« Bedstemor på fuld tid: Når kærligheden til børnebørnene bliver en byrde »
Jeg har altid drømt om, at pensionisttilværelsen skulle være min tid tid til at læse bøger, strikke, slentre en tur i Frederiksberg Have og nyde de ting, jeg aldrig tidligere havde tid til at fordybe mig i. Men de drømme forsvandt som dug for solen, da dørklokken pludselig ringede.
Det var en søndag lige inden efterårsferien. Uden varsel stod min datter, Astrid, på min dørtrin med sine to drenge Mads på 12 år og Emil på 4. Der var ingen forklaring, ingen advarsel.
Mor, pas børnene! Simon og jeg tager på spaophold. Vi er fuldstændig udkørte! sagde hun, mens hun hjalp drengene af med deres jakker.
Men jeg troede ikke, der var ferie nu! Og hvad med jeres arbejde? spurgte jeg forvirret.
Simon har taget tre dages fri. Mor, vi har virkelig travlt! og før jeg vidste af det, var de ude ad døren.
Få minutter senere brølede fjernsynet, og tøj lå spredt over det hele. Jeg forsøgte at skabe lidt orden forgæves. Drengene nægtede at spise suppen, jeg havde lavet, for deres mor havde lovet dem pizza. Jeg ringede til Astrid for at sige, at drengene mente, de var på restaurant.
Jeg bestiller en pizza til dem. De rører aldrig din suppe alligevel det ender altid i kamp! Tag dem med ud et sted, hyg jer! Du siger jo selv, de trætter dig derhjemme! svarede hun irriteret.
Med hvilke penge? Min folkepension? spurgte jeg opbragt.
Det er dine børnebørn, ikke fremmede! Jeg kan ikke tro, du siger sådan noget! og så lagde hun bare på.
I en hel uge lavede jeg mad, gjorde rent, bad og bar over med alt. Jeg elsker mine børnebørn det gør jeg virkelig. Men jeg kan ikke længere være gratis-bedste. Al den forskel i alder, og den manglende respekt fra mine egne børn gør det umuligt at holde til.
Jeg har gjort alt for, at min datter kunne få en god opvækst. Og nu får jeg kun kritik tilbage. Har vi ældre ikke fortjent lidt ro? Hvorfor tror alle, at vores liv ikke længere betyder noget?
Nej, nu vil jeg ikke tie stille mere.
Bedstemor på fuld tid: Når kærligheden til børnebørnene bliver en byrde
