Med ét pennestrøg slettede jeg tolv års lykkeligt ægteskab.
Med ét enkelt øjebliks svaghed satte jeg punktum for tolv år med et godt og roligt ægteskab. Min mand, Mads, var en godhjertet og omgængelig mand; jeg manglede aldrig noget, når jeg var sammen med ham. Alligevel gik jeg med en følelse af, at jeg konstant forventede noget udover det, han kunne give mig måske blev jeg for påvirket af de serier, jeg så på tv.
Da jeg blev gift som tyveårig, havde jeg på en eller anden måde fået den tanke, at vores samliv resten af livet ville blive ensformigt og kedeligt, uanset hvad vi gjorde.
Vi boede i hans forældres gamle dobbelthus i Roskilde, med hver vores indgang, så vi havde stadig vores privatliv. Mads var ofte væk på arbejde i udlandet for at tjene penge, imens jeg gik hjemme med vores seksårige datter. En aften modtog jeg på Facebook en besked fra en mand, jeg aldrig havde mødt. Først skrev vi frem og tilbage, siden begyndte vi at mødes i al hemmelighed.
Snart tog det overhånd, og jeg indså, at jeg ikke kunne leve uden Magnus. Så da Mads kom hjem fra vinterferien, samlede jeg mod til at fortælle ham om det hele. Det var første gang jeg så tårerne trille ned ad hans kinder. Det eneste, han sagde, var: Hvad var det, jeg ikke kunne give dig?
I dag kan jeg se, hvilken fejl jeg begik jeg havde alt: et hjem, en bil, smykker og pelse i skabet. Min mand prøvede altid at gøre mig tilfreds, men på det tidspunkt forstod jeg slet ikke, hvad lykke var. Da julen nærmede sig, pakkede jeg mine ting og ringede til Magnus, og bad ham komme og hente mig.
Når jeg siden kom hjem fra udlandet, måtte jeg bo hos min mor i Odense. Min lillesøster, som havde boet hjemme med sin mand og datter i nogle år, lånte mig sit værelse i nogle dage. Jeg var overbevist om, at Magnus snart ville dukke op, og at vi skulle få et lykkeligt liv sammen men jeg tog grueligt fejl. En dag var han bare væk. Han svarede aldrig mere på mine beskeder eller opkald. Først da forstod jeg, at vores forhold var forbi, og at jeg pludselig ikke havde noget sted at tage hen. Jeg orkede ikke bo længere hjemme hos mor og mine søskende, men jeg vidste heller ikke, hvilken vej jeg nu skulle gå.
Mine slægtninge besluttede at redde mig og hjælpe mig med at vinde Mads tilgivelse tilbage. Mads var meget forvirret, da jeg kom krybende og tryglede ham om at tilgive mig. Han elskede mig stadig, men hans hjerte var blevet knust af min utroskab. Hans forældre tog afstand fra idéen om, at vi skulle finde sammen igen. Hvis vi valgte at forsøge os igen, ville vi ikke længere være velkomne i deres hjem. Mads tog et møde med mig, kun for at fortælle, at han havde ændret mening og nu ønskede at møde en anden.
Det viste sig, at Magnus hverken havde egen lejlighed eller råd til at bo for sig selv i København. Han håbede stadig på at betale sine gamle gældsposter af og en dag få sit eget sted. Min mand tilgav aldrig min fejltagelse. I dag bor jeg til leje i en lille lejlighed, hvor min mor og eksmand hjælper med at betale huslejen. Jeg har stadig ikke fundet et arbejde. Alt det, jeg engang troede var så kedeligt, ville jeg nu ønske, jeg havde sat pris på.
