Hvordan fortæller jeg mine børn, at jeg gerne vil leve uden børnebørn?
Jeg er 55 år gammel og har tre voksne børn. Min ældste søn har afsluttet universitetet, fået job og blev gift straks bagefter. Tidligt måske, men det er hans valg. Et år efter blev jeg farmor.
Hvad synes I om det? Min søn kommer næsten hver uge og siger:
Mor, kan du ikke tage dig af din barnebarn i weekenden? Vi er unge og vil gerne ud og lave noget!
Jeg forstår det jo, selvfølgelig… Men er jeg blevet så gammel, at jeg ikke selv har lyst til at komme ud? Jeg vil også mødes med veninder om aftenen, drikke en kop kaffe, måske begynde til yoga og tage hånd om mit helbred. Hvorfor skal jeg absolut passe mine børnebørn hele tiden?
Min mellemste søn sagde i sidste uge:
Mor, Katrine og jeg (hans kæreste) skal have barn, hun er allerede fem måneder henne! Du kommer ikke til at kede dig det næste stykke tid!
Undskyld mig, hvem har sagt, at jeg har kedet mig? Alt har fungeret fint. Jeg har bestemt ikke været rastløs. Jeg vil gerne leve for mig selv.
Nu ved jeg ikke helt, hvad jeg skal gøre. Jeg kan snart ikke holde ud, når min datter siger: Her er dit barnebarn.
Hvordan får jeg fortalt mine børn, at jeg gerne vil være for mig selv uden børnebørn? Hvorfor tror alle, at bedstemødre er opsatte på at passe deres børnebørn konstant?
Det er skørt. Bedstemødre vil også leve deres eget liv og drikke kaffe med veninderne. Børnebørn passer man engang imellem men ikke altid.
