Ikke en sur svigermor, men en sand mirakelmager!
Min svigermor bor hos os nu! Jeg er nødt til at give hende sit eget værelse, sagde Mette, der ikke kunne falde til ro.
Andre bor sammen med deres børnebørn, men hun bad om et separat værelse, hvor hun kunne sove!
Der gik et stykke tid, og jeg lyttede stadig til Mettes historier om hendes svigermor. Hun nægtede at lave mad eller gøre rent. Hun strikkede bare strømper og så danske dramaserier hele dagen. Hun forkælede ikke sit barnebarn og brugte egentlig ikke meget tid sammen med hende. Højst ville hun bare rede hendes hår.
Snart mødte hun en nabo, der havde et barnebarn på fem år. Så begyndte de at gå ture sammen i Dyrehaven og de lokale parker. De tog en rygsæk med lidt mad og nød den friske luft. Børnebørnene var altid med. De løb rundt i græsset, byggede huler af grene og samlede vilde bær. Børnene var ingen byrde de legede for det meste selv. De tog aldrig ansvaret for andres børn. Hvis et andet barn ville med, sagde de:
Tag din mormor med, så går vi sammen!
Men andre bedstemødre ville ikke. De stod i køkkenet, gjorde rent der var ikke tid til at sidde på en bænk i parken.
Efterhånden vænnede Mette sig til sin svigermor. På trods af, at svigermoren ikke hjalp med husholdningen, tog hun sig af sit barnebarn. Hendes datter voksede op rolig og behøvede ikke konstant opmærksomhed. Hun kendte mange eventyr, havde et godt sprog og fandt tryghed hos sin bedstemor. Svigermorens værelse skinnede altid af orden, og denne sans for rengøring lærte hun videre til barnebarnet. Hun forklarede, hvor vigtigt det er at vaske sine kjoler, børste sit hår og vaske ansigtet hver dag.
Også i huset elsker hun orden. Skufferne er ligesom små lommer alting ligger pænt på plads. Gulvet skal være rent. Taber man en pose, bliver hun sur. En papirstrimmel kilder gulvet, men gulvet har jo ikke hænder til at klø sig siger bedstemor drillende.
Bedste, kan gulvet så mærke noget? Og sofaen? Bliver den også irriteret? spørger barnebarnet og griner.
Nej, men sofaen og sengen har deres egen vigtige opgave de skal våge over vores nattesøvn. Alle har sin plads og sin mening i huset dig, dine forældre, mig. Alt har sit formål.
Ofte gik Mette og spekulerede på sin svigermor. Hun lavede tilsyneladende ingenting, men det var meget lettere at bo sammen. Alle naboer havde respekt for hende og søgte gode råd hos hende. En dag kom Mette tidligt hjem fra arbejde og hørte de ældre damer i gården snakke om deres svigerdøtre.
Jeg har verdens bedste svigerdatter. Hun klarer alt i hjemmet selv, hun brokker sig aldrig og hun skælder ikke ud. Hun tjener også penge; min søn har virkelig været heldig. Jeg er lykkelig for, at Gud bragte hende til vores familie, sagde Mettes svigermor.
Mette blev helt rød i kinderne måske af glæde, måske af generthed. Før svigermorens indflytning havde hun og hendes mand ofte småskænderier, men nu føltes hjemmet harmonisk. Det virkede, som om svigermoren havde skabt fred og lykke under deres tag. Hun roste alle, undgik konflikter, og alt gled nemt. Hendes datter voksede op til at være både vidende og fornuftig. Mette og hendes mand havde ikke haft overskuddet til at give hende det samme. Nu læser hun, skriver pænt og har stor respekt for de ældre.
Jeg kan bare sige, at jeg har verdens bedste svigermor. Ikke en sur svigermor, men en sand mirakelmager. Jeg tør ikke tænke på, hvordan vi skulle have klaret det hele uden hende, siger Mette med et smil.
