Anna var tæt på at fylde 50, mens han kun var 25, og hendes mand anede intet om deres hemmelige dobbelteliv.
Min kone og jeg havde efterhånden ægteskabets tavse rutine. Da hun kom hjem fra arbejde, spiste vi aftensmad sammen, hvorefter hun hoppede i sine gamle bukser og satte sig foran fjernsynet. Hun spiste maden, drak stærk te og bad en gang imellem om en kop mere. Jeg forsøgte at spørge til hendes dag, men det var, som om vores samtale forduftede i luften.
Jeg var altid der for hende. Jeg passede på hendes helbred, kørte hende til wellness-ophold på Bornholm, købte frisk frugt til hende, sørgede for at hendes garderobe var opdateret med søndagskjoler fra Magasin. Jeg købte udelukkende lædersko til hende. Jeg ordnede alle de små reparationer rensede det gamle komfur, kløvede brænde til brændeovnen. Jeg var bestemt ikke doven fyldte diesel på bilen og kørte hende til brystundersøgelser og alle slags lægebesøg, når hun havde brug for det. Jeg sagde ikke et ord om følelser i 25 år, selvom jeg som ung altid havde talt åbent om alt muligt. Hele tiden forblev jeg tavs og lod handlinger tale, fordi min kærlighed var ægte.
Efter børnene flyttede hjemmefra, begyndte vi at sove i hver sit værelse. Det er jo meget normalt i Danmark en snorker, en anden har migræne. En gang om ugen mødtes vi dog stadig i soveværelset, men det var blevet mere pligt end passion. Hun ville gerne snakke, men jeg havde kun lyst til at sove. Jeg trak på skuldrene, og hun forlod værelset. Hun følte det hele. Så kom overgangsalderen snigende
En morgen, før arbejde, gik hun forbi en lille café på Vesterbro. En ung mand bøjede sig ind over hende, charmerede hende og fandt endda tid til at snakke rigtigt sammen. Han inviterede hende ind at se et stykke på Det Kongelige Teater, baseret på hendes yndlingsroman. Da hun trådte ind der, mærkede hun, at livet nu delte sig i to adskilte verdener. Hendes hjerte splintredes i tusind stykker.
Dagen efter modtog hun en besked. Emil havde skrevet hende lidenskabelige, hede breve. Han holdt sig ikke tilbage med rosende ord. Han sendte hende endda et billede af et hjerte han selv havde tegnet. Hun sendte ham et – ja, ikke andet end et billede af sin arm og hals. Senere kom hans digte, frie, uden rim, men fulde af liv. Ved frokosttid ventede der en buket røde roser foran hendes dør. Senere samme aften en flaske champagne på sengebordet. Foran Emil følte hun sig ung og levende, hun glemte helt både hovedpine og overgangsalder. Hun tog sine yndlingssko på, fandt sin fineste natkjole frem og følte sig fabelagtig.
Nu levede hun et dobbeltliv. Hun svingede mellem glæde og forpligtelse, og sommetider vidste hun ikke, hvad der var sandt. Hendes figur blev slankere, hun følte sig mere sexet. Hun købte silkepyjamas, rød læbestift, en kort nederdel.
Men jeg sagde stadig ingenting. Hun kom ikke længere ind i mit værelse. Og så pludselig forsvandt Emil ud af hendes liv. Hun rastede hvileløst rundt, læste hans gamle beskeder og digte i timevis og sad alene på deres stamcafé. Da hun fandt ud af, at jeg havde været hende utro, fulgte hun kurerenes færden med øjnene. Så hørte hun, at jeg havde fået en kæreste. Hun troede, hendes hjerte ville knuses, da hun fik det at vide. Hun kunne næsten ikke trække vejret, det var som at få frataget ilten lige foran næsen. Hun kom ud fra soveværelset med våde øjne, og jeg sad på gulvet i entreen. Pludselig kiggede jeg op og en tåre løb ned ad min kind. Hun græd sammen med mig. Jeg tog hende i min favn og sagde nogle ord.
Jeg forsøgte at forklare alt, jeg følte, men snublede over ordene, de var tunge som brosten. Der var så meget kærlighed i mig og så mange ord, der aldrig var sagt.
