Min svigermor besluttede at flytte ind hos os og overlade sin lejlighed til sin datter – nu tror min…

Min svigermor har besluttet at flytte ind hos mig og overlade sin lejlighed til sin datter.
Min mand, Mikkel, voksede op i en stor familie. Min svigermor fik børn, indtil hendes datter blev født. Mærkelig strategi, men det må hun jo selv om. Familiespil, ikke?
Da jeg blev gift, troede jeg virkelig, at jeg havde ramt jackpotten. Mikkel virkede ansvarlig, stærk og omsorgsfuld. Han vidste, hvordan det var at have en familie, men han kunne bare ikke give slip på sin mor og lillesøster. Min svigermor havde aldrig rigtig et øje til sine sønner der var det bare datterens trivsel, der altid kom i første række.
Datteren, Astrid, var bare 10 år, da jeg mødte hende første gang. Hun generede mig ikke til at starte med, men efter fem år gik det den forkerte vej. Hun gad ikke rigtig skolen, begyndte at hænge ud med mærkelige typer, og Mikkel blev nødt til at hjælpe med hendes opdragelse. Engang imellem kunne min svigermor finde på at ringe midt om natten og bede om støtte.
Jeg gik længe og tænkte, at Astrid nok skulle vokse op, finde sig en mand og at det hele så ville rette sig ud. Men det gik bare ikke sådan. Da hun endelig fik en kæreste, forlangte min svigermor, at sønnerne skulle spytte i kassen til brylluppet, for hun havde ingen penge. Astrids forlovede kom fra en helt almindelig familie, så de blev boende sammen med min svigermor.
Men det gik hurtigt op for hende, at det der med at bo sammen ikke rigtig fungerede i længden. Så kom hun på den perfekte idé: Hun ville flytte ind hos os, og så kunne Astrid tage over på hendes lejlighed. Det var åbenbart fuldstændig ligegyldigt, at jeg havde knoklet for at købe vores lejlighed, og at Mikkel ikke engang havde bidraget med én eneste krone. Det mest absurde er næsten, at han også synes, det er en god løsning. Hans argument er, at hans mor så vil tage sig af husholdningen for os.
Vi har et treværelses i København, og jeg har virkelig ikke lyst til at gå på kompromis med vores hverdag ved at få min svigermor ind under samme tag. Hun mener til gengæld, at fordi Mikkel er den ældste, så er det bare vores pligt at åbne døren for hende og tage os af hende.
Jeg elsker jo min mand, og jeg kæmper ikke for at blive skilt. Men hvordan taler man med ham om det her? Hvordan får jeg sagt, at jeg synes det er et mareridt at skulle dele hjem med svigermor? Har du et råd, søde?