Som to dråber vand
Morten tog afsted på arbejde tidligt og ringede straks til sin kone for at minde hende om at tage varmt tøj på sammen med sønnen der var nemlig bidende koldt udenfor.
Signe havde lidt for travlt med at finde de tykkeste vinterjakker og hue til Asger, så der var desværre ikke tid til morgenmad hjemme. Hun pakkede derfor nogle rugbrødsmadder til turen ud ad døren.
Deres røde, storladne kat Sofus en perser var alt andet end fan af den danske vinter. I dag hvæsede han af alle, der kom for tæt på eller så meget som rakte ud for at nusse ham. Han havde et særligt temperament, men familien elskede ham, no matter what, og lod ham være i fred, når han var på tværs.
Sofus hvæsede endda, mens mor og søn stod lunt klædt i entreen.
Ssshhh…
Mor, hvem hvæser Sofus ad nu? Vi er da ikke inde i stuen længere?
Han brokker sig bare over livet…
Det kunne han altså virkelig. Sofus mødte de som killing, kun en måned gammel. Den tidligere ejer ville næsten forære ham væk, for han var ikke blevet valgt af nogen. Da Signe hørte, hvad der kunne ske, hvis ingen hentede ham, tøvede hun ikke. Kat var egentlig ikke med i planerne, det unge par havde knap fået eget hjem endnu. Sofus blev hurtigt sin egen herre han viste kun kærlighed til Signe. Når Morten prøvede, blev han mødt af hvæs og løftet pote med kløer parat.
Efter to år rykkede de ind i egen lejlighed, og året efter kom lille Asger til verden. Overraskende nok blev Sofus mild ved babyen aldrig et kradsemærke og han fandt sig endda i små klap og nus.
Hans temperament lærte alle at navigere i og sådan blev han elsket, år efter år.
Netop denne morgen, på vej mod arbejdet, kom Signe i tanker om, at hun havde glemt madpakkerne på køkkenbordet. Heldigvis var hun ikke gået særlig langt, så hun vendte om. Allerede ved opgangen hørte hun et ynkeligt miav højt over sig. Mørket lå tæt, men hun fik alligevel øje på noget på en gren en kat? Hun tændte for lommelygten på mobilen, og har du set, hvem sad dér? Det lignede til forveksling Sofus!
Ej, det er da umuligt! Der er ikke gået ti minutter! Blev du ikke hjemme?
Katten fattede straks, at hun var spottet, og gav sig til at skrige endnu højere. Ingen kat drømmer om at fryse i 20 minusgrader!
Signe vurderede, at grenen ikke sad så højt hvis bare hun kunne låne en stige, kunne hun måske få den ned. Hun kom i tanke om Erik fra øverste, der var ved at renovere. Han havde tit en stige stående! Signe ringede på, forklarede sit katte-dilemma, og straks rakte han hende stigen og lovede at hjælpe.
Nede i gården var der allerede stimlet et lille hjælpende nabolag sammen. Erik satte stigen til, Signe holdt stigen fast, og han klatrede efter katten. For en kort stund tænkte Signe, om det nu virkelig var Sofus men da Erik rakte ud og blev hvæset ad og næsten flænset i fingrene, var hun sikker.
Eriks arbejdshandsker reddede ham fra at blive kradset for hårdt. Endelig var katten nede Signe svøbte straks den frysende kælepotte i sit tørklæde og sendte Erik et tak, mens hun skyndte sig hjem.
Da hun åbnede døren sprang Sofus søvnigt ned fra sengen og kom hende i møde men standsede brat midt i stuen.
Sofus? Er du her?
Signe kiggede på den kat, hun stadig holdt i armene. En rød, langhåret perserkat næsten identisk med Sofus, men alligevel ikke Sofus. Det havde hun ikke kunnet se i mørket. Katten hun havde reddet, kiggede op på Signe med et håbefuldt blik og gav hende et lille næseslik.
Sofus strøg gennem lejligheden, stirrede først fornærmet på Signe, så på dobbeltgængeren begge misser målte hinanden med et stirrende blik.
Signe måtte ringe på arbejde og sige, at hun kom lidt senere. Hun besluttede at vente på, at Asger kom hjem, mon ikke de sammen kunne finde på noget?
Asger var ellevild over fortællingen om katte-redningen. Han var ærgerlig over, at han ikke havde været med han tryglede nærmest om at få lov at beholde deres anden Sofus. De to Sofuser sad hver i sin ende af huset og tyggede på kattemad, mens de holdt øje med hinanden.
Signe valgte at lave opslag og hænge op i området og på Facebook nogen måtte jo savne katten. Om aftenen hjalp både Morten og Asger, da de gik deres aftenrute med opslagene.
Tiden nærmede sig, hvor Morten skulle hjem.
Pludselig spænede den fundne kat ud i entréen netop som nøglen drejede i døren.
Sofus? Kommer du og tager imod mig? spurgte Morten overasket.
Katten gnubbede sig op ad hans ben og spandt så det rungede.
Sejt! Må jeg også nusse dig nu?
Far, er hun ikke sød? Må vi ikke beholde hende? bad Asger.
Lad far lige få overtøjet af så fortæller vi det hele, sagde Signe.
Morten kiggede forvirret fra Signe til søn til katten… og gik så ind i stuen, hvor den rigtige Sofus lå på sofaen og sendte alt andet end venlige blikke til de andre.
Er der virkelig to nu? Hvor kommer hun fra?
Signe fortalte om den natte-frosne kat i træet og hvordan hun, i mørket, havde troet, det var Sofus selv.
Det er da helt vildt! Hun må savnes et sted?
Jeg har allerede skrevet opslag. Skal vi ikke sætte dem op sammen?
Den ukendte kat satte sig straks på Mortens skød, som om hun vidste, der blev talt om hende.
Hvis ingen melder sig, så bliver du her vi smider dig ikke ud, lovede Morten og klappede hende.
JUBII! råbte Asger.
Ingen svarede på opslagene. Katten var åbenbart hjemløs så hun blev bare boende hos dem.
Efter nogle uger fandt de to katte ud af det, og nu kan du sidde på gaden i Randers og ofte få øje på to røde perserkatte, siddende side om side i vinduet. De ligner stadig hinanden som to dråber vand.
Som to dråber vand Egon tog tidligt afsted på arbejde og ringede til sin kone, så hun og sønnen ku…
