Da mine forældre skulle komme på besøg, gik jeg i gang med den helt store hovedrengøring.
Jeg har været kæreste med min fyr, Mads, i to år. Han friede til mig, og selvfølgelig sagde jeg ja, næsten lige så hurtigt som man kan sige “en rød pølse med det hele”. Alligevel undrede det mig, at han ikke ligefrem skyndte sig til at flytte sammen.
Han boede stadig hos sine forældre i et pænt, treværelses lejlighed på Frederiksberg, mens jeg var stuvet godt sammen på mit kollegieværelse. Selv synes jeg ellers, at vi burde prøve at bo sammen før brylluppet det er trods alt meget lettere at trække stikket, før man får delt sine bøger og sin samling af Royal Copenhagen. Da jeg nævnte det for Mads, lagde han hovedet på skrå og lignede én, der skulle forstå et tilbud på økologisk havregryn.
Men karma er en sjov størrelse Mads forældre skulle på sommerhus i Skagen i et par uger, og pludselig havde vi lejligheden for os selv. Mulighedens vindue stod åbent!
Jeg prøvede virkelig at give den hele armen som husholderske. Hver dag lavede jeg mad, gjorde rent og sørgede for, der lugtede friskt som efter en regnbyge i Nordjylland. Mads fik serveret hjemmelavede boller i karry og lagkage, og jeg smilede pligtskyldigt, når han roste mig for min flid.
Hvis nu bare ikke lige det der men. En dag bad jeg ham støvsuge, og han kiggede på mig, som havde jeg foreslået, vi skulle svømme over til Bornholm. Det er da ikke en mandeting, sagde han. I min familie sørger mænd for køleskabet er fyldt og kontoen ligeså resten ordner konen jo. Jeg bed mig i tungen og tænkte, at nok ændrer det sig, når vi engang bor sammen sådan rigtigt. Man er vel optimist, selv på en regnvejrsdag.
Inden mine forældre ankom, havde jeg efterhånden pudset og skrubbet hver én flise, til lejligheden var klar til Vogue Living. Jeg bagte en sandkage og lavede en lækker middag inden jeg skyndte mig hjem.
Dagen efter fortalte Mads så, at hans mor faktisk slet ikke var imponeret over mig. Jeg tabte næsten kaffen. Jeg mindes, den var ret slidt første gang jeg så det og alligevel blev jeg nu gjort til syndebukken for alt fra nullermænd til lune frikadeller. Selv min sandkage faldt ikke i hendes smag, hvilket nærmest føltes som at få et pandeslag med en rugbrødsmad. Jeg var ret så tøsefornærmet.
Jeg tror ærligt talt ikke, hun har lyst til at slippe sin søn ud i den store verden endnu. Måske har hun allerede fundet en sød, blond pige fra Hellerup til ham. Hvorfor tænker jeg det? Jo, efter hans forældre kom hjem, blev Mads kølig som en snaps fra fryseren, og nu ses eller taler vi næsten ikke længere.
Moralen? Planlægger du bryllup, så rengør med omtanke, og bag aldrig sandkage til svigermor, der hellere vil have kransekage. Hvad tror du er brylluppet i fare, eller har jeg bare fået allergi over for svigermødre?
