rikke roligt og tog på ferie.
Da hun kom ind i venindens lejlighed, lagde Sofie først lidt mad i skålen til den dovne kat, Misser, der lå og sov, og derefter gik hun i gang med blomsterne. Fra væggen lød musik, og Sofie nynnede med på melodien: Lyset skinner fra en fremmed stjerne, langt fra mit hjem Pludselig følte hun sig så let om hjertet. I sangen, blandt blomsterne, følte hun sig fri og vægtløs. Hun begyndte at danse, glad for både blomsterne og sig selv.
Pludselig hørte hun stemmer.
Sofie vendte sig og fik øje på to mænd. Det var Henrik! Rikkes mand. Og han var ikke alene. Begge kiggede overrasket på hende. Sikke en pinlig situation! tænkte hun.
Hej Sofie, goddag. Det her er min ven Jesper. Vi skulle bare hente nogle papirer. Du dansede så smukt, vi kunne slet ikke lade være med at kigge. Undskyld, hvis vi forstyrrede.
Øh Jeg Rikke bad mig komme forbi
Hun skyndte sig hen mod døren og så ikke, at katten lå i vejen. Hun snublede, mistede balancen og faldt lige ned på gulvet. Alt blev sort.
Hun vågnede op i hospitalssengen.
Goddag. Hvordan har du det? Jeg hedder Helle, og er din nabo her på stuen. Du har kun fået et lille slag, men lægen siger, det er helt normalt. Der har også været besøg af en pakkebud og en ung mand med blomster, smilede Helle venligt.
Tak hviskede Sofie stille.
Forsigtigt gik hun over til vinduet og åbnede en pose. Den indeholdt frugt, juice og hendes yndlings vandbakkelser. Det måtte være fra Rikke og hendes mand.
Hun rakte ud efter blomsterne og opdagede en lille seddel. Sofie, god bedring. En så charmerende kvinde som dig hører ikke til på hospitalet. Jeg inviterer dig til blomsterudstilling. Nej er ikke et svar. Jesper.
Sofie trykkede sine kinder mod de hvide krysantemum, lukkede øjnene af lykke og kastede sig om halsen på sin værelseskammerat.
Skønhed behøver ikke altid at være iøjnefaldende eller synlig. Hver kvinde har sin egen charme. Nogle gange er det en indre varme, der stråler ud.






