Før jeg blev gift med min kone, Rikke, arbejdede jeg tre år i træk i Sverige. I løbet af den tid fik jeg sparet nok penge sammen til at kunne købe os en lejlighed. Så snart vi var blevet gift, gik vi i gang med at lede efter et sted at bo. Det tog os lang tid at finde det rette, men til sidst fandt vi en treværelses lejlighed midt i Aarhus, tæt på både supermarked og skole. Ulempen var, at den trængte kraftigt til renovering, og prisen på lejligheden var temmelig høj. Vi havde lige penge nok til selve købet, men ikke til istandsættelsen. Det afholdt os dog ikke. Vi var sikre på, det var det rigtige for os.
Lejligheden havde store, lyse rum. Da papirerne var i orden, flyttede vi straks ind, uden at tøve. Renoveringen kunne tage tid, så jeg spurgte min svigermor om et lån. Jeg ville blive ved med at arbejde i udlandet og betale hende pengene hurtigt tilbage. Hun afslog blankt, med forklaringen at hun skulle bruge pengene til sin yngste datter, som stadig læste på universitetet.
Fire år gik på denne måde. Vi sørgede selv for at gøre hjemmet hyggeligt, købte møbler og fik endda malet og sat i stand, alt sammen for egne sparsomme midler. Vi knoklede i de år. Efter noget tid besluttede vi os også for at spare op til en bil, og det lykkedes os. Et par måneder senere fandt vi ud af, at Rikke var gravid, og vi var jublende lykkelige.
På det sidste begyndte min svigermor at komme forbi næsten dagligt. Hver gang hviskede hun med Rikkejeg kunne aldrig høre, hvad de sagde. Det viste sig, at hendes anden datter havde smidt hende ud hjemmefra. Datteren havde fået kæresten, som hun planlagde at gifte sig med, til at flytte ind. Kæresten brød sig ikke om hendes mor, så han satte et ultimatum: enten ham eller moren. Selvfølgelig valgte datteren kæresten.
Nu stod min svigermor uden et sted at bo. Hun havde givet alle sine penge til sin yngste datter. Datteren nægtede at flytte nogen steder, medmindre moren købte hende en lejlighed, for det unge par ville bestemt ikke bo sammen med hende. Derfor besluttede min svigermor sig for, at hun ville flytte ind hos os i vores rummelige lejlighedder var jo plads nok ifølge hende.
Da jeg hørte om det, sagde jeg klart og tydeligt, at det aldrig ville ske.
Da vi havde brug for hjælp, nægtede min svigermor at støtte os. Men nu vil hun flytte ind hos os. Jeg er lodret imod, det kommer aldrig til at ske. Jeg ved simpelthen ikke, hvordan jeg skal få overbevist Rikke om, at det er en dårlig ide. Svigermor har sin egen lejlighed, så hun må selv tage kampen. Lad hendes datter og kæreste finde ud af, hvor de så skal bo.
