Åh, nu skal du høre en vild historie, som jeg bliver nødt til at dele med dig det føles næsten som en film, men alligevel så dansk og genkendelig.
Det hele startede med Eva, der blev gift som attenårig eller rettere, det lignede bare et bryllup i det lille landsbysamfund, men der var faktisk aldrig nogen ceremoni eller ring på fingeren, for at være ærlig. Der boede bare denne populære fyr i byen, du ved, sådan en som alle pigerne i omegnen gik og sukkede efter nærmest lidt af en lokal rockstjerne. Og Eva, stædig som hun var, ville selvfølgelig overgå alle de andre og vise, at hun kunne få ham. Og det gjorde hun i hvert fald kunne hun snart fortælle ham om to streger på testen.
Hun blev gravid. Bum. Da nyheden ramte den udsete bejler, blev han helt paf, for hendes plan var jo, at han selvfølgelig ville fri og alt det der, nu hvor hun ventede hans barn. Men, altså, det var tydeligt, han ikke lige havde tænkt sig at binde sig til hende eller tage noget ansvar han sagde faktisk bare, at hun skulle bevise, at han overhovedet var far til barnet.
Stakkels Eva græd ned i dynen og gik så til bekendelse hos sin mor. Moren, som heldigvis er sådan en rigtig klog, jysk type, sagde bare: Ja, sladderen skal nok sprede sig, men du kan ikke lukke munden på landsbyen alligevel. Tag ind til Aarhus og start forfra dér.
Sådan blev det. Da Eva havde født sin lille datter som fik navnet Freja og da Freja fyldte et år, begyndte Eva at gøre klar til et nyt kapitel i storbyen. Hendes mor tilbød straks at passe barnebarnet, mens Eva slog sig ned i Aarhus.
Allerede på banegården løb hun ind i sådan en rigtig snu kvinde du ved, sådan en, der gerne vil læse i ens hånd for en lille skilling. Hun sagde: Giv mig lidt mønter, søde, så fortæller jeg dig alt om din fremtid! Eva rakte hånden frem og grinede: Gå du bare i gang, jeg betaler bagefter. Den gamle dame så længe og grundigt på håndfladen og begyndte så: Du får fire børn, min pige! Du kommer til skade en kirke din ægte lykke finder du først efter de fyrre! Eva fnyste bare og smed hende et par kroner: Sludder og vrøvl! Jeg har kun min lille Freja! Og så var spåkonen pludselig væk.
På vej videre tænkte Eva lidt over det hvad for en kirke? Jeg har da aldrig sat mine ben i en kirke Fire børn? Altså hvis bare Freja får det godt, og jeg selv klarer den uden at gå ned det er rigeligt. Men snart var dét glemt.
De første år i Aarhus var benhårde. Eva havde intet imod at tage fat, men det betød også, at hun arbejdede dag og nat og var fuldstændig gennembanket af træthed. Kæresteri og romantik var ikke lige på skemaet det handlede mest om at komme hjem og falde i dyb søvn.
Men så, en forårsdag, stod Eva og betragtede sig selv i spejlet. Hold op, hvor har jeg glemt mig selv Jeg er jo stadig ung! Hvis jeg kun arbejder, går livet jo bare forbi. Måske det er tid til at tænke på kærlighed. Hun besluttede at gøre lidt ud af sig selv og lægge mærke til sin chef på fabrikken en single, pæn fyr, Claus, som sagde hende noget, selvom han havde tendens til at sippe lidt, men hun overbeviste sig om, at hvis han bare fik en kærlig kone, så ville han nok droppe flasken.
Claus vidste udmærket, at Eva havde en datter med hjemmefra, og da de endte med at blive gift efter et lille kontorflirt, bad han hende faktisk om at hente Freja til Aarhus. Freja faldt hurtigt til hos far Claus, og året efter udvidede de familien med en lille dreng, som de kaldte Mads. Snart tog de et lån i Danske Bank, købte lejlighed og bil, gik i gang med at male og flytte ting, og Eva var så lykkelig, at hun nærmest ikke turde ønske sig mere. Alt var, som det skulle være et hjem fyldt med glæde.
Men, hold nu fast, så kom der en ny, yngre kvinde på Evas arbejde. Energisk, flot, og fra første dag havde hun Claus i kikkerten. Og du ved, hvordan det ofte går Han begyndte at arbejde over oftere, og der blev pludselig mange flere forretningsrejser. Eva prøvede at snakke fornuft med ham, du har jo familie, børn!, men det endte, som det næsten altid gør: Tre år senere stod hun med børn, lån og en stor lejlighed alene, efter Claus havde forladt hende for at starte forfra med sin unge kollega.
Eva forstod det ikke hun havde gjort alt rigtigt, elsket ham, han var stoppet med at drikke, familien var i centrum. Men hendes veninde sagde bare: Eva, det er passion og begær det rammer altså alle, gode som dårlige. Det der er ikke kærlighed, for kærlighed bygger op, ikke ned. Det gør ondt nu, fordi det aldrig var ægte kærlighed for Claus bare forlængelsen af hans egne problemer. Eva tænkte, at hvis han engang ville komme tilbage, så ville hun tage ham ind igen, for hun kunne ikke slå kærligheden helt ihjel.
Sådan gik syv år. Børnene voksede op, og Eva begyndte at tænke på sig selv igen måske var der stadig lidt håb tilbage. Hendes bedste veninde forslog at sætte hende op med sin storebror, en 50-årig, der lige var blevet skilt. December var kold og mørk, og Eva gjorde sig ekstra umage til første møde, iført høje støvler og sit skønneste smil. Men, typisk dansk vinter, der var glatte fortove, og inden hun så sig om, lå hun midt i en kæmpe bunke sne, støvlehælen knækket og foden værkede.
Hun kiggede sig forvirret omkring og opdagede, at hun sad lige foran en gammel kirkeport og så ringede det en klokke i baghovedet, spåkonen! Pludselig stod der en mand foran hende høj, lyshåret og med den rareste stemme. Skal jeg lige give dig et nap op? spurgte han. Men Evass fod gjorde så ondt, hun endte bare med at tude og hulke. Du har nok fået dig et brud, sagde han, jeg arbejder faktisk som ortopædkirurg lad mig tage dig med til klinikken.
Han bar hende ind i bilen, kørte hende til behandling og var nærmest Evas personlige sygeplejer hele vejen igennem vinteren. Manden hed Kristian og var virkelig en rolig, omsorgsfuld fyr.
En dag, da de sad sammen, spurgte Eva: Kristian, hvad lavede du egentlig i kirken den dag? Han smilede: Jeg bad faktisk en bøn. Læger har altså også brug for hjælp indimellem, og når man arbejder med menneskeliv hver dag, så føler jeg, jeg må bede om noget visdom indimellem. Eva lo: Jamen, jeg er ellers ikke den religiøse type! Jeg har aldrig søgt Gud, jeg er jo 42. Men Kristian nikkede bare og sagde, Bare rolig, Eva, det skal nok gå vi finder ud af det sammen. Bliv bare rask, så klarer vi det.
Og sådan gik det Eva og sønnen Mads flyttede ind hos Kristian, som selv havde to sønner fra et tidligere ægteskab. Drengene blev lynhurtigt perlevenner, især på fodboldbanen.
Inden længe stod Eva og Kristian i kirken sammen ikke kun dem, men også Evas datter Freja, der blev gift med sin kæreste Oskar samme dag. Og da de gik hånd i hånd ud i solen, kom Eva pludselig i tanke om mødet med spåkonen på banegården og måtte bare smile for sig selv.
